fredag den 1. april 2011

Fuck det er svært!

Det der forældre halløj.

Jeg mener, den almene pleje og omsorg er jo ingen sag. Eller okay, var man enlig forælder ville også det være ret udmattende og hårdt, men det er jeg jo ikke.

Det er det der med, at alle de valg jeg (eller vi, of course) træffer på hans vegne, påvirker resten af hans liv og udvikling. Dét er sgu da skræmmende. Tænk hvis vi vælger forkert!

I dag har vi talt om, om vi skal skrive William op til privatskole. Vi har de sidste par måneder lagt mærke til, at han sprogmæssigt er ret udviklet i forhold til sin alder og at han på samme tid er meget sensitiv. (Kan fx. ikke lide høje lyde og mange mennesker) Han har i det hele taget mange træk, der kunne tyde på at han er særlig intelligent. (Som hans far) Ja, det lyder som om jeg praler, men det er faktisk et begreb der eksisterer og kan medføre problemer, hvis ikke man bliver udfordret og taget hensyn til. Vi har været i tvivl og er det stadig, for det er selvfølgelig svært at se når han er så lille. Men i dag, da vi drøftede det med vores dagpleje, sagde hun, at hun havde tænkt det samme og at dagplejepædagogen også havde sagt det.

Nu er det så det bliver svært. Skal man skrive ham op til privatskole? Bare for at have det som mulighed. Det er jo pisse svært, for jeg aner intet om, hvad han har brug for om 5-6 år. Og hvad nu hvis han så skal flyttes fra sine venner? Hvad nu hvis jeg vælger en skole, der slet ikke passer til hans behov.

Åh de bekymringer! Jeg ved jo godt, at jeg bare burde stole på, at vi opdrager en dreng, der bliver socialt stærk nok til at klare sig alle steder, men jeg vil jo bare mit lille vidunder det bedste i hele verden.

4 kommentarer:

  1. Det er garanteret ikke alder, der gør at vi får grå hår med tiden - det er sikkert ungerne:-)

    Men jeg synes da helt sikkert, I skal skrive ham på venteliste.. Det sker der jo ikke noget ved! Og så holder I muligheden åben.. Til den tid kan det være, at I blankt vil afvise at sende ham i privatskole, men så er det jo bare sådan det skal være.. Omvendt vil I ærgre jer gule og grønne hvis I gerne ville benytte jer af muligheden, men aldrig fik ham skrevet op. Det gir jer trods alt en god rum tid at gøre med - også selvom beslutningen ikke nødvendigvis blir nemmere til den tid..

    Og den slags bekymringer vidner jo netop om at I vil det bedste for William - og med det i mente, så skal I nok tage den rigtige beslutning når tid kommer:-)

    SvarSlet
  2. Jeg har en veninde, med et højt begavet barn. Du kan jo lige få hendes blog-adresse: synne-petersen.blogspot.com.

    Hun skriver lidt om det på bloggen.

    Jeg vil anbefale dig at kontakte "Gifted children".

    Og evt. også at få målt hans intelligens.

    Og ja, det kan faktisk give store problemer, med et barn der er højt begavet. Så håber I finder en god løsning :-)

    K.H June

    SvarSlet
  3. Jeg er enig med Dorthe.
    Otto blev skrevet op til en privatskole da han var lillebitte. Bare for at have muligheden,
    Jeg synes klart I skal skrive William op, der er jo ingen der siger at det er der han ender. Og hvis han ender med at skulle skifte skole, så er det jo bare det I gør :) Så længe man har støtte hjemmefra, og det har han jo åbenlyst, så skal han nok klare den :)
    Knus

    SvarSlet
  4. Jamen i har jo ret. Vi skriver os på og holder muligheden åben.

    SvarSlet