fredag den 25. februar 2011

Damn you auto correct!

Nu hvor jeg har fået iphone, undrer jeg mig også jævnligt over de, lidt underlige, rettelser den nogle gange kommer med. Og så synes jeg bare den her side er så monster sjov, at jeg vil dele det lidt med jer. De kommer fra damnyouautocorrect.com og der er mange flere!





tirsdag den 22. februar 2011

Pas nu på, for fanden!

Ja pas på med at kigge jeres gamle billeder igennem. Det er farligt. Meget!
Dum som jeg er, kom jeg til lige at kigge mine profilbilleder på facebook igennem og nu sidder jeg og er mega skruk. I ved, skruk på den måde som man blev når man så liberos sort/hvide reklame med lækre babyer, der lå og fik massage. I kan selv se her, hvad jeg fandt:





Jamen hvad kan man så gøre? Jeg chanter skal-gøre-skole-færdig-først, skal-gøre-skole-færdig-først, skal-gøre-skole-færdig-først!!!

lørdag den 19. februar 2011

Adams dåbskage!

Ja, jeg kan sgu da stadig det der med kagerne, for jeg synes selv den er ret sød.






Det er chokoladebunde med jordbærmousse og marabou/daimcreme. Delicious!
OG så kan jeg så fortælle, at manden stadig hader når jeg laver kager, for jeg bliver så mega hys, fordi det bare skal være perfekt, at jeg skælder ud på alt og alle. Som oftest er han den nærmeste og får derfor alt galden. I morges da jeg stod op og nærmest var en tikkende bombe sagde han følgende: "Jeg forstår simpelthen ikke, at kan lide at lave de kager, når du altid bliver så gal?" Mit svar var noget i retning af, at jeg jo godt kan lide det færdige resultat. Så han flygtede på biblioteket med William og jeg fik arbejdsro. :)

onsdag den 16. februar 2011

Jeg lover!

Ja jeg lover helt ærligt, at der snart kommer noget mere med kage. Jeg er blevet totalt sløv og så skriver jeg jo opgave og der er stadig Paradise og De Unge Mødre, der skal passes. Men på lørdag skal jeg lave en dåbskage og jeg lover, at den bliver fin!

tirsdag den 15. februar 2011

En hyldest til min mand (og min Iphone)!

Jeg har fået en Iphone! Eller det vil sige, jeg har købt den. Jeg skriver opgave på skole lige nu og en af pigerne fra min gruppe, har flashet sin iphone dag ind og dag ud og fortalt mig om den ene mere fantastiske app efter den anden. Jeg var helt solgt, da hun viste mig en app med Karolines kogebog, så man lige kan finde en opskrift, når man går rundt nede i fakta og ikke kan huske hvad man skal bruge til høns i asparges.
Og så er der jo også lige Superheltemor, som jævnligt hylder sin iphone på bloggen. I blame you! Især efter app’en der kan tage tid på veer. Jeg er ganske vist ikke spor gravid - men det er fandemer smart!
Det blev for meget og i fredags bestemte jeg mig for, at jeg bare måtte have en og at jeg jo ikke kunne blive sådan rigtig lykkelig før den var i mine hænder. Jeg vidste jo godt, at med vores i forvejen haltende økonomi, bestående af to su’er, var det måske ikke lige det smarteste.
Og så var jeg ellers helt igennem uudholdelig at være sammen med hele weekenden. Snakkede ikke om andet. Efterfølgende har jeg mange gange været meget taknemmelig over, at jeg har jordens mest tålmodige mand, for en hvilken som helst anden havde nok smidt mig på porten. Jeg tænker tit, at jeg ikke forstår hvorfor han bliver ved med at finde sig i mig, for jeg er jo faktisk pænt dobbeltmoralsk på mange områder. Havde det været ham, der havde fået denne ide om at skulle have en dyr Iphone, havde jeg uden tvivl sagt: “Nej, det kan du nok se, vi ikke har råd til!” Men han sagde bare: “Ved du hvad, jeg kan mærke at du ikke får ro, før du får den, så det synes jeg bare du skal.” Ohr hvad jeg er heldig med ham...
Nå men så fandt jeg altså en Iphone 3Gs 16 gb brugt på guloggratis og den har nu lagt i min hånd uabrudt siden søndag eftermiddag. I love it!

Og oven på al den godhed fra mandens side, så præsterede han også at komme hjem med lækker lækker chokolade og en tøsefilm (Valentines Day) i går!

torsdag den 10. februar 2011

Nu forsømmer jeg igen!

Ja bloggen altså. Men det er bare fordi. Fordi at jeg har travlt med skole og barn og mand. Nå ja og så er der også startet Paradise Hotel igen and i like it alot! Tænk at man kan finde det så over underholdende, at se bimboes dumme sig ufatteligt. Jeg indrømmer gerne, at jeg sidder hjemme i sofaen og føler mig som et lidt bedre menneske, når jeg ser Paradise.

Og så har jeg også lige været på biblioteket og høre foredrag af de to skønne kvinder Maren og Annamette. Og jeg vil seriøst gerne giftes med AM og have børn med Maren. Kan det lade sig gøre oder wass? Please.

Nå ja og så skal jeg kærestehygge imorgen og jeg glæder mig! Troldeungen bliver hentet af mormor om aftenen og så skal han sove der. Manden og jeg skal se stand up med Tobias Dybvad og Christian Fuhlendorf imorgen aften og lørdag morgen trumfer vi lige med noget champagne spa.

Og så får i da lige et billede af mit vidunder i hans nye nattøj! (Tak til June)

torsdag den 3. februar 2011

Uhøflige kommentarer til gravide.

Da jeg var gravid med troldeungen, var jeg virkelig stor. Som i enorm. Som i plus 25 kilo. (og det var da jeg holdt op med at træde på vægten, fordi jeg simpelthen frygtede at den ville gå i smadder.)
Det skal også siges, at William bestemt ikke havde travlt med at komme ud, det dovne apparat. Jeg blev sat igang da jeg var 42+0 og fødte 2 dage senere en ordentlig klump på 4550 g og 55 cm.
Nå men jeg var altså flodheste-agtig tyk til sidst og jeg kan nu konstatere, at jeg ikke er typen der bliver gravid på fodbold-på-maven-måden, men derimod enorm-over-alt-og-med-væske-i-hele-kroppen-måden. Den sidste måned snurrede det i mine hænder konstant pga. væske.
Og så var det jeg opdagede, at andre kvinder tror det er et kompliment, at sige ting som: "Hold da op hvor er du enorm!" bare fordi man er gravid. Jeg ved ikke om de forventer, at man smilende svarer mange tak, men det gjorde jeg ikke. Jeg blev sur. Meget sur. For jeg vidste godt jeg var kæmpe og havde egentlig ikke det store behov for, at få det ad vide. Jeg er stadig fuldstændig awestruk over en situation, dagen før min termin, hvor jeg gik ind i en butik og den vidt fremmede ekspedient sagde (og jeg citerer):"Du MÅ da vente tvillinger!?" Mig: Nej, det gør jeg ikke. Hende: "WOW! Jeg troede min veninde var kæmpe stor, men det er da intet i forhold til dig! Du er jo ENORM!" Mig: "Øh, tak?"
Og så er der lige det der med, at folk rører ved maven. Altså også fremmede. Jeg kan ikke have det. Og jeg kan garantere jer for, at næste gang jeg skal være gravid, så får man et klap over fingrene hvis man rører maven.
Men for at spare tid og arrigskab vil jeg anskaffe mig disse, helt igennem geniale t shirts:




Og jeg kunne blive ved! Se alle de geniale t shirts her.