onsdag den 23. marts 2011

Om gode intentioner.

Jeg har et par fridage nu, før næste forløb på skolen starter på mandag. Jeg har en masse gode ideer om, at jeg skal bruge fridagene på rengøring, vasketøj, oprydning og til at læse forud, så jeg ikke skal sidde og læse 2 timer hver aften i næste uge. Den tid kan jeg nemlig bruges meget mere konstruktivt, som fx. De Unge Mødre, Paradise og ja, alt andet end skolearbejde.

Nu er det så bare, at jeg foreløbig i dag har præsteret at fjerne legetøj fra gulvet og hente min søn tidligt i legestue og det er så det. Nu sover han (i sin seng, JUHU) og det er ligesom om, at sofaen har sat sig fast på min røv. Og så kommer der jo Amys ret om lidt. Og min søster kommer kl 14. Jeg har jo slet ikke tid til det der oprydning.

Okay okay, jeg har høje forhåbninger til imorgen så. Imorgen er dagen, hvor det sker. Jeg kan mærke det. Hep hep hep. IMORGEN!

4 kommentarer:

  1. Der er bare ikke nok timer i døgnet, og ovenstående lyder som en plan jeg kunne have lavet!

    SvarSlet
  2. Præcis. Eller også er jeg bare doven. Det er nu nok mest sandsynligt, nu jeg tænker efter. ;)

    SvarSlet
  3. Hep hep på dig - og at se rigtig godt tv er også super vigtigt! Især hvis du skriver referat og sender til mig :-)

    SvarSlet
  4. Ja, du må meget undskylde, at jeg simpelthen ikke kunne holde til "For Lækker Til Love" men jeg skal gerne give dig et heads up på De Unge Mødre og Paradise?

    SvarSlet