lørdag den 30. april 2011

Morfars fødselsdagskage. Med procesbilleder. Lidt.

I morgen skal vi til min morfars fødselsdag og han er umulig at købe gave til, så det bliver en kage. Jeg ville gerne tage billeder af processen, men det er som om jeg altid glemmer det til sidst, når jeg kæmper med åndssvag fondant og tænker: "why oh why did i do it again."
Nå men det blev altså til billedet af starten af processen og de kommer her:



Mmm jordbær!



Toblerone der smelter.



Tobleronecreme.



Kage klar til fyld.






Med fyld.



Pynt.



Færdig kage med mørke bunde, tobleronecreme og friske jordbær. Lækkert!

Hahaha!!!

Min, meget ateistiske, mand har her til morgen modtaget en mail, om at han er blevet ordineret præst i Universal Life Church Monestary. Der er altså nogen, tydeligvis en fuld kammerat, der har brugt hans email OG betalt 7 dollars for denne sag. DET er fandemer god fuldemandshumor!

fredag den 29. april 2011

Spinning.

Jeg har prøvet at spinne i dag. For første gang nogensinde.
Mine forventninger var, lad os bare sige, negativt ladet. Jeg bliver forpustet af at cykle op af små bakker, så jeg var sikker på at jeg ville falde om med vejrtrækningsproblemer efter de første 10 minutter. Men jeg blev jo positivt overrasket. JA, det var hårdt. JA, jeg svedte som et svin. Og NEJ, jeg syntes bestemt ikke det var fedt, at skulle cykle hjem bagefter, men jeg gik ikke død. Jeg klarede alle 50 minutter og jeg var ikke dårligere end alle de andre. Det var sgu lidt et selvtillidsboost.
Da jeg stod i badet bagefter tænkte jeg, at jeg da sagtens kunne være en af de der overskudsagtige mødre, der lige smutter til spinning to gange om ugen. Det kunne da i al fald gøre vidundre for min kur, som lige nu er gået lidt i stå. Hmm, men ville jeg komme afsted? Jeg ved det ikke. Jeg må nok lige tænke lidt mere over det.

torsdag den 28. april 2011

Clever kid.

William har fundet noget nyttigt at bruge sin fars kontrabas til.



Det er det perfekte sted at hænge yndlingsløven.

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 27. april 2011

What?

Aftenens citat kommer fra Nick (som forsøger at forklare, hvorfor han tror Johan, der har hørbukser på, er homoseksuel) : "Der går rygter om, at homoseksuelle godt kan lide hør."
Hvor fanden går de rygter? Ja jeg spørger bare?

Heldigvis kom Paradise-bøssen Jakob i Paradise After Dark og fik fastslået, at hør bare er kikset og ikke andet. Godt vi fik det sat på plads, for min mor har altså nogle hørbukser, tror jeg nok.

Min underlige mand.

Ja sikke mange tillægsord den stakkels mand må finde sig i, men han er altså lidt sær nogle gange. Når han får en ny interesse går han all in. Det aldrig bare noget med at købe lidt spændende kaffe, nej nej nej, der skal også indkøbes så meget specielt kaffeudstyr at det fylder hele køkkenet. Men han har alligevel ikke syntes det fyldte nok, for nu er en ny hobby dukket op og den har også kostet plads i køkkenet.

Han har fået fat i en bog om brød, bagt af gammeldags korn.



Han sad to aftener i træk og læste non stop i den, imens han engang imellem udbrød; "NEJ, hvor spændende." Man skulle nærmest tro det var en kriminalroman, han læste.

Dagen efter skyndte han sig hen i en specialbutik og købte mel i alle slags korn, hævekurve og andre dimser jeg ikke ved hvad er. I går begyndte han så at slå en dej sammen, som skulle stå natten over på en bestemt temperatur, så lyset i køkkenet måtte, of course, være tændt for at opretholde temperaturen. I dag har han så færdigbagt det og det ser således ud:



Det hedder, i følge eksperten, biodynamisk emmerkornsbrød med valnødder. Ja fint skal det være, men det smagte faktisk ret lækkert og er helt sikkert godt til kur, så det er jo godt nok.

tirsdag den 26. april 2011

Om irriterende mænd!

Ja, det er ikke for ingenting at jeg kalder min mand for Mr. Stamina. Når vi er på kur, så er han nemlig mega viljestærk og han er endda begyndt at træne igen efter mange måneders pause. Dette tilsammen har resulteret i, at han på 8 dage (inklusiv 1 snydedag) har tabt, hold nu fast, 6 kilo! WTF!

Ja ja, jeg VED godt, at mænd taber sig hurtigere end kvinder og jeg VED også at han har 40 kilo mere at tabe af, men det er sgu da stadig deprimerende, når jeg nu "kun" havde tabt halvanden kilo, da jeg vejede mig søndag morgen.

Men det går godt. Vi har været super seje begge to og jeg håber det holder ved. Min mave rumler så højt, at det lyder som tordenvejr, men der er også kun to timer til aftensmad. Snøft.

søndag den 24. april 2011

Award.

Søde Karoline har givet mig denne award;



Hvorfor startede du med at blogge?
Det startede med "bare" at være en blog om mine kager, men efter at have udforsket de mange skønne hverdagsblogs, fik jeg lyst til at skrive om min familie også.

Hvilke blogger følger du?
Jeg elsker Superheltemor, som skriver sjovt om sine skønne døtre, Sneglcille, som skriver om livet som enlig mor og Karoline-med-k, som skriver om sin skønne familie og England.

Favorit make-up mærke?
Åh, det der make-up er jeg virkelig dårlig til at tage mig tid til. Det bliver i bedste fald til en hurtig omgang mascara, og mærker aner jeg ikke. Måske maybeline?

Favorit tøj mærke?
Mærket er ligegyldigt, bare det sidder godt og er billigt. Det er oftest HogM og Vero Moda.

Din favoritfarve?
Hmm, har jeg sådan en? Måske blå? Eller grøn? Nej nej, mørkelilla. Ja, det tror jeg altså.

Parfume?
Jeg har sådan en rød firkantet Gucci Rush, som jeg har brugt siden 9. klasse, altså ikke den samme, jeg har købt ny når den var tom. Den er tosset god.

Favortifilm?
Jeg elsker kærlighedskomedier der stort set alle har samme plot. Gerne med Jennifer Aniston. Jeg er også en Harry Potter fan, dog mest af bøgerne.

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
Jeg vil rigtig gerne til USA. Ville ønske jeg havde haft tid og råd til at tage en kærestetur med Mr. Stamina inden jeg vi fik William, men vi skal nok finde pengene engang. Det er jeg sikker på!

Hvad glæder du dig mest til i nærmeste fremtid?
Jeg glæder mig til at færdiggøre 5. semester og starte i praktik i Vuggestuen Luna til August. Jeg glæder mig også super meget til at blive moster til september.

Jeg vil gerne give awarden videre til:

June

Dorthe K

Edith (no ordinary cake)

Ahhh.

Så er vi kommet hjem fra en skøn påskefrokost i hals. Vejret var fantastisk, maden var lækker og William blev som altid møgforkælet. Helt perfekt. Kagen overlevede endda halvanden time i varm bus.

Williams mormor havde spurgt om han måtte få et kinderæg og det havde jeg da sagt ja til. På magisk vis forvandlede det lille kinderæg sig dog til et påskeæg på størrelse med Amager.
Mit påskeæg bestod af en pakke Kinderchokolade og en mascara, så jeg er yderst tilfreds.



Nu forsøger jeg forgæves at rydde lidt op, men hver gang jeg flytter på Williams legetøj skriger han; "det MIN!" og ligger det tilbage. Fedt nok.

Nu vil jeg nyde resten af min snydedag med Kinderchokolade og gossip girl.

lørdag den 23. april 2011

Påske.

I morgen skal vi til påskefrokost ved mine forældre og jeg glæder mig! Ikke kun på grund af det hyggelige selskab og dejlige vejr, men mest fordi man jo ikke kan holde kur, når man er inviteret hos andre. Derfor har jeg lavet en lille påskekage til at tage med.


Det er mørke bunde med hindbærmousse smurt op med smørcreme. Jeg var totalt doven og gad simpelthen ikke makke med fondant i det her varme vejr, så jeg farvede smørcremen grøn i stedet.
Jeg skyldte desuden min veninde en forsinket fødselsdagskage så det blev i samme anledning.



Samme fyld.

Fuck jeg glæder mig til imorgen!

fredag den 22. april 2011

Bachelorskrivning.

Sådan her skal ens sofa se ud når man skriver bachelor. Åbenbart.


Så ved i det.

At være mor.

William er kun halvandet (20 mdr lige om snart), men alligevel kommer der altså nogle sjove sætninger og ord engang imellem og så er det at man, sådan rigtigt, kan fornemme personlighed. Og personlighed det har han bestemt! Stædig, sjov og glad og ikke for fin til at smække os en lussing, hvis han bliver hidsig og tro det eller ej, det gør han jævnligt.

Han begyndt at ville sidde alene i sofaen og så skal jeg i al fald ikke prøve på, at snige en arm omkring ham, så får jeg et meget bestemt; "Nej mor, gå VÆK!"

