onsdag den 27. april 2011

Min underlige mand.

Ja sikke mange tillægsord den stakkels mand må finde sig i, men han er altså lidt sær nogle gange. Når han får en ny interesse går han all in. Det aldrig bare noget med at købe lidt spændende kaffe, nej nej nej, der skal også indkøbes så meget specielt kaffeudstyr at det fylder hele køkkenet. Men han har alligevel ikke syntes det fyldte nok, for nu er en ny hobby dukket op og den har også kostet plads i køkkenet.

Han har fået fat i en bog om brød, bagt af gammeldags korn.



Han sad to aftener i træk og læste non stop i den, imens han engang imellem udbrød; "NEJ, hvor spændende." Man skulle nærmest tro det var en kriminalroman, han læste.

Dagen efter skyndte han sig hen i en specialbutik og købte mel i alle slags korn, hævekurve og andre dimser jeg ikke ved hvad er. I går begyndte han så at slå en dej sammen, som skulle stå natten over på en bestemt temperatur, så lyset i køkkenet måtte, of course, være tændt for at opretholde temperaturen. I dag har han så færdigbagt det og det ser således ud:



Det hedder, i følge eksperten, biodynamisk emmerkornsbrød med valnødder. Ja fint skal det være, men det smagte faktisk ret lækkert og er helt sikkert godt til kur, så det er jo godt nok.

1 kommentar: