onsdag den 28. december 2011

Av!

Lige nu sidder jeg i sofaen og ynker mig selv, fordi jeg har hold i nakken og mega ondt af mig selv, fordi jeg på grund af førnævnte nakke, var nødt til at afbestille en tid til en ansigtsbehandling i dag. Øv! Mine dejlige drenge er taget på tur, hvilket er lækkert nok, for jeg har ikke lige overskud til hyper-energisk 2 årig lige nu. Så nu kan jeg jo bruge den tid på at vise jer de cupcakes, jeg lavede i går.



Jeg har lige bestilt en god portion kagesager fra Holland, som jeg glæder mig til at få fingrene i efter nytår.

Og nu, tilbage til ynk!

søndag den 27. november 2011

Kager igen.

JA, jeg er forsvundet lidt ud af blogland og jeg skal være ærlig og sige, at lysten til at blogge bare ikke har eksisteret. Der sker heller ikke en skid spændende i mit liv lige nu, så i går ikke glip af noget. Praktik i vuggestue går godt og alt for hurtigt, har kun 2 måneder tilbage. William er dejlig, manden er dejlig og det er snart jul. Alt er godt.

Nå ja, og så har jeg været til min allerførste babyshower og jeg medbragte denne kage:

Det er mørke bunde med tobleronecreme og jordbærmousse.

Og sørme om jeg ikke også har været til julefrokost. Denne kage så således ud:




Det er mørke bunde med hindbærmousse og tobleronecreme.

Og så har jeg ikke mere at sige lige nu. Hej hej. :)

torsdag den 20. oktober 2011

Mums!




Enough said!


Edit:


Og endnu mere mums!

tirsdag den 11. oktober 2011

Sølvbryllupskage til verdens bedste dagpleje!

Vores skønne dagpleje og hendes mand har sølvbryllup og her er deres kage:




Den blev meget enkel i design. Jeg havde egentlig lavet flere mindre blomster, men blev enig med mig selv om, at den var pænest sådan her.



Den er med mørke bunde, marabou/daim-creme og jorbærmousse. Og jeg tror nu nok vores dagpleje blev ret imponeret, hun har nemlig aldrig set mine kager før.

søndag den 9. oktober 2011

Aftensmad for de dovne.




Jep, sådan ser det ud, når det er søndag og vi alle 3 sov for lang en middagslur, så vi måtte improvisere en hurtig aftensmad. Men lækkert, det var det nu.

Og jeg er altså stadig i live, jeg har bare fuldstændig mistet skrivelysten her midt i vuggestuepraktik, kandidatstart, snotforkølet barn (IGEN!) og ja, generelt bare hverdag. Men i skal da ikke snydes for et billede af min lækre niece.

søndag den 25. september 2011

RIP!

Jeg har haft en skøn weekend med masser af familiebesøg og rare stunder og havde også tænkt mig, at skrive noget sjovt om, at jeg havde dårlig samvittighed over, at være en usund mor, der bestilte pizza til aften og så endte det alligevel med, at ungen fik en nedsmeltning over, at det ikke var den pizza han plejer at spise, så han endte med kun at spise rugbrød.

Nå ja, det havde jeg tænkt mig, men så var det jeg lige mistede pusten fuldstændig, da jeg læste på facebook, at en fra min folkeskoleklasse (min venindes fætter), havde taget sit eget liv.

Puha, hvor sådan noget det bare rammer hårdt! Jeg kan slet ikke bære tanken om, at unge mennesker, på min alder, når så langt ud, at de ser døden som den eneste udvej. Det er så skræmmende!

Hvil i fred!

tirsdag den 20. september 2011

Oh my GOD!

Så tror jeg sgu da lige, at mit hjerte hoppede helt op i halsen, da en svævehylde med højtalere og stereoanlæg lige, for få minutter siden, væltede ned midt i min stue! Are you freaking kiddin' me!? Fuck, jeg blev forskrækket altså.

Og bagefter blev jeg helt dårlig af at tænke på, at havde den væltet ned få timer tidligere, kunne hele molevitten have ramt William. Og er du vimmers mand, det faldt med en voldsom kraft - det kan jeg slet ikke holde ud at tænke på. Føj da.

Så nu går jeg lige op og nysser min dreng ekstra meget og sikrer mig, at alle andre hylder og ting og sager hænger ordentligt.

Nej, nu har jeg fandeme aldrig!

Ja, nu bliver den gamle (ok, unge) sgu sur, for hvad fanden sker der for Malou Stella!!

"Jeg føler lidt, at hun er ved at flytte hjemmefra." citat mor Britta. Ok, det ville jo egentlig også være en naturlig udvikling, hun er trods alt 20 år, men problemet er bare at krampen fuldstændig har glemt sin søn! Når man er nogens mor, så kan man eddersparkemig sgu da ikke bare flytte til København og sige; "see you om 4 uger!" Kraft helvede hvor bliver jeg gal, når jeg ser så egoistisk et tøsebarn, der er fuldstændig ude af stand til at sætte sin søns behov før sine egne.

Og så den dejlige dreng, altså. Helt fra han var helt lille, har jeg været helt forelsket i ham og bare tænkt, at han kan komme hjem til mig, så skal jeg dælme nok give ham kærlighed og omsorg og trygge rammer!

Ej, hvor bliver jeg GAL!

fredag den 16. september 2011

Om skønne overraskelser.

Og nej, jeg taler ikke om valget, selvom jeg også er ganske godt tilfreds med det, jeg taler om det faktum, at jeg i torsdags blev ringet op af min søster, som fortalte at jeg var blevet moster! Hip hurra! Og så var alt det der valg lige pludselig slet ikke så interessant mere.

Vi var henne og se vidunderet i dag og hun er i sandhed vidunderlig! 3100 g, 51 cm og helt og aldeles perfekt.



Spørg lige om jeg blev skruk!

onsdag den 14. september 2011

Og så sagde vi jo...

at i alle lige gav en hånd i morgen, så vi kan få en ny regering - ik ås?

Jeg tager jeres stilhed som samtykke. Godt så!

På forhånd tak og jeg bliver smadder sur, nej skuffet (skuffet er meget værre end sur!), hvis i ikke holder hvad i lover...

lørdag den 10. september 2011

Jeg hader bare....

  1. at møde en bekendt på aftenløbetur i fancy løbeoutfit, når jeg selv forsøger at tilfredsstille min egen sundhedssamvittighed ved at gå ned og handle, alt imens jeg propper mig med guldkarameller på hele gåturen.
  2. at være verdens mest naive person, når det handler om noget, jeg ikke aner noget om. For eksempel vaskemaskiner. Jeg blev nemlig sendt ud og købe sådan en i dag. Jeg havde fået besked på hvilken en, så jeg tænkte, at det da umuligt kunne gå galt. Havde allieret mig med min gravide søster. Vi fandt da også maskinen, men i løbet af 10 minutter havde salgsassistenten (eller salgschefen, tror jeg han hed. Fint skal det være!) fået prakket mig på en ekstra forsikring til 450 kr. og afløbsrens til, hold nu fast, 414 kr. Jeg stod bare der, totalt blåøjet, og sagde; “ja, det lyder som en god ide” og “jamen det tager jeg også så” - fucking morron, jeg er. Efter at have rådført mig med min bedre halvdel derhjemme, sendte jeg min hormonfyldte søster ind, for at få mine penge tilbage og det lykkedes da også.
  3. at jeg er blevet så fucking mor-agtig, at jeg kan få en hel aften til at gå med at shoppe vinterstøvler i størrelse 25 på nettet.
  4. at jeg brugte aftenen før på at kigge efter futsko i størrelse 25 på nettet.
  5. at vi skal flytte i næste weekend og stadig kun har pakket bøger og dvd’er ned.
  6. at vores bøger og dvd’er fylder 10 fucking flyttekasser!
  7. at jeg er ved at få ondt i halsen IGEN!
  8. at jeg er så mega dårlig til at opdatere bloggen i disse dage.

Jeg elsker bare....

  1. at jeg får min helt egen vaskmaskine, tørretumbler og have i næste weekend!
  2. at min søn er så kærlig, at han kommer og puster på mig, når jeg klager over begyndende ondt i halsen.
  3. at William siger stal i stedet for skal og ette i stedet for ikke. Det lyder pisse sødt!
  4. at det er søndag i morgen.
  5. at der findes mennesker med en IQ under 80, så jeg kan se tv som Jersey Shore.
  6. at jeg elsker mit praktiksted og har fået den dygtigste og sødeste vejleder.
  7. at jeg bliver moster om ganske få uger! Det er da for vildt!

onsdag den 7. september 2011

Opskrifter, opskrifter.

Nu har jeg flere gange lovet, (og så glemt igen) at smide nogle opskrifter på bloggen, så her kommer de!

Hindbærsnitterne
, som er de bedste jeg har bagt ever, stammer fra bladet boligliv. Altså opskriften stammer derfra, men den kommer her:

(svarer til 1 bageplade - ca. 20 store snitter)

500 g hvedemel
2 tsk bagepulver
250 g smør eller margarine
200 g sukker
2 tsk vaniliesukker
1 dl vand
3 dl hindbærmarmelade (jeg brugte lidt mere)

1) bland mel og bagepulver og smulder smørret deri.

2) bland sukker og vaniliesukker i dejen og saml den med vandet.

3) rul dejel ud i 2 lige store firkanter, fordel marmelade på den ene og læg den anden ovenpå. Tryk kanterne sammen. (et lille tip: jeg kan ikke overskue at skulle flytte på så stor en plade dej, til en hel bageplade, så jeg deler det og laver to halve på to bageplader. Meget nemt!)

4) Bag i ca. 25 min ved 200 grader eller til overfladen er lysebrun. Lad den køle inden du kommer glasur og krymmel på. Skær den ud til sidst.


Banankage:

(gange med 3 til en bageplade)

3 æg
170 g sukker
2 tsk vaniliesukker

Ovenstående piskes til en luftig masse

125 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Blandes sammen.

100 g smeltet afkølet smør

Melblanding vendes forsigtigt (jeg er sjældent særlig forsigtig, men det står i opskriften) i dejen skiftevis med smør.

2-3 mosede bananer puttes i til sidst
Kom evt. også noget hakket chokolade i, hvis ikke der kommer chokolade ovenpå også, så kan det blive for meget.

Bages ved 175 g ca. 55 min eller til der ikke sidder dej fast, når man stikker en strikkepind deri.


Tobleronecreme:

200 g toblerone (man kan sagtens bruge mindre)
1/4 l piskefløde

Chokoladen smeltes over vandbad og køles. Fløden piskes stiv og chokoladen blandes i. NEMT!

Så kan i bare komme i gang!

lørdag den 3. september 2011

Graviditets diskrimination!

Ja, det eksisterer sgu og det er fadme ikke i orden.

Jeg var i byen og shoppe og spise frokost med min søster i dag. Hun er gravid i uge 37, er super slank og har en kuglerund mave. Hun vejer nu 60 kilo og har taget 12 kilo på. Alle steder vi gik blev der smilet stort, spurgt interesseret ind til bebs i maven (som i øvrigt skal hedde Karla) og serveret ekstra kaffe og kage. Flere gange, i løbet af dagen, måtte vi kigge undrende på hinanden, fordi venligheden blandt det arbejdende personale på cafen simpelthen var overdrevet. Hun fik jævnligt kommentarer om, at det det KUN sad på maven og det er åbenbart det folket kan lide.

Og så var det, jeg tænkte tilbage på min egen graviditet. Jeg vejede 65 kilo før jeg blev gravid og endte skræmmende tæt på 90 - og det var altså, da jeg stoppede med at stille mig på vægten, et par uger før termin, fordi jeg var bange for, at vægten skulle dø. Jeg var enorm. Hvallike. I kid you not.
Da jeg var ca. 6 mdr. henne fik jeg min første det-er-nok-lige-op-over-kommentar og hen mod slutningen fik jeg dagligt wow-hvor-er-du-enorm-det-er-nok-tvillinger-kommentaren. Øh tak for det, må jeg godt betale for mine varer nu?
Der var eddermame ikke noget med at blive tilbudt ekstra kage og kaffe i byen. Måske fordi de tænkte, at jeg da vist fik kage nok? Nå, men det er fandeme ikke fair. Garanteret hendes mave er helt normal igen efter et par uger, imens jeg, 2 år efter fødslen, stadig har en mave, der ligner hævet bolledej! FML!

mandag den 29. august 2011

YOU HAVE TO LISTEN!!!

Sådan havde jeg lidt lyst til, at råbe ind i hovedet på min bedre (?) halvdel tidligere i dag.

Jeg kan godt være sådan lidt kontrolfreak-agtig og vil allerhelst styre alting selv og også gerne bestemme det meste. Men, da jeg så har været lidt hængt op med lange arbejdsdage og fødselsdagsfestforberedelse, så jeg fik en mindre hjerneblødning og sagde; "skat, nu når jeg skal på arbejde på mandag, så kunne du jo stå for at købe Williams fødselsdagsgaver, så de er klar tirsdag morgen?" Det kunne han i al fald sagtens. No problem!
Inden han så tog afsted, for at købe dem i dag, sagde jeg; "jeg synes lige du skal tænke på, at vi ikke har ret meget plads og nu har han jo fået trillebør, støvsuger og løbecykel, som alt sammen fylder, så du må gerne købe nogle små gaver. Evt. lidt lego og en bog eller dvd?" Igen var svaret; no problem, honey.

Og hvad kommer han så hjem med, spørger i. En enorm hulahopring, som ikke lige kunne pakkes ind og en kæmpe gave fr Fætter Br. Jeg spørge så, hvad søren der er i den store pakke og han svarer; "den der indkøbsvogn vi så i føtex i går", "okay siger jeg, men havde vi ikke aftalt, at det skulle være små gaver?", "jo jo, men den var på tilbud og så kan han køre rundt med ting og sager deri", "ligesom han kan i trillebøren", "ja ja, men det er en god gave. Det ved jeg bare!" Og så lå den ligesom der.

Men okay, det siger også meget om mit enorme behov for at bestemme, for hvorfor fanden kan jeg ikke bare lade ham vælge, uden at brokke mig over, at han så ikke har valgt, det jeg bad om? Og jeg ved jo, at William vil elske gaverne. Godt han har rygrad nok til, at overhøre mig engang imellem.

Men nu må vi se om han får noget, at skulle have sagt til jul.

lørdag den 27. august 2011

Williams fødselsdagskage.


Kommer her:


Han elsker barbapapa og i kan dælme tro, det har været svært, at holde hans små fingre fra de her figurere, som jeg har lavet for en uges tid siden.
Kagen er, som sagt, banankage med tobleronemousse.

Så nu skal jeg bare lige tage mig sammen, til at rydde op i køkkenet og gå i sving med hindbærsnitterne. Det bliver sgu nok først i aften.

Edit:

Så fik jeg bagt hindbærsnitter og de er blevet godkendt af min kære mand, så nu kan fødselsdagen bare komme an.


fredag den 26. august 2011

Jeg er ikke død.

Ikke fysisk i al fald, men mentalt er jeg sgu ikke helt på toppen. Har haft alt for meget arbejde med alt for mange skrigende unger, p-møde og fødselsdagsindkøb og minus på overskudskontoen. MEN i morgen skal jeg lave kage til min aller lækreste troldeunge. Har allerede bagt banankagen, som skal fyldes med tobleronecreme og pyntes. Og hindbærsnitter skal der også til. Hjemmebagte of course. Har fundet en genial opskrift, som jeg nok lige skal smide et link til på et tidspunkt. Selvom man er ved at falde om af træthed, skal man jo være totalt overskudsagtig (eller fake overskud, som det er tilfældet her), når ens søn har fødselsdag.

Og hvor crappy en mor er man egentlig lige, når man, 3 dage før sønnikes fødselsdag, stadig ikke har købt gave? Men han mangler jo ikke en skid, så forkælet er han og vi kan snart ikke overkomme mere legetøj på vores 70 kvadratmeter. Ideer modtages gerne og de må gerne være su-venlige.

Men stay tuned, der kommer billeder i morgen engang.

tirsdag den 23. august 2011

Og så vendte reality tilbage til kanal 4!

Jeg får sgu lidt ondt i maven, når en voksen dame sidder på tv og siger, at det er en fordel for hende, at hendes søn på 6 år er flyttet hjem til far, for så har hun jo mere tid til kærlighedslivet og karrieren. Måske er det bare mig, der er farvet af min profession (må man sige sådan, når man ikke er færdiguddannet?) og min moderlige titel, men jeg fatter ikke, at man kan udholde tanken om ikke at bo sammen med sit barn. JA, det er pisse egoistisk, for far har selvfølgelig også rettigheder og derfor (ja, kun derfor. Høhø.) skal jeg aldrig skilles.

Og så vil jeg ikke engang kommentere på hendes såkaldte “komiske talent”. Are you freaking kiddin’ me!? (Ok, så kommenterede jeg det måske lidt alligevel)

Ej! Åh nej! Nej nej nej! Hvad fejler kvinden! Hun er på date med en pæn fyr, der imponerende nok synes om hende og så hiver hun Dorde med de grimme tænder og den kiksede komik frem. Du godeste. Men fyren, som var ganske normal, tog det vist også som sit cue til at smutte.

Ok, måske var det i virkeligheden en fordel for sønnen, at flytte hjem til far?

Jeg bryder mig normalt ikke om alko, men kan mærke, at jeg mangler noget, at styrke mig på efter aftenens reality-overdose.

Jeg elsker bare...

når min distræte mand har pakket min opskriftsbog ned i en af de 10 flyttekasser, vi har stående og ikke kan huske hvilken. Især når vi skal holde Williams fødselsdag på søndag og det jo ligesom kræver kage.

Nå fuck det! Der er sæsonpremiere på de unge mødre.

mandag den 22. august 2011

Out of order.

Ondt i halsen (okay okay, jeg er ligeså pyldret som min mand! Thats right i said it! Altså ikke til ham, selvfølgelig.) + lang arbejdsdag + flere lange arbejdsdage i nærmeste fremtid + personalemøde på torsdag + 9-16.15 vagt på fredag (på en fucking fredag!) + Williams fødselsdagsfest på søndag = ikke eksisterende overskud = få og crappy blogindlæg.

Sorry.

lørdag den 20. august 2011

Kender i godt det?

Hvor man i en lille uges tid har hørt på ynkelige; "åh, jeg har så ondt i halsen - jeg tror jeg dør" kommenterer fra sin mand. De første par dage svarede man; "hvor er det bare synd for dig, skat. Skal jeg lave noget the?" så blev det stille og roligt til; "mmn, øv" og til sidst; "nu har du klynket i 5 dage, mon ikke du overlever?"
Herefter joker man med hvor ynkelige mænd er når de er forkølede. Venner griner. Haha jeg er sjov.

2 dage efter begynder man at mærke kras i halsen, man ved hvad der venter forude og man skal virkelig bide sig i tungen for ikke at komme med præcis sammen klynke-udsagn.

Åh nemesis, dit navn er hovmod!

P.s. Han klynker seriøst mere end jeg! Seriøst!


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 19. august 2011

Så skal der leges...

med fondant. For det er jo snart øglens fødselsdag!



- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 17. august 2011

Serie-addiction.

Jeg har en serious serie-addiction, som gør, at jeg har set de fleste serier fra ende til anden og engang imellem (ok - ofte) falder jeg over nogle, som minder lidt for meget om hinanden. Lige nu ser jeg Hellcats, som er en cheerleading-serie og den minder a wee bit om Glee.

Glee:
En sang-gruppe som mister det meste af sin funding (jeg kan ikke lige finde på et tilsvarende dansk ord) til (haha) cheerleaderne på skolen og derfor SKAL vinde alle konkurrencer, for ikke at blive lukket helt ned. For at samle penge til rejserne til konkurrencerne laver de et bake-sale. Og en af glee-pigerne, selvfølgelig med en meget kristen familie, bliver gravid.

Hellcats: (og jeg har endnu kun set de første 10 afsnit)
En cheerleading-gruppe som mister sin funding til volleyball-pigerne og derfor SKAL vinde alle konkurrencerne, for ikke at blive lukket ned. For at samle penge til rejserne, laver de et date-sale. Og en pige, med en meget kristen familie, bliver gravid.

Ej okay - jeg er jo helt urimelig nu. Der er en kæmpe forskel. Glee foregår i High School og Hellcats på college.

Og nu tænker i måske, jamen hvorfor ser du det så - søde Luna? (tænker i ikke det?) Jamen det er en seriøs addiction - i tell you! Must watch shit!

mandag den 15. august 2011

Anonym kommentar.

Jeg har fået en anonym kommentar til mit sidste indlæg, som jeg har slettet, fordi den (kommentaren) var ondskabsfuld og tåbelig, men alligevel vil jeg egentlig godt dele den med jer. Så kan vi nemlig sammen analysere på hvilken person det er, der nyder at svine andre folk til.
Kommentaren kommer her:

vi ved hvem du er, fedesen. vi ved hvem din mand er. nu kan det da ikke vare længe før vi finder ud af hvem bitterfissen er. jubi.

Først og fremmest kan vi konstatere, at vedkommende ikke just er dansklærer. Ikke engang så simpel en grammatisk handling, som at skrive det ord sætningen starter med med stort, kan personen magte. Noget helt andet er, at jeg på intet tidspunkt har forsøgt at være anonym. Mit navn er ikke ligefrem Helle eller Line, så jeg er ret nem at finde. Jeg har også flere billeder af mig selv, min mand og min søn på bloggen. Så du ved hvem jeg er. No shit, Sherlock.

Og til de af jer, der ikke er klar over det, så er der flere konspirationsteoretikere ovre hos Bethany, der mener at jeg kender hende. De tanker styrer de selv, men om jeg begriber, hvordan de kan tro, at de kan finde ud af hvem B er igennem min blog? Jeg aner ikke hvem hun er og selv hvis jeg gjorde, ville der nok næppe være skjulte hints på min blog.

søndag den 14. august 2011

Og lidt billeder.


Manden min vender liger verdenssituationen med sin fætter.


Lækre William og far.



William og faster på himmelbjerget. (Ja, det er en sten, men den er oppe på himmelbjerget.)

Om gamle damer og cowboys.



Vi er lige kommet hjem fra Silkeborg, hvor vi i går var til Williams oldemors 95 års fødselsdag. Det er da lidt vildt, ikke? Altså, hun er 95, bor for sig selv, har trappe op til sin lejlighed og får ikke andet hjælp end lidt rengøring en gang imellem.
Hun forsøgte ihærdig at vise entusiasme overfor alle de mange gaver, men i virkeligheden kunne man bare se hun tænkte, åh nej, endnu en lysestage - hvor i alverden skal den nu stå. Og jeg kan sgu godt forstå hende. Hun har 5 børn, en hel masse børnebørn og oldebørn og så har hun en lille lejlighed på 70 m2. Selv med god vilje kan alle de gaver jo ikke proppes derind.

Vi kom hjem til svigerfamilien om eftermiddagen efter festen og så udnyttede manden og jeg, at der var barnepiger overalt og tog ud og spiste. Det var også lidt for længe siden, vi havde været på kærestetur, kunne jeg mærke.

Nå, men nu vil jeg godt lige udnytte skrivepladsen til at undres. Der var contry/western-festival i Silkeborg i den her weekend og jeg lyver ikke, når jeg siger, at der var fake cowboys over alt. Og så er det jeg ikke ved om jeg skal grine eller græde, for de mener det sgu - de der mænd og kvinder, sjovt nok altid på 45 plus, der render rundt iført cowboyhat med påsat vaskebjørnshale(?), jakker men flænser og lange støvler. Men det er som om, jeg ikke rigtig kan tage dem seriøst, når de sidder på Jensens Bøfhus, med deres cowboy-udstyr og bestiller en fitness kylling menu. Seriøst?
Oven i hatten var vi så heldige, at festivalen blev afholdt i indelukket, som ligger kun 5 min fra svigerfamilens hus, så vi kunne høre country musik det meste af natten. Oh joy!

fredag den 12. august 2011

Just another friday night.

Lige midt i Williams bad og pakning til silkeborgstur imorgen, udbryder manden min lige pludselig; “Se den her taske, ved du hvad den skal bruges til? Den skal fyldes med dåsemad, tæppe, førstehjælpskit, snor, vandrensningstabletter og stormtændstikker og så skal det være vores emergencytaske.”
Imens jeg forsøger at tilbageholde mit grin får jeg fremstammet; “Seriøst!? Og hvilken katastrofe er det du forventer, som kræver lige præcis de ting?”
Ham; “hvis der bliver krig eller en af os må flygte ud i en skov.”

Mig; “og hvorfor skulle vi flygte ud i en skov?”

Ham; “hvis vi var blevet beskyldt for noget vi ikke havde gjort.”

Mig; “så skal vi flygte ud i skoven og spise de fire dåser med, der kan være i den der taske eller hvad?”

Ham; “ja, det er da en start.”

Mig; (smågrinende) “så skal du godt nok huske, at putte en dåseåbner i tasken, for det ville være så ærgerligt, at stå ude i skoven med dåsemad og ingen dåseåbner.”

Ham; “jeg gider ikke fortælle dig om mig ide, når du gør grin med mig!”

Oh dear god altså. Godt han er sød, smuk og dejlig, for nogle gange er han altså lidt sær.

tirsdag den 9. august 2011

Og i klapper kaje!

JA, kuren er fucked efter kun 1 1/2 dag. Fucking fuck.

Jeg kunne komme med masser af undskyldninger som; timingen var forkert (tag dig sammen kvindemennesker - hvornår fanden er timingen rigtigt til kur?), jeg var for sur (bliv dog voksen og lad være med at skabe dig som en teenager, der ikke får sin vilje!) og manden bakkede også ud (det er også værre at være fed kvinde end fed mand), men alle ved jo, at det bare betyder at vi ikke var udholdende nok. Jeg har bestemt, at vi dog skal holde os til nogle regler alligevel, så vi ikke bliver for fede. Vi skal spise grøntsager hver aften, spise brune ris og fuldkornspasta i stedet for almindelige og så kun snacke den i weekenden. (I dag gælder ikke - jeg har jo været sund i hele 36 timer!) Nu ikke flere undskyldninger.

Og så snakker vi ikke mere om det. Fandeme.

mandag den 8. august 2011

Jeg er gnaven.

Sådan rigtig sur og grumpy på den der jeg-har-ikke-fået-sukker-idag-måde. HADER første dag på kur. Og så var det fandeme også mandag. Mandag med arbejdstid der hed 7.45-15.45 - eddermame en lang dag at være på kur på. Og hvem er den idiot (mig!) også, der har besluttet, at man altid starter kur en mandag? Det er sgu da den værste planlægning ever. Som om mandag ikke er tough nok i sig selv.

Jeg er fucking sulten, men den blotte tanke om endnu en grøntsag er helt uudholdelig. Så hellere sulte. Jeg får altid sådan et indædt had til agurk, når jeg er på kur. Har jeg spist bare den mindste smule agurk, føles det som om lortet bliver siddende i svælget på mig resten af dagen.

Og desuden har jeg absolut intet på hjertet, men jeg skriver alligevel, fordi jeg er så pisse gnaven og har brug for at få det ud, så det ikke går mere ud over min stakkels mand. Som i øvrigt også er på kur og på ingen måde reagerer på samme destruktive vis som jeg. Han sidder bare der i sofaen og griner totalt fjoget over, at proppe sådan en musik-dims helt hen til mit øre. "Kan du høre lyden?", siger han. Selvfølgelig kan jeg høre det - du stikker dimsen helt ind i min øregang. Pisse irriterende!

lørdag den 6. august 2011

Nej tak. Tror jeg nok...

Okay, jeg har de her skide 8 kilo, som bare nægter at forsvinde fra min mave og mine lår og jeg hader dem! Jeg bliver ved med at udskyde den horrible kur, men jeg VIL eddersparkemig af med dem inden næste graviditet. Basta! Jeg nægter simpelthen at blive en af de kvinder, der beholder 5 (eller 8) ekstra kilo ved hver graviditet. Som om det ikke er nok, at mit maveskind er blevet maltrakteret og ligner hævet dej, der er sprukket.

Faktisk vejer jeg ca. det samme som før W, men det var også for meget dengang.

Nå men back on track; problemet er at vi har den her køkkendame i vuggestuen, som jævnligt kreerer sager som denne: (EDIT: Til personalet of course! Børnene bliver propfyldt med økologi og grøntsager. Sådan, så har vi det på plads. Jeg vil jo nødig sende spelt-politiet i højeste alarmberedskab.)



Og hvordan fanden siger man nej tak til sådan en sag? Ja, jeg spørger bare!

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 4. august 2011

"Kloge" William.

Nogle gange præsterer min søn, at virke utroligt klog og utroligt dum på samme dag. For eksempel i dag. I present to you evidence A, B and C.

A (klog):
Han kommer ind ad døren efter at have været i dagpleje og jeg siger; "hej skat, skal vi ikke tage dine sko af?" hvortil han svarer; "nej mor, det er ikke sko, det er sandaler!"

B (knap så klog):
Han sidder i badekarret og pludselig skriger han og stiller sig op på tæerne; "der er hundepøller i badekarret" skråler han. Øhm nej, søde skat, det er dine egne pøller.

C (knap så klog):

Han er i brusebad med sin far efter badekars-episoden og jeg kan høre følgende samtale:

William: "far har en tissemand."

Far: "ja, det er rigtigt."

William: "mor har ikke en tissemand."

Far: "nej, det har hun nemlig ikke."

William: "mor har en numse."


Men han er eddermame dejlig!

onsdag den 3. august 2011

Jamen selv-fucking-følgelig!

skal jeg ligge syg på min 3(!) dag i praktikken. Pis altså! Man må godt ligge sig syg, når man starter et nyt sted med så mange baciller, men eddermame ikke 3. dag. Og det er jo ikke engang ungerne i vuggestuen, men min egen øgle, der har smittet mig, så det skal nok passe at jeg ender på langs igen om et par uger.

Om jeg har haft det skidt? Oh yes. Man skulle tro det var den der mandeinfluenza, for jeg nåede sgu at tænke, mon jeg overlever. Nu kæmper jeg en brag kamp for at få lidt mad og drikke i kroppen, så den begynder at fungere optimalt igen. Jeg hader den der følelse af at hele kroppen er på overarbejde; øjnene svier, lænden gør nas, maven knurrer som en tiger i brunst (knurrer de?) og alle muskler er ømme.

Om jeg ligner en hængt kat? Oh endnu mere yes. Og jeg har endda præsteret at slæbe mig i bad. Det hjalp ikke synderligt.

Om jeg har pisse fucking dårlig samvittighed over, at min søn har kaldt på moar hele dagen, uden jeg har kunne kramme og nysse ham? Fuck ja!

Om jeg kan se en lille smule positivt i sygdommen? Jo da, man får sådan en følelse af at være næsten tynd, efter at have kastet alt op en halv dag og derefter ikke have spist andet end lidt youghurt og en skive toast med smør. Desuden passer det ok ind, at manden ikke er startet i skole endnu og derfor kan passe dreng, som overhovedet ikke var syg i dag alligevel. Og havde det været tættere på næste weekend havde vi misset Williams oldemors 95 (wow, ikke?) års fødselsdag.

Om jeg har set Sex and the City hele dagen? Ja da, skal man ikke det når man er syg? Jo man skal så!

Og nu godnat.

tirsdag den 2. august 2011

Gode intentioner.

Så er anden dag i praktikken veloverstået.
Jeg skulle først møde klokken 9, så jeg havde tænkt, at vi skulle sove længe, have en hygge-morgen og så kunne jeg lige aflevere Øglen inden arbejde. Needless to say i thought wrong.
Klokken lidt i seks vågnede en pylret dreng, der klynkede; “jeg stal ha’ noget vand!”, det fik han så og døren nåede kun lige blive lukket før der lød et sølle; “jeg stal ind og sove i mor og fars seng.” Sovet mere blev der næppe og efter 15 minutters moslen fik min søde mand ondt af mig og stod op med ham. Da jeg så var stået op og vi var ved at være klar til at tage afsted, så kaster knægten op ud over hele gulvet. Yummi. Nå - ny plan. Knægten bliver hjemme ved far og jeg tager i vuggestuen. Efter en lang men god dag kommer jeg hjem til dette:



Man kan da heller ikke efterlade de to alene. Nå skidt pyt, imorgen kan jeg nemlig se frem til en 8-11.45 vagt. Yay!

mandag den 1. august 2011

Virkeligheden

Jeg vil smadder gerne skrive noget klogt og sjovt, men det er mig fysisk umuligt lige nu. Hvorfor skriver du så, spørger i. Ja, fordi jeg kan. Basta.
Jeg er så træt! Så mega træt. Jeg har haft første dag i vuggestuen i dag - 8 timer. Pyha, det er meget for en studerende som mig, der er vant til 16 timer om ugen eller faktisk slet ingen timer de sidste 6 uger. Mit hoved føles lidt som om det er lige ved at eksplodere hele tiden. Det var en god dag, men lige nu er jeg kun i stand til, at sidde i min sofa med benene oppe og se sex and the city imens jeg voldæder pringles og flødeboller. Tror sgu snart jeg skrider i seng.

lørdag den 30. juli 2011

Awards.

Jeg har modtaget to awards fra to forskellige bloggere men reglerne er vist de samme, så jeg samler dem lige til et indlæg.

Reglerne er som følger:
- Man skal linke til dem man har modtaget awarden fra.
Den ene er herfra og den anden herfra.

- Man skal sende den videre til 5 andre bloggere, som har under 100 faste læsere.
Men her er det altså mig der laver reglerne, så det gør jeg altså ikke. Jeg har nemlig givet award videre for ikke så længe siden og jeg kan ikke lige overskue at skulle ud og lede efter nye blogs at nominere.

- Man skal svare på 5 spørgsmål.
Det vil jeg smadder gerne. :)

Hvorfor begyndte du at blogge?
Først fordi jeg lige var blevet mor og syntes, at mit barn var det mest interessante i hele verden og at jeg bare måtte dele de über spændende mor-oplevelser med andre. Det gik dog hurtigt op for mig, at det kun var mig og min mand, der syntes det var fantastisk læsestof. Så blev det til en kageblog og nu er det vist gået hen og blevet en lidt-af-det-hele-blog.


Hvilke blogs følger du?
En del. Den bitre Bethany er en af mine nye favoritter. Jeg er tosset med hendes humor og selvironi. Jeg er også ret forelsket i Nadias søde gravhund og Stines ærlige streg. Og så kan man jo ikke andet end elske Dines skarpe og sjove observationer. Jeg har mange andre favoritter, men de blev vist nævnt sidst.

Favorit farve?
Lilla og blå.


Favorit film?
Og her burde man skrive en film med dybde og seriøsitet, som for eksempel The shawshank redemption, som faktisk også er super god, men alle ved jo alligevel, at når det gælder, så ville jeg til enhver tid vælge Sex and the City.


Hvilke lande vil du gerne besøge?
Jeg vil rigtig gerne til Skotland igen. Det var min og mandens første og eneste kæresteferie, så jeg glæder mig til vi får råd til det igen. Ellers vil jeg også smadder gerne til USA.

fredag den 29. juli 2011

Runaway Bride.

Så kommer man mæt og glad hjem fra tur på yndlingsrestauranten med yndlingsveninden og sørme om de ikke viser Runaway Bride på kanal 4. Score! Ja ja, det er ingen Pretty Woman (kender ingen piger, der ikke drømmer om at være Julia Roberts i scenen, hvor hun har voldshoppet og går ind og flasher poserne i snob-butikken) men det er Richard Gere og Julia Roberts. Man kan mene hvad man vil om de to, men kemi - det har de eddersparkemig!
Men helt ærligt, så er den film (Runaway Bride, altså) jo bare så über urealistisk, for hvis man ved at kvindemennesket løber derudad, når der er et alter i sigte, hvorfor insisterer samtlige brudgomme så på at holde enorme bryllupper? Og hvorfor overhovedet blive gift? Og hvorfor smutter mændene så snart hun har efterladt dem ved alteret? Jeg er godt klar over, at det nok ikke er skide sjovt, men hvis man elsker personen, så skrider man da ikke bare. Det samme undrer mig i Sex and the City filmen, hvor Big kører væk fra kirken, men er på vej tilbage. Så flipper Carrie så meget, at hun ikke taler med ham i næsten et år, før hun så bestemmer, at hun også havde skyld i det. Det var en fucking misforståelse og det skulle så koste et år. Dyb indånding. Kan godt mærke, at jeg hidser mig sært meget op over fiktive personer lige nu. Måske det er min snarligt afsluttede ferie der spøger.

Crap nu kommer der QTV!

Godnat sagde Kirsten!

torsdag den 28. juli 2011

Det virkelige liv.

Jeg kører på min sidste uges ferie nu. Fuck det gik stærkt!
William er i dagpleje i denne uge, for første gang i en måned, fordi jeg skal læse og skrive praktikdokument. (HA!) Alligevel har jeg præsteret at bruge de fleste dage på sofaen med How I Met You Mother og chokolade og nogle gange også kage. Nogle dage har jeg ikke engang været i bad eller været ude af mit nattøj. Var der nogen der sagde white trash, det tror jeg nok, men jeg må gerne. Jo, jeg må!
Jeg er dog stadig i ferie-boblen og har mest af alt lyst til, at være hjemme med mand og barn hele dagen altid. Ja ja, det er usundt og i virkeligheden er det jo heller ikke det jeg vil, jeg kan bare ikke mærke det lige nu. Jeg er lidt bange, for at være ærlig. Jeg skal starte i praktik på mandag, jeg skal ud i det virkelige liv med lange dage og ulvetimer. Jeg har været i praktik før, to gange endda og jeg har også været i vuggestue, men jeg har aldrig haft et barn på samme tid. Jeg ved det kommer til at gå, men jeg ved også at det bliver monster hårdt i starten og jeg er så bange for ikke at have overskud til min egen dreng, når jeg har passet andres børn hele dagen.
Jeg er egentlig ikke nervøs over stedet. Jeg har været på besøg der og faldt ret godt ind. Jeg er sådan en, der passer ind næsten alle steder, men jeg kunne mærke at det her var et godt sted. Personalet var glade og faglige og det er SÅ vigtigt. Der starter en ny leder samme dag som jeg, så jeg håber hun er dygtig og kan opretholde den gode stemning jeg fornemmer der.

Nå men nu vil jeg snart gå i seng og fortrænge at i morgen er min sidste feriedag.

onsdag den 27. juli 2011

Lidt kage igen.

Ja, nu er det jo ikke fordi denne blog svømmer i kager lige for tiden, men engang imellem tager jeg mig da sammen. Eller andre tvinger mig til det. I dag har jeg været henne ved en veninde og givet hende et kage-kursus. Hun ville super gerne lærer hvordan man laver de her kager, så hun selv kan imponere til sin lækre søns fødselsdag. Jeg elsker at være køkkenchef i andre folks køkkener, jeg føler mig altid lidt som en tv kok, når jeg står der og siger; "og så hakker jeg chokoladen groft og sætter det over vandbad. Imens det smelter koger jeg lige bærerne op og pisker det opblødte husblas deri."
Det blev en kaj og andrea kage og den blev da helt god, hvis jeg skal sige det selv. Det er den klassiske med lyse bunde (fordi jeg igen havde glemt at købe cacaopulver) med tobleronecreme og hindbærmousse.


tirsdag den 26. juli 2011

Unaturlige fødsler på tv.

Hvor ville jeg ønske, at de ville prøve at lave nogle mere realistiske fødsler på tv. Det er så misvisende overfor alle der ikke har født, at de ser på tv, at man styrtet på hospitalet så snart man mærker den første ve eller vandet går. Klip til hvor man pruster og stønner 10 minutter på fødelejet for derefter at få en lille smuk lyserød og helt ren baby op på maven. Cut the crap tv3, sådan sker det jo aldrig. Det sker derimod noget oftere, at man vader frem og tilbage på 70 m2 lejlighed med monster veer i mange timer, før man ringer og trygler om, at få lov at komme på fødegangen. Så vælter man sit enorme korpus ind i en taxa, hvor chaufføren fatter bjælde af at man har veer og spørger om alt og intet, indtil manden kommer med taskerne og beder ham klappe kaje og komme afsted. Så trasker man igennem sygehuset, for at komme til fødegangen, som de selvfølgelig har placeret længst væk. Så har man avforhelvede-veer i en 3-4 timer mere, før de bliver til avforhelvedeisatannukanjegikkeholdedetudmere-veer og man trygler om en epidural. Den er så til gengæld som sendt fra himlen og man har ikke ondt de næste par timer. Så begynder smerten igen. Slet ikke så slem som før, men man er så udmattet og angst for tanken om at det igen skal gøre nas, at man bare tuder og siger, jeg kan ikke mere! Så får man endelig lov til at presse og det gør faktisk ikke ondt, det er bare så pisse hårdt, at kræfterne næsten ikke slår til. Fordi man har fået epi kan man ikke mærke veerne, så det er ikke skide fedt, at de siger; “bare pres når du har veer”, til sidst skriger man; “så sig for helvede da til når jeg har en ve, så jeg kan presse”. (man havde en ve-måler på, så de kunne altså se det på skærmen) Pludselig begynder babys hjertelyd at falde og der er ligepludselig mange på stuen. Nogen ringer til nogen og nogen bestemmer at nu skal han UD! Nogen klipper, heldigvis uden at spørge om lov først, for så tror jeg man var besvimet. Man presser og presser og vupti så er han ude. Helt blå og rød og smurt en i stads, med den grimmeste hovedform man har set. Men det er overstået og han bliver smadder pæn efter et stykke tid.



Det er løgn, at man glemmer alle ubehagelighederne efter et stykke tid, de virker bare ikke så vigtige, i forhold til det vidunder man får ud af det.

mandag den 25. juli 2011

2 årig med forkærlighed for søde sager.

Ja, sådan en har jeg. Eller det har jeg snart, for teknisk set er han ikke blevet 2 endnu, men det er ikke vigtigt. Se selv her:



I fredags holdt vi en slags fætter/kusine-hyggedag ved mine forældre imens de var på ferie. Vi plejer at ses alle sammen på min fars side af familien til julefrokost, men efter min bedstemor døde sidste år er det ligesom ikke blevet til noget. Hun var den vi samlede os om. Hun var limen og vi savner hende alle. Men vi blev enige om, at vi ville lave sådan en dag om sommeren, som vi vil prøve at gøre til en tradition, for ikke helt at miste kontakten. Og det var smadder hyggeligt! Da vi skulle sige farvel til de sidste, stod vi ude på parkeringspladsen og pludselig begynder William at gå hen imod en sti. Jeg råber; “William, hvor skal du hen?” og han svarer, som kun en 2 årig kan; “jeg dår lige hen og henter noget alakrids, oday?” Nogen gange, så er han eddermame bare så charmerende at det er svært at holde masken.

søndag den 24. juli 2011

Føj!

Jeg kan virkelig ikke lide Pernille Aalund. Som i slet ikke. Når jeg ser Qtv (ja, jeg kan bare slukke, men det gør jeg ikke) får jeg lyst til at stikke hende en lussing igennem skærmen. Hun er så pisse falsk, når hun sidder der og prøver på at vise medfølelse, imens hun malker staklen for de allermest forfærdelige detaljer og bagefter stiller journalistikkens mest latterlige spørgsmål; "og hvordan føltes det så, da du fik ad vide at din mor var død?". Man kan bare se hvor indstuderet det er når hun lige lægger armen på skulderen og siger; "Peter, du er et fantastisk menneske" hvorefter hun lige pauser for at få publikums reaktion med. FØJ! Jeg. Kan. Ikke. Have. Det.

Det er næsten lige så klamt som ekstrabladet.dk der viser billede fra massakren på Utøya, med overskriften: "Her tigger dreng for sit liv." Nogle gange føler man sig flov over at der findes mennesker, der på den måde tjener penge på andres død og ulykke!

fredag den 22. juli 2011

Den dag...

man i ramme alvor og helt uden at trække på smilebåndet udbryder; "Nej William, du må ikke ae lorten," er den dag, man forstår hvorfor folk uden børn sommetider tænker, at man da må få en mindre hjerneblødning, når man bliver forældre.

torsdag den 21. juli 2011

Ved i hvad?

Min kloge og meget dygtige mand har startet et firma, hvor han og hans pædagogiske team, tilbyder pædagogisk rådgivning og støtte. Se selv her: http://pædråd.dk/

Jeg synes det er en super god ide, at give forældre mulighed for en anden mening, hvis de ikke føler de får den hensigtsmæssige hjælp i institutionen eller skolen. Eller hvis man bare har brug for en bisidder ved møder omkring ens barn. Nu har jeg selv en bror der har været udsat for mobning i mange år og jeg tænker nu, hvor meget det kunne have hjulpet min mor, at have sådan en støtte, med erfaring og viden om netop dette, ved sin side til de mange møder.

I dag har han netop modtaget sin første mail allerede efter få uger, så jeg tænker at der bestemt er et marked for denne praksis. Nu håber jeg bare, at han lige får skudt det godt i gang i løbet af de næste år, så jeg er sikret arbejde når jeg er færdig. Det kunne sgu da være smart, ikke?

onsdag den 20. juli 2011

Jeg har forsøgt at være kreativ.

Med tryk på forsøgt.

Jeg har længe gerne ville lave sådan en sætterkasse med forskelligt papir i. I ved, de der fancy nogen med alle mulige mønstre. Jeg havde købt en i kvickly, hvor papiret fulgte med, godt nok i tøsefarver, så jeg besluttede, at lave en tester før den til Williams værelse. Først gik det ok, dimsen skulle males. Ja ja, jeg gav den endda 2 gange, for så professionel var jeg bare. Derefter skulle papiret klippes ud i rigtige størrelse. Allerede her begyndte det at gå skævt, fordi jeg var så retarderet at bruge et målebånd, som jo er slapt, og ikke en almindelig lineal. Så har jeg lært det. MEN så skulle de jo så limes fast med det der fancy decupagelim, som min mor havde lånt mig. Det gik også knald godt lige indtil dagen efter (i dag) hvor jeg opdagede, at det skide lim havde lavet gule pletter på malingen, så jeg måtte male oven på og selvfølgelig ramte jeg flere gange ind på papiret, så der kom hvid maling på siden af papirerne. Pis! Resultatet blev således:



Bemærk venligst det hvide maling på papirkanterne. Ugly!

tirsdag den 19. juli 2011

Nederen ting:

- Drenge, der går med kasketter OVEN på hovedet. Seriøst? I ser jo latterlige ud. Alle ved det, men ingen siger noget. Det er Kejserens Nye Klæder om igen.

- Tour De France. Hader at det crap skal forpæste mit tv hver sommer.

- Hunde der brækker sig ud over det hele. Jeg skal helt sikkert aldrig have hund. Har slet ikke tålmodighed til det.

- Sand over alt på mit gulv. Hele fucking tiden, selvom jeg støvsuger flere gange om dagen. Jeg hader følelsen af sand på mine bare tæer. Altså ikke hvis det er på stranden, men når det er på mit gulv. Argh!

- Sigøjnere (eller hvad fanden de nu er) der overfuser en, for at sælge en grim rose. Man skal jo nærmest skrige NEJ ind i hovedet på dem, for at de fatter, at man fandengalemig ikke vil betale for deres roser. De er sgu snart værre end naturfredningsforeningen, som jeg ER medlem af, da de jo for fanden tackler en.

- Mænd (Ja min egen. Hvis du vil have ham Bethany, så er det nu, du skal slå til.) der aldrig rydder op efter sig selv eller andre fordi han, and i qoute; “bare ikke tænker over at der roder.”

- Fagbøger, der skal læses, som gentager samme pointe 20 gange, bare for at man rigtig skal føle sig som en retard.

- 2-årig søn, der ødelægger mine briller. Javist har de kun kostet 20 kr. men det kræver stadig en indsats fra min side, at få købt nogle nye.

Og så har jeg vist været bitter nok for i dag.

søndag den 17. juli 2011

Regnvejr og ferie!

Vi er nu i Hals, hvor vi skal passe hus og hunde i denne uge. William har ikke helt fattet, at mormor er taget på ferie, for han bliver ved med at sige, at nu skal vi altså lede efter mormor.

Da vi stod op til vådt og kedeligt vejr imorges var det sgu lidt øv, men da vi lige tog os sammen fandt vi ud af, at man sagtens kan holde skøn ferie i vådt vejr. Se selv:






Og det er Mr. Stamina der har været så kreativ i køkkenet. William og jeg har hygget i haven, som han snildt kan lege i hele dagen.











Jeg håber i også nyder jeres ferie. Selv i regnvejr.

torsdag den 14. juli 2011

Fucking økonomi!

Åh hvor jeg dog hader at være fattig! Og JA, jeg ved godt at danskere er umådeligt forkælede, når de får penge for at studere, men det ændrer altså ikke på, at to gange su er ret lidt, når man har barn. Og JA, jeg ved godt vi selv har valgt det, men derfor må jeg godt brokke mig. Gu' må jeg så. Det er mig der bestemmer her. Tju bang chokolademand.

Lige nu er det ekstra meget røv, fordi Mr. Stamina går fra en bachelor til en kandidat og det åbenbart er umuligt for su-folk, at sørge for at su'en kommer til tiden i sådanne tilfælde. Derfor har han intet fået her 1. juli og måske får han det først efter 1. august. Oveni det er vi da lige så heldige, at jeg intet får til 1. august, fordi min hjernelamme uddannelse synes det er monster smart, at gøre praktiklønnen efterbetalt, når su er forudbetalt. Derfor ingen penge til mig, når jeg starter i praktik. Tilgengæld får jeg dobbelt til februar, når jeg slutter min praktik, men det kan jeg jo ikke bruge til en skid nu. Så det er bare skønt, at have maxet begge kassekreditter ud, når man lige om snart skal smide 21.000 i indskud. (indsæt selv sarkastisk smiley) Oh yes! Christ, hvor jeg glæder mig til vi begge får job og vi kan få lidt luft i økonomien og måske endda starte en af de dersens opsparinger. Er det ikke det de hedder?