Jeg elsker hans umiddelbarhed og komplette mangel på situationsfornemmelse, selvom det til tider kan være lidt pinligt. Hans yndlingsbeskæftigelse lige nu er at pege på tilfældige fremmede mænd, gerne unge under 25 år, og skrige; "Morfar!" Jeg forestiller mig umiddelbart ikke, at de tager det som et kompliment, men det gør hans morfar tilgengæld.

Han er også meget glad for, at gå hen til en gruppe fremmede mennesker og råbe; "HEJ!" med et stemmeleje der lyder som en så overbevisende gensynsglæde, at de ofte bliver helt i tvivl om de rent faktisk kender ham.

Han kan mange ord og fraser og det er skønt og dejligt, men intet synger så fantastisk i mit øre, som når han kalder på sin mor!

torsdag den 21. april 2011

Yndlings ting.

Williams absolutte yndlings ting i hele verden er hans løve. Det er sådan en slags sutteklud med et løvehoved, som han har haft siden han var et par måneder gammel. Han får den altid sammen med sin sut, så han tror nu at de to ting hænger sammen og går under betegnelsen; "sutogløve". Han er så glad for den, at både Mr Stamina og jeg får et mindre angstanfald, hvis den er uden for vores synsfelt i mere end to minutter. Vi har derfor, naturligvis, købt en reserve, dog med lidt anderledes hår (eller manke hedder det velsagtens), da den anden ikke produceres mere, men ungen vil overhovedet se på den og stikker i hysterisk skrig, hvis vi så meget som forsøger, at give ham den, når han kræver sin sutogløve. Of course. Den lugter jo ikke af sur ost og sved, som den han kender.


onsdag den 20. april 2011

Vores aftensmad.


Bestående af rød peber med oksefyld og bagte gulerødder og orange kartofler. Jeg kan sige at det var meget sundt. Så har jeg ikke sagt for meget, vel?

William, som har en glimrende smag, smagte to bidder og bad så om havregryn. Det kunne man jo ikke bebrejde ham, så det fik han og vi kiggede misundeligt på da han fortærede det.

P.S. Behøver jeg skrive, at jeg glæder mig usandsynligt meget til påskefrokost ved mine forældre på søndag. Hvor jeg rent faktisk skal lave en kage og tage med. Mon jeg kan huske det?

tirsdag den 19. april 2011

Fuck jeg er sulten.

Jeg har holdt min kur godt, men det er ligesom om, at det bare er for fladt at rose sig selv, for at holde kur i 2 dage. Alligevel er jeg ikke for fin til, at ynke mig selv efter selvsamme 2 dage.

Lige nu rumler min mave så højt, at jeg er bange for jeg vækker William. Jeg prøver at tænke, at hver gang min mave rumler, så betyder det at min krop æder lidt af det der fedt, jeg så gerne vil af med. Heldigvis har jeg drama i Paradise, der kan få mine tanker væk fra mad.

Jeg er så måske heller ikke helt kommet igang med den der cross trainer endnu. Jeg forsøgte tidligere at forklare Mr. Stamina, at det jo er fordi den vender forkert, (læs: væk fra tv'et) at jeg ikke har fået brugt den endnu. Klart hans skyld! Og er i klar over, hvor varmt der har været de sidste par dage? Undskyldninger har jeg i al fald masser af, men i morgen er der atter en dag og der giver jeg den gas!

Godnat sagde Kirsten!

mandag den 18. april 2011

Var der nogen der sagde ferie?

Det tror jeg nok lige! En hel uge med lækkerdreng, som i øvrigt er i super humør igen, og lækkermand, som bare er lækker.
Vejret er skønt og vi har fejret første feriedag med at grille med naboerne. Hyggeligt for mig og en smule stressende for min bedre halvdel, som farede rundt for at holde William væk fra grillen.

Og selvom ferie med kur er lidt røv, så synes jeg selv at jeg har været ret sej i dag.

Morgen: Havregryn
Formiddag: Agurk og gulerødder
Middag: 1 æg, 2 stykker kød og en grovbolle
Eftermiddag: En halv pære
Aften: Svinemørbrad på grill, salat, brød og lidt kartoffel

Og så har jeg planer om en grovknækbrød med Philadelphia Light senere. Kernesund, tror jeg nok lige, så lige nu får jeg mit sødekick ved hjælp af noget pepsi max.

I øvrigt følte jeg mig totalt meget som Mrs. Spelt, da jeg tidligere var nede og handle og kurven var fyldt med grøntsager, frugt, grovknækbrød, philadelphia light og riskiks. Jeg skulle nærmest tage mig i, ikke at skule ned i andre indkøbskurve og give dem et blik der sagde; nå-i-skal-nok-have-chokolade-og-chips-hvad? Selvom det var mig selv, så sent som i går.

søndag den 17. april 2011

Kur. Igen.

Okay okay, jeg har været rimeligt sløv i den her weekend, men nu tager jeg mig sammen. Vi har både haft besøg af skøn veninde fra København, været på mormor/morfar besøg i Hals, spist kinesermad fra lækker take away restaurant og alt for meget slik. Men nu er det også slut.

Fra og med i morgen er vi på kur. Sådan rigtigt. Jeg ville først have startet den 20. men besluttede, at jeg simpelthen havde brug for at komme i gang. Nu. Jeg skal i bedste fald tabe 8 kilo, mere realistisk omkring de 5-6. Så fra i morgen hedder det grøntsager, små portioner, masser af vand og en tur på cross traineren hver dag. Mit skjulte våben er, at tage et billede af min flæskede vom, som jeg så lige kan tage et kig på, hver gang jeg craver chokolade.

Jeg håber i vil heppe på mig!

fredag den 15. april 2011

En skør tur på legepladsen.

Jeg fandt lige disse billeder på vores kamera, de er taget i sidste weekend, hvor vejret var skønt.

Mr. Stamina leger stærk med dæk.



Han leger stærk med rutchebane.



Vi rutcher. (p.s. jeg har kun valgt dette billede fordi mine ben ser slankere ud end de i virkeligheden er)


Mit indre legebarn. Og en rutchebane der kæmper en brag kamp for, at overleve de alt for mange kilo.


Sand på rutchebane. Og joy!


King og the fort!


Jeg har ingen undskyldning.


Et for sjov billede af en måge, som så faktisk blev ret fedt, hvis jeg skal sige det selv.

torsdag den 14. april 2011

Nostalgi.

Jeg sidder lige med VH1 kørende og prøver at tage mig sammen til at læse lektier, men så dukkede denne sang op og så kan man jo ikke andet end stirre forblindet ind i skærmen.

Her

Ahrmen altså. Skøn sang, med hvorfor den sindssyge hårpragt? Der er altså noget varulveagtigt over dem, især en af de ældre med buskede øjenbryn.

Jeg har aldrig selv været den store Kelly Family fan, men jeg havde en veninde der var helt skør med dem.

onsdag den 13. april 2011

At være gift med en kaffenørd.

Min mand er i den grad kaffenørd. Vi har 70 kvadradmeter lejlighed og hans kaffegrej fylder omtrent de 30 af dem. Okay, jeg overdriver måske lidt, men det fylder seriøst!

Han har en espressomaskine, en el-koger, der kan måle temperatur, 2 kaffekværne, fordi den ene ikke kunne kværne nok til herrens behov, 3 stempelkander i forskellige størrelser, et kaffetermometer, en vægt til kaffen, en eaopress, som er en underlig dims, der også gør noget med kaffe, espressokopper i forskellige størrelser. Summa summarum: Vi har ca. 20 cm ledig bordplads i køkkenet.

Og nu har han så lige modtaget en speciel cigaræske, som også kan opbevare kaffe og han har brugt den første halve time på at rense den med demineraliseret vand. (oh yes) Imens stod jeg måbende og tænkte; “ you got to be freaking kiddin’ me!”

Men okay, det er da en ret lille pris at betale, for at have så vidunderlig en mand.

Verdens bedste gaver!

Har jeg lige fået af min dejlige dreng, som efter sigende skulle have fået sin far til at købe den.




Hvor heldig er jeg lige?

tirsdag den 12. april 2011

Bare kald mig ålen!

Jeg skal være slank. Serøst! Måske kan i slet ikke genkende mig om et par måneder. Ja, jeg siger det bare. Jeg har nemlig købt den her:


Min helt egen cross trainer. Oh joy!

Men helt ærligt så vil jeg jo rigtig gerne tabe de forbandede 5 kilo, der har bosat sig på min mave og lår. Kiloene mener åbenbart selv at de har købt og ikke bare fremlejet pladsen.

Men min plan er så, at jeg starter på benhård kur den 20 april. Så har jeg nemlig en måned til min brors konfirmation, hvor jeg gerne skulle se anstændig ud. Og med min nye bedste veninde, cross traineren, kan det kun blive godt! Tror i ikke?

P.s. Jeg har lige spist røv mange pandekager!

mandag den 11. april 2011

Om mønsterbrydere.

Når jeg engang imellem bliver bekræftet i, at der findes børn der i den grad er resiliente og som kan bryde deres sociale arv, så bliver jeg simpelthen så imponeret og glad. Der er især to mennesker som virkelig gavner min tiltro til mennesker og for det ikke skal være løgn, så deltager de i den amerikansk version af De Unge Mødre, som hedder Teen Mom og vises på MTV.

De hedder Catelynn og Tyler og de bortadopterede deres datter Carly. De er begge vokset op i, lad os bare sige, socialt belastede familier. Pigen med en mor der drikker og kalder sin datter for luder og andre fine titler. Drengen med en far, der ryger ind og ud af fængsel og som i øvrigt er gift med pigens mor. Deres familier har på ingen måde støttet deres valg om, at adoptere barnet væk, men de har gjort det alligevel, fordi de ikke ville lade deres datter vokse op i samme miljø som dem selv.

De er de mest fornuftige og sympatiske unge mennesker og man kan ikke andet end holde af dem.

Her møder de deres datter første gang siden hun blev bortadopteret ved fødslen. Prøv at se det uden at tude. I dare you.

Fucking mandag!

Så sidder man på skolen og venter på sin gruppe, kun for at opdage, at det var kl 11 og ikke 10 vi skulle mødes. Og jeg var ellers, som altid, tidligt på den, så jeg var her halv ti. Pis!
Nå ja, men nu har jeg fundet en afsides liggende sofa, så nu nyder jeg roen den næste lille time og prøver at glemme, at jeg først har fri kl 16 i dag!

Hurra for tirsdag. Tirsdag er en god dag!

søndag den 10. april 2011

Rasmus Klump!

Jeg har været på date med en god veninde, som jeg ser alt for sjældent. Vi har et stamspisested, nemlig Rasmus Klump familierestaurant. Jeg ved ikke hvor mange af jer der kender den, men det er så lækker mad.
Vi mødte hinanden da vi begge arbejdede på den første og oprindelige Rasmus Klump i Hals. Dengang var vi en 14-15 år og nu er restauranten lavet til et franchise og åbnet bla. i blokhus og Århus. Hvis i ikke har prøvet det, så gør det nu! Det er guf. Jeg glemte at tage billeder af maden, så nu finder jeg lige et på nettet.


Nu fik jeg godt nok en med kylling, bacon, broccoli og champignonsovs, men det er i samme stil som denne.

Men pas på! Det er en kaloriefælde, for man kan ikke gå derfra uden også at få sådan en her:

lørdag den 9. april 2011

Min smukke sovende dreng!



Ja, så kan det godt være han er en stædig rad, der hyler så snart han ikke får sin vilje, men han er eddermame dejlig når han sover. Som en lille engel.

Eavesdropping.

Vi har jo været på kærestetur i dag og sad på et tidspunkt på en cafe, hvor jeg simpelthen ikke kunne lade være med at lytte til samtalen der foregik ved siden af. Det var underholdning på højde med DUM og Paradise og jeg havde lidt svært ved at holde masken.
Der sad 3 piger omkring de 30 og talte om børn. Eller rettere om IKKE at skulle have børn. De synes faktisk nærmest, at tanken om at være forælder var helt frastødende. Og så var der jo fødsel og strækmærker og en af dem mente endda, at det var totalt alien-agtigt at være gravid. Det var en meget intellektuel samtale. Indsæt selv ironisk smiley.
Den ene var meget frustreret over, at hendes veninder med børn lige frem ville tale om dem, når de var på cafe sammen. Som om hun ikke var ligeglad med om lille Lotte kunne kravle!? Og så var det jo bare lige som om, at de veninder ikke synes det var lige så spændende, når hun viste dem en fed ny trøje hun havde købt. De kunne ikke forstå, at det jo var indholdet, der var vigtigt i hendes liv. Tja jeg kan godt forstå, at man som veninde ikke synes det er super fedt, at tale om baby hele tiden, men jeg kan eddersparkemig ikke sætte mig ind i, at man kan være så overfladisk, at man sammenligner en ny trøje med et barn.
På vej ud, nåede jeg lige at høre den ene sige dette om sin nye kæreste; ”Det er bare dejligt at han er så høj, han er lidt lige som en viking. En rigtig mand. Og så knepper han bare SÅ godt!”

Totalt twilight zone, at jeg og R sad der på henholdsvis 23 og 25 og var de modne forældre, imens disse 30 årige kvinder talte som teenagepiger.

fredag den 8. april 2011

Call in the backup.

Ja det er nemlig lige præcis hvad vi har gjort. I morgen kommer Williams faster og farmor helt fra Silkeborg for at passe W, så mor og far kan komme ud og holde i hånd. Vi skal hygge, shoppe, spise lækker mad og så skal vi kysse. Sådan her;



Jeg glæder mig!

