fredag den 22. april 2011

At være mor.

William er kun halvandet (20 mdr lige om snart), men alligevel kommer der altså nogle sjove sætninger og ord engang imellem og så er det at man, sådan rigtigt, kan fornemme personlighed. Og personlighed det har han bestemt! Stædig, sjov og glad og ikke for fin til at smække os en lussing, hvis han bliver hidsig og tro det eller ej, det gør han jævnligt.

Han begyndt at ville sidde alene i sofaen og så skal jeg i al fald ikke prøve på, at snige en arm omkring ham, så får jeg et meget bestemt; "Nej mor, gå VÆK!"

Jeg elsker hans umiddelbarhed og komplette mangel på situationsfornemmelse, selvom det til tider kan være lidt pinligt. Hans yndlingsbeskæftigelse lige nu er at pege på tilfældige fremmede mænd, gerne unge under 25 år, og skrige; "Morfar!" Jeg forestiller mig umiddelbart ikke, at de tager det som et kompliment, men det gør hans morfar tilgengæld.

Han er også meget glad for, at gå hen til en gruppe fremmede mennesker og råbe; "HEJ!" med et stemmeleje der lyder som en så overbevisende gensynsglæde, at de ofte bliver helt i tvivl om de rent faktisk kender ham.

Han kan mange ord og fraser og det er skønt og dejligt, men intet synger så fantastisk i mit øre, som når han kalder på sin mor!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar