onsdag den 6. april 2011

Jeg tror snart mit hoved eksploderer!

William er hjemme på 3 dag. Han er ikke sådan voldsomt syg, men lidt varm, tynd mave og over-pylret! Her til morgen hylede han stort set al den tid, han ikke så skæg med bogstaver på youtube. Hans søde far har nu taget ham med på tur, så jeg kan læse og han gjorde det lige i rette tid, for 5 min mere af den hylelyd og så tror jeg, jeg var slået over i hamre-mit-hoved-ind-i-væg-mode.

Men nu er her ro og jeg har sendt Karolines pakke med drengene, så den skulle gerne komme i morgen. Jeg har, i alt hyleriet, glemt at skrive et kort, så det må du tænke dig til. Sorry. :)

Nu vil jeg så gå i gang med bøgerne. Jeg skal nemlig have sådan en skøn underviser i morgen, der ikke giver sidetal for, men derimod bare siger, at man skal læse det, man selv synes er vigtigt i forhold til barnets personlige udvikling. Super nemt, for det er jo så indsnævret et emne. Indsæt selv sarkastisk smiley.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar