søndag den 1. maj 2011

Friluftstur.

Jeg skal på friluftstur med mit SKB-hold i morgen og jeg er efterhånden all set. Jeg har pakket en taske, der kan gøre de mest garvede backpackere misundelige. Den indholder, og jeg nævner i flæng; sovepose, liggeunderlag, regntøj, tøj, diverse snacks, snor (spørg mig ikke til hvad, men det stod på sedlen), lygte, solbriller, solcreme, plastictallerken og bestik, plastsække og imorgen indeholder den også en kæmpe madpakke og sange til bålunderholdning. Ja, det er meget, men jeg skal også overnatte i det fri i hele 1! nat og man skal ikke gå ned på udstyret jo.

Jeg er IKKE en udepige. Tanken om at skulle sove ude i sovepose blandt ravl og krat tiltaler mig på ingen måde. Nærmest det modsatte, men jeg tror nu det bliver hyggeligt alligevel. Hvis jeg altså overlever de der 7-8 timer i en kano og de 10 km der skal cykles bagefter. Fingers crossed. I al fald kan man jo ikke være på kur når man er på friluftstur, så det er da et plus. Selvom jeg må indrømme, at efter den her snydeweekend, hvor vægten er gået helt i stå, er jeg faktisk ret motiveret til at kommer ordentligt i gang igen på tirsdag og jeg overvejer endda at melde mig ind i fitnesworld (igen!) så jeg kan tage nogle spinninghold. Måske solstik? Vi får se?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar