mandag den 21. marts 2011

Kærlighed med børn.

Nu skrev Maren jo om det der med, hvordan parforholdet ændrer sig med børn og så vil jeg da lige fortælle, at jeg her til aften opdagede, at Mr. Stamina og jeg havde 3 års dag i går. Da jeg fortalte ham det, lignede han en der troede at kun HAN havde glemt det og at han var in big trouble. Jeg fik dog hurtigt beroliget ham, med at når man nu var gift, så var det jo den dato man fejrede.
Men det er jo også pisse ligemeget, for i går hyggede vi forårs-style med to ture på legepladsen og i dag tog vi (kun os to) en fridag, hvor vi fik en lækker tallerken fuld på Cafe Klostertorvet og derefter shoppede spontane gaver til hinanden. Han fik en sort budda figur med plads til et fyrfadslys og jeg en smuk halskæde med et sølv hjerte.
Og det er da meget federe når det ikke er påtvunget.

1 kommentar:

  1. Tillykke! Spontane fejringer (og gaver) er altid dejlige :-)

    SvarSlet