onsdag den 18. maj 2011

Brinner.

Til dem der ikke har set "Scrubs" kan jeg fortælle, at det betyder breakfast for dinner og at det mere eller mindre betyder, at man voldæder røræg, bacon, cocktailpølser, pandekager og hvad man ellers lyster, til aftensmad. Og det var hvad min hjerne kunne overkomme, da jeg stod i føtex kl 15.30 og skulle beslutte dagens ret. I kender det godt ikke? Man render rundt i en stor butik, man ikke normalt handler i, og leder febrilsk efter noget der ser spiseligt og betaleligt ud. Efter 20 minutter ringer man panisk til manden og siger; "HJÆLP, aftensmad! I have no idea og mine fødder gør smadder ondt." Han siger; "Hvad med risengrød?" Jeg tænker, fuck det lyder nemt og tonser hen i mejeriafdelingen for at finde sødmælk og opdager at der kun er 1 liter sødmælk tilbage. Lige præcis 1 liter for lidt. Crap. What to do? What to do?
Det ender med, at jeg står og stirrer på en pakke brunch pandekage, imens jeg kan mærke panikangsten vokse og simpelthen vælger, at bygge rette op omkring selvsamme pandekager. Brunch blev det altså. Begge drenge var godt tilfreds og jeg var bare lykkelig over, at slippe ud ad fucking føtex.
Ja, det er dramatisk når jeg handler, men jeg vil, til mit forsvar, sige at det især skyldtes at jeg havde brugt de foregående timer på, at rende byen tynd, for at finde en kjole min søster kunne have på til konfirmationen. Lad os bare sige, at det ikke just er easy peasy at finde en graviditetskjole i størrelse ekstra small. Faktisk nærmest umuligt og hun endte da også med at gå tomhændet hjem. Det gik op for mig, at det faktisk er noget nemmere at finde tøj, når man vejer lidt for meget, end hvis man vejer sølle 50 kilo.

2 kommentarer:

  1. Ej altså, nu er jeg sulten, vil have brinner.

    SvarSlet
  2. Ej, det var også flabet af mig at skrive om det, når jeg nu ved hvor slemme graviditetscravings kan være. Sorry!

    SvarSlet