Så lige nu sparer vi så meget vi nu kan, hvilket betyder at aftensmaden i aften står på tøm fryser/køleskab/skab-mad. Jeg tror det bliver noget med frikadeller, bacon, kartoffelbåde, spaghetti, røræg og knækbrød. Yummi! Vi har endda været ved at sælge bøger, playstationspil osv. så vi kan holde os kørende til børnepenge (og forhåbentlig su) dukker op i næste uge engang.
Heldigvis tager vi til Hals i morgen, for at passe hus, så der kan vi da tømme mine forældres fryser, hvis vi da kan få os til det. Det tror jeg godt vi kan.

I det mindste er William ikke stor nok til, at kræve dyre aktiviteter i ferien, han er helt tilfreds med sandkasse, gynge og regnvejr.


onsdag den 13. juli 2011

Ordspasser.

Nu skrev Kristine lige om, at hun havde troet, at ham cafeen Ib Rene Cairo var opkaldt efter, rent faktisk hed Ib Rene Cairo. Og det har jeg altså også længe troet, men så var det jeg lige ville dele en lignende historie. Det er nemlig kun 2 dage siden, det gik op for mig, at det engelske ordsprog hedder; "no pun intended" og ikke "no fun intended". Pun betyder simpelthen ordspil og så giver det jo skidegod mening, men jeg har altid hørt fun. Jamen jeg har jo også kun haft engelsk en 8 års penge i skolen og oveni set voldmeget amerikansk tv. Så kan man rigtig føle sig som jorden største tåbe. Lidt det samme som når man opdager man har sunget en sang forkert. Mange gange og garanteret meget højt. Hvor er det rart, at man ikke er alene om den salgs fadæser.

tirsdag den 12. juli 2011

Gu' er i misundelige.

Og ikke kun fordi jeg har den dejlige mand, men nu også fordi jeg har købt det skønneste armbånd. Se selv:

Jeg er i al fald helt vild med det.

mandag den 11. juli 2011

Bittertyven

Den fabelagtige Bitre B vil stjæle min mand og det kan jeg sgu egentlig godt forstå. Han er nemlig ret dejlig, se selv:



Han er også klog og sød - hvis jeg skal sige det selv og det skal jeg jo ikke nødvendigvis mere. Jeg kan endda fortælle B, at han er uddannet pædagog, så han kunne snildt hjælpe med tvillinger på 2 og datter på 4 1/2. Men okay, vi ved jo også, hvad du synes om pædagoger, ikke?

Men, Bitre B, jeg deler gerne i blogsfære, men IRL (så fik du lige en ny forkortelse og den er endda engelsk) er han kun min.

søndag den 10. juli 2011

Hjemme igen.

Aaahhh, så er jeg hjemme! Drengene er blevet krammet og nysset til den helt store guldmedalje og nu nyder jeg bare sofa og Matador. Vi havde en skøn tur, men er du vimmers mand mine fødder er ømme. Lørdag stod den på voldshopping hele dagen og tivoli om aftenen. Vi præsterede at vade hele vejen op ad brændtrappen til en af forlystelserne og fik pænt, men bestemt, ad vide, at vi skulle skrubbe ned igen og tage den rigtige trappe. Med laaang kø. Og da vi så endelig kom op til toppen, skulle den lille forlystelses-bestyrende-mand informere om, at man skulle efterlade alt hvad man havde i lommerne. Han sagde, og jeg sværger; "please leave your wallets, keys and cunts.." Og så så man lige mig brække mig af grin midt imellem en masse folk, der tydeligvis havde hørt coins og ikke cunts, deriblandt min søster, som overhovedet ikke fattede hvad der var så morsomt. Det var sgu da sjovt. Venligst efterlad jeres fisser og så kører vi.

I dag har vi været på Christiania, hvor jeg fandt det fineste flettede armbånd og små øreringe med stjerner.

Derefter tog vi afsted mod lufthavnen og det viste sig, at min nøje udtænkte tidsplan var rimeligt elendig, for da vi kom til check ind råbte damen, at de var ved at lukke for flyet mod Aalborg. Hun nåede lige ringe og åbne for gaten og så styrtede vi ellers igennem lufthavnen og vi skulle selvfølgelig helt ned til A20. Naturligvis præsterede jeg, i farten, at vælte op ad rulletrappen. Av for satan, men der var ikke tid til at ømme sig, det var bare videre i en fart. Men vi nåede det da.

Nå, men nu er det eddermame rart at være hjemme igen.


Søsterlille i disneyslot.

Kanalrundfart.

Frokost på cafe.

Søstre på Nyhavn.

Søster og mor foran elefant. Jeg har stadig ikke fattet hvad alle de elefanter laver i det der København. Jeg kunne have læst det derpå, men det gad jeg ærlig talt ikke. Men fine, det er de.

Ja, det siger vist sig selv. Kan i stave til turister?

lørdag den 9. juli 2011

Av min fod.




Ja, man bliver ærlig talt lidt træt i fødderne af at vade strøget tyndt hele dagen. Man kan blive nødsaget til at tage et hvil i magasin.

I dag har vi shoppet, spist, shoppet mere, været på kanalrundfart, spis is på nyhavn, shoppet mere og nu sidder vi på restaurant i Tivoli. Måske en dårlig plan at spise før de sindssyge forlystelser, men ok hvis jeg kaster op ryger de kalorier også.

fredag den 8. juli 2011

Oh crap!

Vi har mistet vores vejviser! Min gravide søster, som har boet i København og derfor skulle være vores stifinder, måtte blive hjemme på grund af plukveer. Vi er nu kommet til hotellet, som vi helt selv fandt. (host det ligger lige ved siden af banegården host) Jeg gruer dog lidt for imorgen, når vi skal bevæge os ud i Københavns gader. Så til mine københavnske læsere; hvis i ser tre forvirrede jyder fare forvildede rundt, så peg os lige i retning af noget seværdigt, ikke?

Den første gang jeg var i København, var lige da min søster var flyttet herhen i 2005 og der stod vi ved nyhavn og stirrede på en stor bygning, som vi meget højt proklamerede at vi ikke anede hvad var. Manden ved siden af kiggede på os, som var vi psykoretarder og da vi kom lidt tættere på kunne vi så se det store skilt med "det kongelige teater" påskrevet. Pinligt. Oh yes.

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 7. juli 2011

Savn, København og tv-fjolser.

I morgen eftermiddag tager William og hans far til Silkeborg, for at besøge bedsteforældre og så flyver jeg til København med min mor og to søstre. Vi skal være væk hele weekenden og jeg glæder mig ret meget, men er også lidt nervøs over, at skulle undvære min trold så længe. Så tænker i måske; 2 dage, come on, men det har jeg faktisk ikke prøvet før. Har kun undværet ham i omkring 24 timer, når han har overnattet i Hals. Og det er slet ikke fordi, jeg ikke tror han kommer til at have det godt. Han elsker farmor og farfar og skal nok blive forkælet til den helt store guldmedalje, men det er stadig nyt for mig. Jeg har voldkrammet og nysset ham hele eftermiddagen og kan mærke, at jeg savner ham allerede nu, hvor han bare ligger og sover. Men det er sgu da også svært, når man er velsignet med jordens dejligste dreng. Jeg elsker, at høre ham ligge og snakke om aftenen, når han er puttet, så gennemgået han lige dagens udskejelser. "synge, synge, synge, snakke, snakke, snakke og så blev jeg ked af det."

I formiddags skulle han se lidt dvd og samtalen om dette forløb således:

Far: "William, skal vi se Teletubbies?"

William: "Ja.."

Far: "Skal vi se Brandmand Sam."

William: "Ja.."

Far: "William, hvad vil du se?"

William: "Thomas Tog."

Hvilken ubeslutsomhed den unge herre allerede nu viser.


Og lige til en helt anden ting, så vil jeg godt brokke mig lidt. Ja, det må jeg sgu godt. For jeg så lige det der Aftenshowet på DR1 og blev så irriteret over alle de mennesker, der stiller sig i baggrunden og stirrer direkte ind i kameraet. Jeg forstår godt, at man opdager man er på tv og lige kigger derind, men så skal man sgu flytte sig igen. Man skal ikke bare stå og ligne en lallende idiot imens man vinker og mumler hej mor. Fis ud af mit tv, jeg kan jo for dælen ikke koncentrere mig om, at se hvor mange bøllehatte scorekaj kan vinde i Hit med Sangen, når i står der og glaner. Ud af vagten, blev der sagt!

onsdag den 6. juli 2011

Jeg undrer mig.

Ja, det gør jeg sgu. Er i klar til det? Her kommer det:

Hvorfor følger man sin egen blog? Jeg fatter hat og brille af det. Nu har jeg flere gange trykket mig ind på tilfældige bloggeres profiler og så kan jeg se, at de følger deres egne blogs også. Aber warum? Man har vel ikke brug for, at blive opdateret på sine egne indlæg? Gør det noget specielt? Fortæl mig det! Jeg vil ikke gå glip af noget.

