torsdag den 30. juni 2011

Forresten...

så bagte jeg de her boller den anden aften og de var simpelthen så gode, at de fortjener deres eget blogindlæg.



De var super nemme og blev dejlig luftige. Og så blev de bestemt heller ikke dårligere, af at vi spiste dem da de var lune. Jeg tror, jeg skal bage dem til Williams fødselsdag, som i dag er om præcis 2 mdr. GISP! Det er sgu lidt skræmmende, at han snart bliver 2(!) år.

I får lige en opskrift:

2.5 dl. Vand
1 Æg
50 gram Gær
50 gram Margarine
50 gram Sukker
1 knsp. Salt
500 gram Hvedemel

Hæld lunkent vand, gær og æg i en skål. Rør det sammen. Tag en kop mel og hæld i. Sukker, salt og blød margarine lægges oveni. Det æltes sammen. Hæld mel i så det er let stiv.

Så æltes (eller røres i maskine) der på livet løs, put mel i hvis den virker tynd, i røremaskine skal den køre ca. 20 min. Dejen skal være let blød, og hænge i fingerne. Dyp fingerne i mel og så skal den slippe.

Ligges til hævning i 20 min. i en klump med klæde over.

Så deles den i 12 lige store stykker, som formes til runde boller.(fold dejen ind under så der dannes en bund og overfladen bliver glat) Hæver igen i 20 min. med klæde over.

Pensles (eller med hånden) i kold vand over det hele ned af siderne også, forsigtigt. Bages 15 - 20 min ved 180 grader varmluft. 200 grader alm. ovn.

Opskriften er taget her.

Sommer, regnvejr og hundelort.

Dejlige ting der er sket i vores ferie so far:
  • William har ladet os sove til tæt på 9 alle dage.
  • Vi har voldhygget på legepladserne.
  • Vi har fodret ænder.
  • Vi har været i svømmehal.
  • Vi har haft besøg af mormor, morfar, onkel og moster.
  • Vi har fået vores rækkehus.


Knap så dejlige ting, der er sket:
  • William har stukket hele klør fem ned i en hundelort på legepladsen.
  • Jeg har sat mig i en halvspist fiskedelle, som han så sødt havde plantet på mit cykelsæde imens jeg slæbte os op ad sohngaardsholmsbakken.
  • Jeg har cyklet hjem fra svømmehallen i regnvejr med en møg sur ungen på cykelsædet.
  • Har fået min månedlige ven på selvsamme cykeltur.

Men lige nu sover øglen, jeg har sofaen for mig selv og i morgen har Mr. Stamina og jeg 3 års bryllupsdag. Det sgu skønt, det der sommer.

onsdag den 29. juni 2011

Rækkehus og kage.

Det virker sgu, at gøre alvor af trusler og sende advokaten efter folk. Vi havde jo fået et rækkehus, som vi så ikke havde fået alligevel og boligselskabet nægtede at tage skyld på sig og var generelt bare ikke særlig samarbejdsvillige, så vi blev sure og ringede til advokat Michael Møller Andersen. Han sendte i mandags en mail til boligselskabet og i dag fik vi sørme lige en mail om, at vi var blevet tilbudt rækkehuset lige ved siden af det vi skulle have haft. What a coincidence! (Not!)
Vi gik derover for at kigge det og beboerne var ret overraskede over, at vi kom så hurtigt, for de havde først lige sagt den op i dag. Så boligselskabet har godt nok haft travlt med at få det tilbud sendt ud til os, men skidt pyt, nu har vi afblæst advokaten og flytter ind i det nye rækkehus pr. 15. september. Kryds lige fingre for at det ikke går galt igen, ikke?

Desuden kan jeg fortælle, at det her kage-halløj vist er steget mig til hovedet, for jeg tog mig selv i at sige følgende sætning til William i dag; "Spis lige din kage først, så må du få en frugt." Say what? Og jeg læser til pædagog. Pas på med at sende jeres børn i min institution her om et års tid.

tirsdag den 28. juni 2011

Just Dance!