Røv tur!

Jeg ved godt jeg bitcher meget i disse dage, men det er fordi, at jeg har opdaget, at Williams suren ikke stammer fra sygdom, men åbenbart er en fase, som eddermame har at slutte hurtigt.

I dag var vi på tur på biblioteket, hvor der sad en super creepy fyr og halvsov i sofaen. Jeg sidder så og snakker med en bekendt jeg har mødt der og hun spørger hvor W går i dagpleje. Jeg siger gadens navn og så kommer manden hen og spørger om det godt nok var den gade. Det synes jeg var så mega klamt og jeg fik også fortalt ham, at det eddersparkemig ikke kom ham ved, hvor min søn gik i dagpleje. Jeg ved godt, at han temmelig sikkert er en sølle sjæl der var ensom, men når man på den måde taler om min søn, så forsvinder al pædagogisk hensynstagen og tilbage er kun en rå dyrisk beskyttertrang! Dont mess with mom!

William blev i øvrigt skide sur over at skulle have flyverdragt på, så jeg tænker; "ok, jeg er den søde mor, der foreslår at vi lige smutter inden om macD." Worst decision ever! Han var pisse sur og gad intet spise. Til sidst er vi begge så flove over vores hysteriske søn, at vi køber en is. Big mistake, for ungen tror åbenbart kun at, de vand is han får hos oldefar er rigtige is, og skriger derfor endnu højere, da vi forsøger os med en mcflurry.

Nu sover han til middag og jeg får ro til hovedet inden næste etape. Ready set go!

torsdag den 7. april 2011

For helvede da, med det snorkeri!

Mr. Stamina ligger inde i sengen og snorker så højt, at jeg kan høre det helt herude i stuen! For helvede, hvor er det irriterende altså! Ikke det mest motiverende for at gå i seng. Og så ved jeg jo bare, at det bliver sådan en nat, hvor jeg, i desperation, tæver ham i søvne og nærmest skriger; "DU SNORKER!!!!" imens han bare vender sig om og snorker mindst lige så højt, bare den anden vej. Jeg skal seriøst snart have fat i nogle ordentlige ørerpropper.

P.S. Jeg flipper altså ikke over et enkeltstående tilfælde, det har været sådan mere eller mindre hver nat de sidste par måneder og han har fået en tid hos en øre, næse, halslæge.

Paradise. Igen.

Nu ved jeg ikke hvor mange af jer, der følger med i paradise, men jeg gør. Meget! Og ja, jeg ved godt at jeg lever af andres intriger, fordi jeg selv er totalt familie-kedelig. Så er det konstateret og så behøver vi ikke snakke mere om det. Punktum.

Men i aften er der jubel i det lille hjem, i sofaen i al fald, for de andre sover nemlig. For det er Nick der er røget ud! Og lige nu bliver der heftig konfereret om, om Sheila-Maria (hans paradise kæreste) skal forlade hotellet med ham. Dobbelt yes, for hende kan jeg da slet ikke udstå.

Okay STOP! Nick fik så lige mulighed for at sende Sheila-Maria hjem alene og selv blive. Og det gjorde han! Fuck han er en nar!

Selv om i ikke følger med vil i så ikke godt krydse fingre for, at Nick snart ryger ud. Og Daghan også. Han er helt forfærdelig!

Om gode beslutninger.

I dag er en glad dreng blevet afleveret i dagpleje (hurra) og jeg i skole. Det tog mig ca 30 min at beslutte, at min begyndende hovedpine og jeg simpelthen ikke kunne overskue, at høre på kedelig mand fortælle om læring. Så kl 9 tog jeg min cykel, kørte inden om bageren (for alle ved jo at kage er det bedste middel imod hovedpine) og kørte hjem til min mand!
Best decision ever!
Nu slapper jeg af, forsøger at komme af med min hovedpine (mere kage måske?) og glæder mig ligefrem til at hente vidunderet og holde lang weekend. Bemærk venligst hvordan han gik fra at være en unge til at være et vidunder. Det hedder overskud på grund af mig-tid. Mmm!

onsdag den 6. april 2011

Endelig er ungen i seng!

Ja ja, jeg ved godt jeg brokker mig meget, men det må jeg godt, for det har været en røv-dag. William har været jordens sureste (som i sur og ikke særlig syg) dreng og jeg har haft minus overskud og har flere gange råbt, at nu må han simpelthen stoppe. Det hjalp selvfølgelig ikke en bjælde, men gav mig mega dårlig samvittighed over at være så upædagogisk. Men helt ærligt, når ungen har hylet det meste af dagen er det sgu lidt svært, at bevare sin anerkendende mine.

Selv Mr. Stamina har været ved at knække flere gange i dag og jeg aner simpelthen ikke hvordan enlige forældre overlever sygdom. Seriøst!

Lige før aftensmad hørte jeg denne samtale fra stuen:

Far: "William?"
William: "Ja"
Far: "Hvis du også skal være hjemme i morgen igen, så tror jeg far er nødt til at hoppe ud ad vinduet."
William: "Jaaa."

Men i kan også lige få et billede, fra en af dagens få rolige stunder.

Forskellen mellem mænd og kvinder.

Jeg vil benytte de 5 miutter min sure unge ikke skråler i, (fordi han er plantet solidt foran teletubbies med sut og løve) til at vise jer noget min bedre halvdel synes er meget sjovt. Så sjovt, og måske også sandt, at han har printet det ud og hængt det op på vores køleskab.

Det kommer her:

Jeg tror snart mit hoved eksploderer!

William er hjemme på 3 dag. Han er ikke sådan voldsomt syg, men lidt varm, tynd mave og over-pylret! Her til morgen hylede han stort set al den tid, han ikke så skæg med bogstaver på youtube. Hans søde far har nu taget ham med på tur, så jeg kan læse og han gjorde det lige i rette tid, for 5 min mere af den hylelyd og så tror jeg, jeg var slået over i hamre-mit-hoved-ind-i-væg-mode.

Men nu er her ro og jeg har sendt Karolines pakke med drengene, så den skulle gerne komme i morgen. Jeg har, i alt hyleriet, glemt at skrive et kort, så det må du tænke dig til. Sorry. :)

Nu vil jeg så gå i gang med bøgerne. Jeg skal nemlig have sådan en skøn underviser i morgen, der ikke giver sidetal for, men derimod bare siger, at man skal læse det, man selv synes er vigtigt i forhold til barnets personlige udvikling. Super nemt, for det er jo så indsnævret et emne. Indsæt selv sarkastisk smiley.

tirsdag den 5. april 2011

Mød Joy.

22 årige Joy er den nye pige i Singleliv. Hun starter med at fortælle, at hun tager i byen med sin mor, som i øvrigt har lært hende, hvordan man giver et blowjob på en twister-is. Charming!

Hun fortæller også, at hun går meget op i hvordan en fyr lugter: "Hvis min fyr er i bad så kan jeg godt finde på at lugte til hans boxershorts, lige der i revnen. Og så kan jeg godt miste lysten." Ja det tro sgu da fanden! Det ville sgu da være mere underligt, hvis det var et total turn on, at underbuksen lugtede af skimmelost. Og hvorfor overhovedet lugte til dem, til at starte med? Jeg fatter bjælde.

I aftenens afsnit skal mor og datter på dobbeldate, men heldigvis har de nogle dating regeler. "Hvis vi er vilde med den samme fyr, så er det no go. Husk at bruge gummi og lad være at drikke dig for fuld." Ja, hvordan kan det så gå galt?

Daten foregår, selvfølgelig, på Burger King.

Stay tuned, for jeg kan mærke det bliver vildt i næste afsnit!


Hver gang jeg ser programmet tænker jeg; hvor er jeg GLAD for at jeg slipper for det der gå-i-byen-og-score-ræs. Hvor er jeg lykkelig for, at jeg har fundet den dejligste mand, som jeg føler mig tryg nok ved, til at jeg kan prutte uden at blive flov. Og som ikke forventer at jeg duller mig op, med 5 kilo make up hver dag. Og som synes jeg er smuk, selvom jeg har 5-8 kilo for meget, ca. 3000 strækmærker og løs hud på maven.

mandag den 4. april 2011

At blive mor!

Vi havde en hård start med William. Ikke fordi han var særligt besværlig, men fordi det var et super hårdt skift fra at være kun os to, kærester, til at være tre, en familie, far og mor. Vi skulle lære nogle helt nye roller at kende og på samme tid, lære ham den lille klump at kende og det var svært.

Jeg husker de første 2 1/2 uge som den sværeste tid i mit liv. Og det var eddermame svært at indrømme, fordi det "at blive mor" beskrives som noget lyserødt og fantastisk. Det er totalt tabubelagt, at fortælle at man ikke blev ramt af en kæmpe kærlighedssky, men det gjorde jeg ikke og jeg vil gerne fortælle om det, så andre kan undgå at føle sig forkerte. Jeg har nemlig efterfølgende hørt fra mange mødre, at de oplevede noget af det samme. Og det er ikke en fødselsdepression, det er bare en fødsels (blive forældre) reaktion.