Hvis der er nogen der har et meget logisk og fornuftigt svar, vil jeg meget gerne høre det. Hvis nogen, derimod, har et sært og helt igennem tåbeligt svar, vil jeg også gerne høre det.

Lejekontrakt.

Vi har været henne og underskrive lejekontrakten til rækkehuset i dag. Jeg var bekymret for om det ville være underligt, eftersom vi jo har pudset advokat på dem og de nok derfor ikke ser os som deres yndlingskunder. Og jeg havde ret. Stemningen var ret trykket, da kvinden sad og læste op af lejekontrakten imens Mr. Stamina kæmpede for at holde William i ro. Det hele kulminerede ligesom da William udbrød: "hvad skriver manden!" Vi kvalte vores fnisen og svarede ikke, i håb om at han ville droppe det, hvilket han selvfølgelig ikke gjorde. Han gentog; "hvad skriver MANDEN!"i et stemmeleje der sagde, så fat det dog - jeg spørger om noget! Vi fik ham dog klappet i og da vi havde gennemgået, det der skulle gennemgåes, sagde hun; "og så skal jeg lige høre, vi har jo en advokathenvendelse liggende, hvordan skal vi reagere på den?" Da vi sagde, at det havde vi selvfølgelig droppet, blev stemningen straks bedre. Hun begyndte endda at smile og sige ting som; "næ, hvor er han livlig. Hvor gammel er han? Snart 2 - nå ja, så er der gang i dem."
Men nu er det overstået og vi kan bare se frem til at rykke ind den 15. september.

tirsdag den 5. juli 2011

Om hår.

Jeg har aldrig været sådan en pige-pige, der var god til at sætte hår og lægge make-up, hvilket egentlig er lidt sært eftersom jeg har to søstre. Vi burde vel egentlig have lært hinanden det og på den måde søstre-bondet, men det gjorde vi ikke. Vi havde alt for travlt med at holde lillesøster uden for legen, med mindre vi blev uvenner og i så fald gjaldt det om, at vinde lillesøster over på sin side, så man var to imod en. Ja, vi var lidt onde, men vi er søde nok nu. Mest mig, of course. :) Måske er det også fordi vi altid har haft hinanden og derfor ikke har haft brug for, at anskaffe os ret mange veninder, der kunne lære os disse ting. Altså jeg kan godt smide lidt mascara og lipgloss på, men så stopper det også der og med håret er jeg helt elendig.
Jeg har sådan et hår her:



Men sådan sidder det aldrig, for det kan jeg ikke holde ud. Fordi det krøller i bunden og ikke i toppen, så ligner det lidt et telt når det hænger og jeg kan ikke udstå, at have hår ned i ansigtet.
Jeg har prøvet at sætter det bag ørerne sådan her:



Men jeg holder det stadig ikke ud. Faktisk er det næsten (ikke næsten, det er det) angstprovokerende for mig, hvis mit elastik springer og jeg ikke har et nyt.

Så det sidder altid sådan her:



Og fra siden:



Kedeligt men nemt. (og du godeste hvor se min næse stor ud i fra siden!)

Og nu vi er i gang med billedespam, så se lige hvor meget pænere jeg er med lidt øgleaccessorie:



Nå men så er det jeg har overvejet, hvad pokker jeg skal gøre med det. (altså håret) Jeg har lyst til at klippe mig helt korthåret (altså ikke selv, det ville blive en katastrofe), men jeg ved fandemig ikke om jeg tør. Jeg har aldrig været sådan rigtig korthåret og aner ikke om jeg kan bære det. Tænk hvis det er hæsligt, så skal jeg vente en evighed på det vokser ud. Det er ret skræmmende synes jeg.
Jeg har også overvejet at få lavet krøller, som jeg havde i gymnasietiden, men det er så mega dyrt og vi skal snart betale indskud til rækkehuset.

Gode råd modtages gerne. Jeg lover på ingen måde, at jeg følger dem dog.

mandag den 4. juli 2011

De der søgeord, ikke?

Nogle gange er de ret sjove, andre gange er de bare sådan, tja, foruroligende vil jeg sige.
De fleste søger på Lunas Kager og andre kagerelaterede emner, men så er der også nogle enkelte sære, som fx:

- Min søster vil have den i røven.
Hmm, det kan jeg sgu ikke hjælpe med.

- Efter fødsel irriterende mand.
Min mand var slet ikke i stand til at være irriterende efter min fødsel, han havde alt for travlt med ikke at besvime over, at skulle give den lille kødklump tøj på.

- De fede må svede.
Ja, det må de sgu. Og især i de her lumre dage. Tag mindre tøj på og en masse kølige bade. Husk og drikke masser af vand.

- Sære kager.
Må jeg være fri. Mine kager er bestemt ikke sære.

- Gynækologisk undersøgelse overstået.
Dejligt for dig, det er min også og mit celleskrab var helt normalt by the way.

- Menstruationsblod i kage.
Nej. Nej. NEJ! Men hvorfor? Jeg synes du skal søge hjælp. Som i nu.

Note til selv.

Lad være med at placere den taske, du endnu ikke har gidet pakke ud fra overnatning i Hals, i en sådan højde at øglen kan nå den fra sin seng. Ellers kommer man ind til sin søn, som stolt står og siger; "jeg tegner moar." og det gjorde han sørme også. Med min eyeliner. På sin hånd, sit lagen og på tremmesengen.

Nå, jamen så har jeg også lært noget i dag og klokken er kun lidt over ni.

søndag den 3. juli 2011

Jeg har mødt en Kristine.

Ikke en hvilken som helst, men hende her. Jeg skulle aflevere en bog, som hun havde vundet eller som jeg havde vundet retten til at give hende, var det vel egentlig. I al fald fik hun den, da hun mødtes med mig, manden og øglen i Østre Anlæg. Det var super hyggeligt, at få sat ansigt (og stemme) på hende, selvom det var lidt akavet da vi sagde farvel. Skal man give hånd eller kramme? Og hvorfor tilter man altid hovederne til den samme side, når man krammer? Jeg tror jeg vil indføre en helt ny afskedsmåde. Noget med et high five og et smæk i røven. Det er da en icebreaker, lige der.

Kristine er ret sej, synes jeg. Hun er et af mine nyere blogcrushes, fordi hun er så ærlig og ligetil. Hun skriver, hvad hun mener og tænker også selvom det kommer meget tæt på. Man kan mærke i ordene, hvilke følelser hun har følt imens hun skrev det. Jeg ville nogle gange ønske, at jeg kunne være lige så ærlig, uden hele tiden at tænke på, hvem der måske læser med. Tror sgu jeg opretter en anonym blog en dag, så jeg kan komme af med alt det, man ikke lige fortæller, når ens navn er så genkendeligt som Luna.
Og så er hun sådan en, der kan gå med hat uden at se åndssvag ud. Se selv:



Sådan en gad jeg smadder gerne være. Jeg har også længe gået med tanker om, at blive klippet korthåret (for så tror jeg nemlig jeg bliver sådan en med hat), jeg ved ikke om jeg tør, men mere om det en anden dag.

Hvis i ikke allerede kender Kristine, så er det nu i smutter derover og kigger rundt. I vil ikke fortryde det.

lørdag den 2. juli 2011

Bryllupsdag.

Ja det havde vi i går. 3 år har vi nu været gift. 3 år og 4 måneder har vi været kærester. Ja ja, vi havde fart på.

Vi afleverede øglen i Hals og tog tilbage til Aalborg. Jeg anede intet om hvad der skulle ske og selvom jeg er lidt af en controlfreak, så var det faktisk ret rart. Vi startede på Baresso, shoppede lidt og tog så på Pingvin, hvor vi også spiste på vores bryllupsdag for 3 år siden.

Glade mennesker på Pingvin. Ok herren ser ikke voldsomt glad ud, men det er mest fordi han ikke kan finde ud ad hvordan han skal se ud, når jeg tager billeder af ham.



Derefter tog vi hjem, hvor han lavede en picnic på gulvet med summerbird chokolade og Asti. Og for at være sådan lidt ekstra smoothe havde han, på en eller anden måde, (dont ask me how!) fået vores tv til at vise en pejs. Ja, han var ret stolt af sin egen indsats.

Alt i alt en skøn aften og et velfortjent pusterum fra ham der mindstemanden, som dog var savnet, da han kom hjem igen i morges.