For et par dage siden var jeg ude at gå en lang tur, fordi jeg skulle hente min cykel på skolen. Jeg havde, som altid, musik i ørerne og da Lady Gagas Just Dance begyndte at spille, kunne jeg mærke hele min krop skrige; “Dans, dans, dans!” Det er bare lidt underligt, at begynde, sådan helt uprovokeret, at danse på åben gade. Alligevel kan jeg ikke helt styre mig og komme til at gå i takt med musikken. Lidt ligesom når man kommer til at synge med på noget musik, man kun selv kan høre. Altså i høretelefonerne, ikke fordi jeg generelt hører musik andre ikke kan høre. Det ville være sært.
Nå men tilbage til dans. Jeg har gået til dans i en del år, startede som 14 årig og stoppede kort efter jeg mødte Mr. Stamina, da jeg var 20. Jeg var aldrig sådan rigtig god, eller jo jeg var god nok, fordi jeg holdt ved det i mange år, men noget naturtalent var jeg næppe. Men jeg elskede det. Følelsen af at bevæge sig til musik er fantastisk og hver gang jeg hører skøn dansemusik, fx. Just Dance, kan jeg mærke at jeg savner det. Og derfor tænker jeg, at nu må jeg lige tage mig sammen og få meldt mig på et hold. De starter igen til august, hvor jeg også skal starte i praktik og så er det jeg tænker, kan jeg overskue praktikstart OG en ny fritidsaktivitet? Måske? Måske leder jeg bare efter en undskyldning til ikke at hoppe ud i noget (semi)nyt.

Ferie!

Hvem gider charterferie, drinks og lækker mad, når man kan fodre ænder og lege på legeplads!



- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 27. juni 2011

Ligestilling i legetøj?

William har en underlig besættelse af vores støvsuger. Han synes den er vildt spændende, men også lidt farlig, men mest spændende. Derfor havde jeg tænkt, at han skulle have en legetøjsstøvsuger i fødselsdagsgave, så jeg sendte min mor afsted efter den. Hun vendte dog tomhændet hjem og sagde at de kun havde dem i lyserød med Hello Kitty motiv. Jeg tænkte, at det da på ingen måde kunne passe, så jeg hoppede på en bus til Bilka i dag, for selv at lede. Jeg spurgte ekspedienten om det kunne passe, at de kun var i lyserød og hun svarede; "Ja, men vi har en plæneklipper." Var der nogen der sagde 50'er lignende tilstande? Kvinde, pas din støvsuger, så går jeg lige ud og slår græs. Men okay, hvis jeg virkelig var rødstrømpe, så havde jeg nok bare været ligeglad og købt den lyserøde.

Kom frisk!

Jeg møder mange, der siger, at det her kage-halløj, virker helt uoverskueligt for dem, at starte op på. Men jeg har sagt der før og siger det igen, det er slet ikke så svært som det ser ud. Prøv selv at se nogle af mine første kager:




Nogle større kunstværker, kan vi hurtigt blive enige om, at de ikke er. Men øvelse gør mester og jeg har øvet mig, så jeg næste kastede op ved synet af kager. De her er jeg ret glade for:


Adams dåbskage



Williams 1 års fødselsdagskage



Bryllupskage



Frugtkage.

Så i kan bare komme i sving!

lørdag den 25. juni 2011

Lørdagsguf!

Jeg har længe sukket over de her cupcakes, som jeg har set hos en anden kageblogger og i dag skulle de dælme bages. Det er lemon vanilla cupcakes med white merengue frosting. Det lyder fancy, men smager skønt. Jeg havde ellers en strid magtkamp med den der frosting, som bare ikke ville samarbejde, men det lykkedes dog til sidst. I kan se opskrifterne her.




Og resterne kan man jo lige sprøjte til kyskager. De skal bare i ovnen på 100 grader i en lille times tid.

fredag den 24. juni 2011

Jamen så lad mig dog være, kvinde!

Jeg hader de der ekspedienter i tøjbutikkerne, der flyver helt hen i fjæset på en, så snart man træder ind ad døren og skråler; "Hvad kan jeg hjælpe dig med?" Det er sjovt nok altid den samme, som, helt uopfordret, åbner ind til prøverummet, for at høre om man liiige skal have en anden størrelse og på samme tid flasher ens blegfede strækmærkebefængte krop (læs: min) for alle de andre kunder. Hader dem! Ikke bare på den der ih-hvor-irriterende-måde, men mere på den der jeg-løber-ud-ad-din-lorte-butik-måde.

Og de er over alt. Jeg møder dem hver gang jeg shopper og bliver lige frustreret hver gang. Jeg får lyst til at fortælle dem, at deres påtrængenhed (er det et ord?) på ingen måde har en positiv virkning på mig eller nogen anden jeg kender.

Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide god service, for det kan jeg godt. Jeg elsker når ekspedienten er imødekommende og glad, men jeg er ikke retard og kan godt finde ud af, at bede om hjælp, hvis jeg mangler noget.

Men er det bare mig, der er tåbelig eller synes i også det er pisse møg træls, at man ikke kan få lov at shoppe i fred? Eller findes den slags kun i nordjylland?

onsdag den 22. juni 2011

Undskyldninger.

Ja dem er der mange af og her kommer så lidt fra mig. Jeg har været lidt sløv med bloggen. Har egentlig flere gange haft lyst til, at sætte mig og skrive noget, men så har jeg været for træt til at skrive noget, der ikke lyder som om jeg har en IQ på 80.

Mandag var jeg på praktikforbesøg i den vuggestue jeg skal starte i til august. Det var super fedt og de var så søde, både børn og voksne, men er du vimmers mand man bliver ør i hovedet efter 6 timer sammen med så mange børn under 3 år. Om aftenen var jeg på skønherlig date med yndlingsveninden og vi spiste pandekager til den helt store guldmedalje og talte om alt fra dumme bachelorvejledere til præventionsmidler.

I går blev min lillesøster student. Det er jo sindssygt som tiden går. Jeg husker da jeg gik i folkeskole og bare syntes, at et skoleår føltes så utrolig langt. Nu når jeg nærmest ikke pakke julepynten væk inden der holdes diverse sommerfester. Det værste er sådan set, at det minder mig om at det er hele 5 år siden jeg blev student. Jeg husker det jo ellers som om det var i går, men det var det så ikke. Men hun var glad, fik masser af gaver og vi andre fik en masse god mad og hyggeligt selskab.

I dag har jeg været i skole og i morgen står den på et sidste besøg i vuggestuen og så er der FERIE i 5 uger. Eller dvs. vi skal så også lige til herrens dimission i morgen eftermiddag og SÅ er der ferie. Det bliver fedt. Nej fantastisk!

søndag den 19. juni 2011

Svømmehal, tis og dårlig samvittighed.

Så så man lige mig være totalt overskudsagtig og tage William med i svømmehal imens manden fik lov at sove længe. Eller ikke. Jo jo vi var i svømmehal, men jeg var overhovedet ikke overskudsagtig. Jeg vækkede Mr. Stamina ved at rode meget surt rundt efter mit badetøj inde i soveværelset og så gik jeg ellers forvildet rundt og pakkede, imens han slet ikke forstod hvad der foregik og troede jeg var sur. Og det var jeg måske også, men det var mest fordi jeg havde forventet at han ville springe op, gøre sig klar og tage med i svømmehal. I ved godt, når kvinder får den der nedsmeltning, hvor de ikke vil fortælle manden hvad de tænker, for det skal han jo gætte selv. Tåbeligt, men det sker alligevel en gang imellem.

Men vi kom hen til Haraldslund og William syntes det var vildt fedt, at stille sig ind i et af skabene og lukke lågen. Jeg tænkte bare, super så er han beskæftiget imens jeg tager badetøj på.

Ja sødt ser det ud. Smart som jeg er, tænkte jeg at det samme kunne gentages på vej ud. Jeg kunne tage tøj på og han kunne lege gemmeleg i skabet. God ide, men jeg skulle måske lige have smækket en ble på unge først, for lige pludselig åbner han lågen lidt, kigger ud og siger; "Moar, jeg tissede." Og rigtigt nok stod han i en ordentlig pøl derinde. Jeg forsøgte ikke at grine alt for meget, da jeg hev ham ud og tørrede ham af. Så hvis i tænker på, at tage en tur i Haraldslund så styr lige uden om skab nr. 193. Det lugter nok lidt.

