fredag den 11. marts 2011

Mit sære barn.



Hvad mon det er, tænker i?

Ja, det er ganske enkelt en bordskåner af kork.

Men hvorfor søren mangler den lidt hist og her?

Fordi min meget underlige unge, synes det er en totalt lækker snack at gumle i. Man skal være meget hurtigt ude, hvis han får sine tykke pølser i sådan en, for han nægter at spytte det ud igen.

Han er i sandhed en særling på mange områder. For eksempel er han tosset med kaffe. Hans far troede, at han var clever den første dag W sagde:"mage!" til kaffen. Han lod ham smage en tår i den tro, at han ville sige føj, det skal jeg ikke prøve igen, men ungen har været tosset med det lige siden. Jeg har sågar hentet ham i dagpleje og fået ad vide, at han har kværnet en halv kop kold kaffe imens dagplejen kiggede væk.

Samme finte har vi prøvet med rå løg og parmesanost i ostehapsestørrelse og det kører bare ned.

Heldigvis er vi fan af, at have en søn med en særlig personlighed. Han er nemlig helt igennem vidunderlig.

2 kommentarer:

  1. Hi hi, ja det er skønt, når ungerne har hver deres særligheder - de har de vist allesammen. Vores yngste kunne også godt lide en tår kaffe med mælk i ny og næ, men det er ikke så meget mere. Nu gør hun det mest for at prale overfor kammerater og vi kan se, at det bestemt ikke er en nydelse mere ;o)

    Min yngste på 15 elsker al slags mad og hun pøser RIGTIG meget peber på alt! Meget mærkeligt. Nogle gange sidder vi andre og nyser, mens hun nyder. Og så elsker hun æbler så meget, at vi gætter på at hun engang bliver gift med Æblemand...

    Jeg har lige fundet din blog og vil gerne læse med hos dig.
    Klem fra
    mette b

    SvarSlet
  2. Du skal være så hjerteligt velkommen! :)

    SvarSlet