lørdag den 26. marts 2011

Mmm, forår!

I dag er definitionen på en dejlig forårslørdag og den er blevet brugt på tur i zoo med gode venner. William var begejstret for dyrene i ca. 2 min og så ville han gerne ned og løbe igen. Var der nogen der sagde dreng - det tror jeg nok. Da klokken listede over 12 begyndte han at chante: "Hjem, hjem, hjem." Så vi gik mod cyklerne.
Da vi havde cyklet ganske kort, var han meget tæt på at døse i søvn, så vi måtte improvisere og hive sutten ud (ikke et populært move!) og så nærmest skrige Hr. Skægs bogstavs-sang hele vejen hjem, imens en meget træt dreng hulkede: "døstig, døstig!"

Hjem kom vi og han blev puttet, men var så selvfølgelig blevet så overstimuleret, at han vågnede efter 40 min og helt klart fik det forkerte ben ud ad sengen. Det gik nogenlunde, når han bare sad ved mig, men da hans far, i et forsøg på at gøre glad, stak ham en kiks, fik han et hysterisk anfald og sådan fortsatte det indtil faster kom til undsætning. Så skiftede han til helt igennem frantic-duracelknain-agtigt-mode.Nu har jeg sendt dem på legeplads og sidder klar med en blåbærtærte når de kommer hjem.

Mmmm, forår!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar