tirsdag den 31. maj 2011

En fridag?

Begge drenge er sendt i hhv. skole og dagpleje og jeg har lejligheden helt for mig selv i dag. Desværre har jeg ikke særlig meget lyst til at "have" lejligheden i dag, for den trænger til en seriøs kærlig hånd og da vi tager til Silkeborg i morgen tidlig, kan jeg ikke rigtig bare udsætte det. Og mine hænder er ikke særlig kærlige i dag, slet ikke når det handler om rengøring, for jeg har ondt i halse og endnu mere ondt af mig selv.

Nu skal jeg lige spise lidt morgenmad og se lidt tv og så SKAL jeg altså op af sofaen, for tøjet vasker desværre ikke sig selv.

Forresten kiggede vi på ny lejlighed i går, som desværre var for dyr, men den havde både vaskemaskine, tørretumbler og opvaskemaskine. Det gad jeg eddersparemig godt have, så hvis der er nogen, der har lyst til at donere et par tusinde til mig hver måned, så siger i bare til, ikke?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar