onsdag den 30. marts 2011

Når systemet fejler.

Jeg vil gerne dele en sag med jer, som jeg har fulgt i mange måneder nu og det har i måske også, hvem ved?
Det handler om Stine fra De Unge Mødre. Hun gennemlever lige nu en hver mors værste mareridt og jeg håber og ber for, at hun snart får medvind igen.
I sommers sidste år blev Stine varetægtsfængslet, fordi hendes søn på 6 måneder havde nogle blødninger i hjernen, der kunne stammer fra, at han var blevet rystet. 6 måneder sad hun varetægtsfængslet, fordi man ventede på svar fra nogle prøver, der var sendt til USA, som skulle vise om drengen lider af en sjælden sygdom, der netop skaber sådanne blødninger. Nu er Stine ikke længere i fængsel, men der er stadig ikke kommet svar på prøverne. Hun har dog efterfølgende fortalt på sin Facebook-side, at hendes søn fik yderligere 2 blødninger imens hun var i fængsel.
Nu er Stine kommet hjem, men hendes søn er på en institution, hvor hun ser ham hver 14. dag til overvåget samvær uden kontakt. Hun må ikke røre ved sit eget barn!
Hendes datter er i plejefamilie og hende ser hun også kun hver 14. dag.

Det gør så ondt i mit hjerte, at sådan noget overhovedet kan ske. Hvor må hun føle sig svigtet af systemet!

4 kommentarer:

  1. Hvis sagen er som du udlægger den, så har hun også min medfølelse, ingen tvivl om det.

    Nu har jeg ikke fulgt sagen, og har kun hørt om den her fra dig.
    Jeg synes bare, at man skal huske på, at hendes udtalelser på egen FB-side ikke nødvendigvis behøver at være sandt ;-)
    Er hendes udtalelser blevet bekræftet?
    Kan de to efterfølgende blødninger, være opstået som en komplikation, fra den første?

    Jeg ved snart ikke, om man skal håbe på det ene eller det andet udfald.

    Det er frygteligt, hvis hun faktisk har mishandlet ham, og det er frygteligt hvis hun ikke har. Så er hun afskåret fra at yde omsorg til et rigtig sygt barn, der kun vil få det værre :-(

    Puha...sikke en historie.

    SvarSlet
  2. Jeg ved også kun det hun selv skriver, selvfølgelig. Sagen skal for retten til sommer, hvis der er kommet svar på prøverne, ellers bliver det først august, men så må sandheden jo komme ud til den tid. Uanset hvad, er det meget skræmmende at det kan ske.

    SvarSlet
  3. Uha, det er bare så trist. Og hun var endda så dygtig og virkede som en god mor. Jeg er også lidt i tvivl om hvad jeg skal tro, har hørt en lidt anden udgave inside fra SBS, men håber det bare er produktions-sladder.. TRist, trist, trist.

    SvarSlet
  4. Jeg har desværre også hørt en lidt anden historie. Men ja, lad os da håbe at den stakkels dreng ikke har været udsat for noget ubehageligt og at Stine kan blive frikendt.

    SvarSlet