Jeg husker hvordan jeg savnede min mand helt vildt. Vi var sammen hver dag, hele tiden, men ikke på samme måde som før. Alt handlede om, at gøre dette lille menneske tilfreds. At opfylde alle hans behov og skubbe vores væk.

Efter fødslen blev R sendt hjem og William og jeg op på barselsgangen. Der kunne jeg så ligge helt alene, med dette lille væsen, som jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op med. Jeg måtte ikke selv rejse mig op, fordi jeg var besvimet efter fødslen, så hver gang W græd, skulle jeg ringe efter en sygeplejerske, som så skulle tage ham over til mig. På et tidspunkt sagde sygeplejersken til mig, at jeg bare skulle sige til, så tog hun ham med ud i nogle timer, så jeg kunne sove. Jeg havde bare lyst til at skrige; "JAAA! Tag ham væk. Jeg er TRÆT!" Men gjorde det selvfølgelig ikke, for så følte jeg virkelig at jeg var en dårlig mor.

Jeg følte mig nærmest tom indeni og i løbet af de 16-17 dage, var jeg sjældent glad. Jeg følte tab. Tab af kærlighedstid og tosomhed og på samme tid dårlig samvittighed over ikke at knuselske min søn.

Det hele kulminerede efter 2 1/2 uge. Jeg tudede og tudede og min mor kom ud for at se til os. Jeg tror aldrig hun har set mig sådan før. Helt bleg og stille. Hun gik herfra med verdens mest bekymrede mine og havde det ikke vendt dagen efter, tror jeg hun var flyttet ind.

Dagen efter kunne jeg bare mærke at det skiftede. Jeg blev mere glad for hver dag og min kærlighed til William er vokset lige siden. Nu kan jeg slet ikke forstille mig et liv uden ham og jeg GLÆDER mig til at opleve, at blive mor igen og forhåbentlig nyde det lige fra start af.

Pakkeleg

Jeg har netop modtaget, eller dvs. hentet på posthuset, denne fine pakke fra Karoline.



Jeg håber at få sendt en pakke retur i morgen, hvis min lille igle bliver helt rask.

Mon det virker?




Jeg tror jeg har fattet det der med at blogge med billeder fra min iPhone, så hvis ikke det virker nu, så tror jeg altså jeg tuder lidt.

søndag den 3. april 2011

Hvorfor hjemme er bedst!

William og jeg sov ved mine forældre i går og således så dessertbordet ud:



Nuff said!

lørdag den 2. april 2011

Argh!

Hvorfor kan jeg ikke få det der blogpress på min iPhone til at virke? Jeg kan godt skrive, men ikke lægge billede ind. Den siger jeg skal aktivere picasa, men når jeg logger ind, siger den at jeg skal aktivere der på min computer. Kan det virkelig passe?



fredag den 1. april 2011

Fuck det er svært!

Det der forældre halløj.

Jeg mener, den almene pleje og omsorg er jo ingen sag. Eller okay, var man enlig forælder ville også det være ret udmattende og hårdt, men det er jeg jo ikke.

Det er det der med, at alle de valg jeg (eller vi, of course) træffer på hans vegne, påvirker resten af hans liv og udvikling. Dét er sgu da skræmmende. Tænk hvis vi vælger forkert!

I dag har vi talt om, om vi skal skrive William op til privatskole. Vi har de sidste par måneder lagt mærke til, at han sprogmæssigt er ret udviklet i forhold til sin alder og at han på samme tid er meget sensitiv. (Kan fx. ikke lide høje lyde og mange mennesker) Han har i det hele taget mange træk, der kunne tyde på at han er særlig intelligent. (Som hans far) Ja, det lyder som om jeg praler, men det er faktisk et begreb der eksisterer og kan medføre problemer, hvis ikke man bliver udfordret og taget hensyn til. Vi har været i tvivl og er det stadig, for det er selvfølgelig svært at se når han er så lille. Men i dag, da vi drøftede det med vores dagpleje, sagde hun, at hun havde tænkt det samme og at dagplejepædagogen også havde sagt det.

Nu er det så det bliver svært. Skal man skrive ham op til privatskole? Bare for at have det som mulighed. Det er jo pisse svært, for jeg aner intet om, hvad han har brug for om 5-6 år. Og hvad nu hvis han så skal flyttes fra sine venner? Hvad nu hvis jeg vælger en skole, der slet ikke passer til hans behov.

Åh de bekymringer! Jeg ved jo godt, at jeg bare burde stole på, at vi opdrager en dreng, der bliver socialt stærk nok til at klare sig alle steder, men jeg vil jo bare mit lille vidunder det bedste i hele verden.