tirsdag den 3. maj 2011

Bare kald mig Rudolf.

Just so you know; 6 timer i en kano uden solcreme = not a good idea. Hele mit fjæs er rødt, men især næsen skinner igennem, som det gamle rensdyr, der så højst mærkværdigt ud. Det var ligesom om, at det først var da vi havde sejlet den første halve time, at det gik op for os, præcis hvor lang tid 6 timer i en kano er. Jeg seljlede med min veninde Louise og fordi vi kun var to havde vi ikke nogen pauser. Klip til 3 timer senere, hvor vi begge to var en kende negative og råbte gloser som; "Hvem helvede har bestemt at det her var en god ide?", "Av mine skuldre, av min røv, av min lænd!" og "DAMN YOU Uggerby å!" Til vores forsvar vil jeg sige, at den å jo bare blev ved i en uendelighed. Turens højdepunkt var da vi styrede frontalt ind i en stor gren, med masser af snask på og Louise heldigvis sad forrest, så hun fik hele baduljen i fjæset imens jeg var ved at tisse i bukserne af grin, fordi hun blev fuldstændig sort i hovedet bagefter.

Da vi så ENDELIG var færdig med de skide kanoer, skulle vi så liiige cykle 6 km, troede vi. For da vi havde cyklet de første 6-7 km og stadig ikke havde fundet Tversted søerne, spurgte vi om vej og fik ad vide, at der var en 6-8 km tilbage. Crap. Vores underviser kørte selvfølgelig i bil hele vejen, så han kunne ikke hjælpe os. Om aftenen var der så pisse koldt, at jeg, og en del andre, kørte hjem og sov.

Summa summarum: Jeg er STADIG ikke nogen outdoors-kinda-girl!

1 kommentar:

  1. Nice du kørte hjem og sov - man skal ikke pine sig selv mere end højst nødvendigt.

    Men tænk nu, 6 timers kano, alt for meget cykling, det er altså lige med en hel masse kalorier forbrændt. Godt gået!

    SvarSlet