fredag den 29. april 2011

Spinning.

Jeg har prøvet at spinne i dag. For første gang nogensinde.
Mine forventninger var, lad os bare sige, negativt ladet. Jeg bliver forpustet af at cykle op af små bakker, så jeg var sikker på at jeg ville falde om med vejrtrækningsproblemer efter de første 10 minutter. Men jeg blev jo positivt overrasket. JA, det var hårdt. JA, jeg svedte som et svin. Og NEJ, jeg syntes bestemt ikke det var fedt, at skulle cykle hjem bagefter, men jeg gik ikke død. Jeg klarede alle 50 minutter og jeg var ikke dårligere end alle de andre. Det var sgu lidt et selvtillidsboost.
Da jeg stod i badet bagefter tænkte jeg, at jeg da sagtens kunne være en af de der overskudsagtige mødre, der lige smutter til spinning to gange om ugen. Det kunne da i al fald gøre vidundre for min kur, som lige nu er gået lidt i stå. Hmm, men ville jeg komme afsted? Jeg ved det ikke. Jeg må nok lige tænke lidt mere over det.

1 kommentar:

  1. "overskudsagtige mødre der spinner 2 gange om ugen" - ak det var mig engang :-)

    glad for du trods alt havde en positiv oplevelse med det - det er jo mega fedt! (og det brænder altså noget chokolade af...)

    SvarSlet