onsdag den 6. april 2011

Endelig er ungen i seng!

Ja ja, jeg ved godt jeg brokker mig meget, men det må jeg godt, for det har været en røv-dag. William har været jordens sureste (som i sur og ikke særlig syg) dreng og jeg har haft minus overskud og har flere gange råbt, at nu må han simpelthen stoppe. Det hjalp selvfølgelig ikke en bjælde, men gav mig mega dårlig samvittighed over at være så upædagogisk. Men helt ærligt, når ungen har hylet det meste af dagen er det sgu lidt svært, at bevare sin anerkendende mine.

Selv Mr. Stamina har været ved at knække flere gange i dag og jeg aner simpelthen ikke hvordan enlige forældre overlever sygdom. Seriøst!

Lige før aftensmad hørte jeg denne samtale fra stuen:

Far: "William?"
William: "Ja"
Far: "Hvis du også skal være hjemme i morgen igen, så tror jeg far er nødt til at hoppe ud ad vinduet."
William: "Jaaa."

Men i kan også lige få et billede, fra en af dagens få rolige stunder.

2 kommentarer:

  1. Sure børn er faktisk værre end syge børn.. Håber han er topfrisk i morgen, så I kan få normale tilstande igen:-)

    SvarSlet
  2. Sure børn er et mareridt! Simpelthen!

    SvarSlet