Desuden har jeg haft sådan en dag med dårlig samvittighed, fordi jeg kommer til at skælde lidt for meget ud og som pædagogstuderende ved jeg jo godt, at det er noget hø. Jeg tror jeg skal læse lidt i Erik Sigssgaards Skæld Mindre Ud i aften. Og det er ikke fordi, jeg ikke mener man må fortælle børn hvad de må og ikke må, det handler bare om måden man gør det på. Og så er han så snu, den lille rotte. Her til aften blev han sur over et eller andet og slog mig, da han så kunne fornemme at jeg blev sur skyndte han sig, at kramme og nysse mig og sige; "kom til at slå moar" som om det ikke var med fuld overlæg, men hvordan holder man lige masken så? Ja, jeg spørger bare.

Surhed

Jeg ligger ligenu i min seng og prøver at falde i søvn, efter en lang aften i selskab med mig selv og lidt for meget chokolade.Mr. Stamina er ude og hjælpe vores naboer med et film projekt til skolen og har været afsted siden halv syv. Jeg prøver virkelig på ikke ar være hende den sure, der hidser sig op over, at han skulle have været hjemme kl ti og så skrev, at de snart var færdige kl elleve og så stadig ikke er hjemme. Men jeg kan mærke at hende den sure vinder, så jeg må nok hellere sove inden han kommer hjem.

Og det er altså ikke fordi jeg ikke nyder alene tid, det gør jeg, men jeg kan også ret godt lide kæreste tid.

Og nu godnat.

P.s. Dette indlæg er skrevet på iPhone UDEN briller, fordi jeg var for doven til at hente dem, så venligst ignorer stavefejl og eventuelle underlige autocorrects.

fredag den 17. juni 2011

Og så fik han selvfølgelig 12!

Selvfølgelig! Og så har man gået og været nervøs og alt muligt, og så snupper han lige et 12-tal mere. Det vil altså sige, ikke mindre end, seks 12 taller og et 10 tal og et snit på 11,6. Sådan gør man lige det, eller det gør han - det gør jeg temmelig sikkert ikke næste år. Så har han så ferie i 2 1/2 måned nu, den heldige kartoffel!

En stor dag!

Jeg havde egentlig planlagt, at skrive et langt indlæg i går aftes, om hvor skøn en dag jeg havde i går. For det havde jeg. Men jeg var så træt og sløv i kroppen, at jeg måtte overgive mig og gå i seng lidt i ni.

Men i går var jeg i Århus med min mor og svoger, for at overraske min søster, som skulle til sin sidste eksamen i HD 2. del. Og det var bare så vigtigt, at hun blev færdig, for hun har virkelig kæmpet og var så bange for at dumpe. I 2 år har hun arbejdet fuld tid i en bank og brugt hver anden weekend i skole og i øvrig lavet lektier, hvordan hun har magtet det aner jeg ikke. Her med hendes afsluttende opgave har hun kæmpet med en hård start på graviditet, der har fået hende sygemeldt fra uge 8 og resten af graviditeten. Hun har haft ugentlige besøg på sygehuset, fordi hun ikke tog på. Hun har begyndende bækkenløsning selvom hun har gået hjemme. OG så måtte banken lige lukke for de oplysninger, hun skulle bruge, halvvejs inde i opgaven, så hun måtte finde en anden retning.
Men nu er hun helt færdig og kan bare koncentrere sig om lille Karla, der kommer i slutningen af september.

Men i dag er også en stor dag, for min dejlige mand skal til sin bacheloreksamen over middag, så i må meget gerne krydse fingre for ham, så er i søde!


- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 15. juni 2011

Om stærke mænd.

Der er bare noget helt vildt komisk over, at min store stærke mand, kommer ind fra at have kigget efter måneformørkelsen og siger, at han havde problemer med at komme ind igen, fordi der var et flyvende stankelben foran døren. (hans store skræk) Og i øvrigt fortæller, at han stadig ikke kunne finde månen. What a catch! ;)

William på video og billeder.

Helt uden nogen grund, andet end at jeg elsker ham helt ubeskriveligt højt, vil jeg nu monster flashe min fantastiske dreng.

Her leger vi gemmeleg i sengen, som af en eller anden grund er blevet det fedeste sted i verden for ham. Bare ikke til søvn, of course.
video

Venligst ignorer rod.

Her har han lige fået en skål smarties af mormor inden sengetid.


Der gynges med mormor.



Far bænkpresser William.



Og så håber jeg i blev bare halvt så glade, af at kigge på det, som jeg gør. :) Fortsat god onsdag til hele blogland.

tirsdag den 14. juni 2011

Om gynækologiske undersøgelser.

Så så man lige os være totalt voksne og ansvarsfulde til møde med advokat i dag. Okay, så voksne var vi måske heller ikke, da vi sad i venteværelset og fnes over, at det jo slet ikke så lige så cool ud, som i alle de amerikanske advokat-serier. Men manden var flink og mente bestemt vi skulle køre sagen, hvis vi kunne få fri process, så det gør vi og så må tiden vise hvad vi får ud af det.

Og så så man lige mig være endnu mere voksen, da jeg, helt uden tuderi og tvang (ok en lille smule tvang, for lægesekretærdamen fik et magttrip og nægtede at forny min p pille recept) fik lavet den der horrible celleforandringsskrabetest. Av. Eller ikke så meget av, som bare øv. Der findes nemlig ikke ret mange situationer, hvor jeg føler mig så lille, som når jeg lige skal smide bukserne og stikke hele skrævet op i fjæset på en dame, der helt sikkert glæder sig til at blive færdig, så hun kan få lov igen bare at kigge folk i ørerne.

Da jeg var til 8 ugers undersøgelse efter Williams fødsel snød lægedamen mig til at få foretaget selvsamme ubehagelige test. “Nu du er her, kan vi lige så godt lige få det overstået.” Jeg havde mest lyst til at sige, nej tak - jeg er faktisk slet ikke 23 endnu, for det var jeg ikke og hvor pinligt det end er at indrømme, så havde jeg aldrig fået foretaget en gynækologisk undersøgelse før jeg blev gravid med William. Og når man er gravid, så er det på en eller anden måde, slet ikke så slemt, for så har det ligesom et formål at de rager rundt dernede i de sydligere regioner. Anywho, jeg var for autoritetstro til at sige nej, så jeg fik det overstået og tænkte; yay, så skal jeg ikke tænke på det i nogle år. Little did i know, for et par uger senere kom der svar om, at testen var ugyldig og at jeg lige skulle få en tid til en ny. Det er så over halvandet år siden og de har imellemtiden sendt mig en hel del breve om, at NU skal jeg altså huske den der test. Og jeg har også haft tider til det ind imellem, men der er altid kommet et eller andet i veje, måske mest min uvilje?

Men jeg siger jer, hvis den her test også er ugyldig, så bliver jeg så gu da en kende irritabel! Og så har vi vist talt nok om mit underliv for i dag, ikke?

mandag den 13. juni 2011

Om Facebook.

Hvor er jeg helt igennem glad, nej taknemmelig, for at Facebook ikke eksisterede da jeg var barn. Og nu er det ikke fordi jeg vil ud i en lang svada om, at da jeg var barn, der klatrede man i træer og spillede fodbold i gaderne, for det gjorde man faktisk ikke - jeg gjorde i al fald ikke. Og jeg bruger selv Facebook, som i meget, men det jeg mener er bare, at jeg er taknemmelig for, at Facebook først dukkede op, da jeg var gammel nok til at bruge det på en fornuftig måde.

Ok indrømmet; det der med at bruge de sociale medier på tossede måder, har ikke altid noget med alder at gøre, nok mere modenhed eller ganske enkelt intelligens - that’s right I said it!
Jeg ser jævnligt tåbelige statusopdateringer hvor man udleverer sig selv eller andre og billeder fra fester hvor man voldsnaver andre piger. I dont get it! Det er altså ikke længere bare noget man deler med sine nære venner, for de fleste har da de første 2-300 facebook-venner.

Men tilbage til de der børn. Jeg krummer tæer hver gang jeg ser en 13 årig pige, der har ændret sit efternavn til Bieber, fordi hun bare EEEEELSKER Justin Bieber og ikke er bange for at vise det. Da jeg var teenagevild med Howie fra Backstreest Boys, Justin Timberlake og Usher kunne jeg i det mindste begrænse det til plakater på værelset.
Jeg krummer tæer hver gang jeg ser 15 årige piger melde sig ind i grupper, der hedder noget i retning ad; Vi er ikke venner, jeg er bare høflig at snakke til dig, jeg er stadig sejere end dig og du misforstår alt din retard. But why!?

Og så kan det godt være, at de selvsamme mennesker krummer tæer over mine opdateringer om William og alle billederne af ham, men jeg overlever nu nok.

Totalt yndlings frokost!




Mmm!

- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 12. juni 2011

Ude godt, men hjemme bedst?

Jeg elsker at være på besøg hos min familie. Både i Silkeborg hos svigerfamilien og i Hals hos min familie. Det er så fedt, at komme ind ad lågen med en jublende dreng, der er i ekstase over at se mormor, morfar og alle hundene og som kan aktivere sig selv hele eftermiddagen, fordi der er stor have med sandkasse, gynge og jordbærbede. Man bliver vartet op med lækker mad og nybagte kager og det bliver ikke ligefrem værre af, at man kan tage en lang holde-i-hånden-gå-tur når krapylet er puttet, fordi der altid er nogen der kan høre efter ham.
Summa summarum: familieweekend; Im a fan!

MEN, for der er et men, vi kommer altid hjem med fuldstændig smadrede rygge, af at ligge på de dersens meget smarte, men utrolig lidt behagelige, sovesofaer. Av, siger jeg bare! Og det hjælper ikke just, at yndlingsynglet vågner klokken 03.58, stiller sig op i sin seng og udbryder; “HOV. Hej mor”, med jordens friskeste stemme, fordi han normalt ikke sover i samme rum som os. Heldigvis kunne han da lokkes til at sove videre i vores seng, hvilket igen betød at vi måtte lægge os på en arm hver, så lilleprinsen kunne brede sig i midten af rædselssengen.

Ah, det skal blive godt at komme i min egen seng senere.

fredag den 10. juni 2011

Gårsdagens knap så fantastiske twist!

I går formiddag ringede min bedre halvdel så til boligselskabet, for at få detaljer omkring indskud osv. til rækkehuset og han fik en meget uforstående dame i røret, som sagde, at hun ikke kunne forstå hvad han sagde, for hun havde jo lige sendt nogle andre ud og kigge på huset og de havde fået det. What? Først troede han det var en joke, men det var det så absolut ikke og hun sagde noget omkring for mange kokke og at det jo var ærgerligt for os. Det vil altså sige, at de på dette kontor ikke har snakket sammen, så den dame der gav os huset i tirsdags ikke har sagt det videre til hende her, som så har givet det til dem EFTER os i køen. Hun forsøgte at sige, at det jo var fordi vi havde svaret efter sidste svardato og vi forklarede, at det jo ligesom var fordi de slet ikke havde sendt os et tilbud derpå og at vi derfor helt tilfældigvis havde opdaget det dagen efter svardatoen. Hun mente bestemt, at det så var vores ansvar at sørge for, at de havde den rigtige mail, SELVOM de plejer at sende almindelig post og SELVOM de tidligere modtog en fejlmail på den mail de sendte til os. Hun blev ved med at fralægge sig al skyld og fastholde at det var de andre der fik huset, selvom de heller ikke har skrevet under på nogen lejekontrakt endnu.

Vi blev så kede af det, for vi havde lige sat os op til det og glædede os helt vildt. Men så blev vi altså også bare gale. Rasende faktisk, for vi havde jo for fanden (undskyld mit fransk!) fået lovning på det dagen før OG vi havde aftalt dato og tid til at underskrive lejekontrakt, så vi ringede til en advokat, for at høre hvad vi kunne gøre. Han gav os absolut medhold og sagde at han gerne ville kigge på det for os, så nu skal vi mødes med ham på tirsdag og aftale hvordan vi går videre med sagen.

Vi er begge afklarede med, at hvis vi ikke får det her rækkehus, så skal vi ikke være kunder hos dem mere, for den behandling vi har fået er bestemt ikke god nok.

onsdag den 8. juni 2011

Dagens fantastiske twist!

Så så man lige os med et rækkehus pr. 1/8. Det er så fedt!

Vi har længe været skrevet op til dem og i dag ringede vi så til boligselskabet, før at være sikre på at de ikke havde glemt os. Og det havde de faktisk. De havde et rækkehus med sidste svardato i går. De havde sendt en forkert mail og vi anede derfor intet. Vi fik dog lov at takke ja og det viste sig så, at dem foran os var sprunget fra og dem efter os havde sagt ja, så havde vi ikke ringet i dag, var det gået til dem. Men nu er det VORES og det er så fedt!
Nu skal vi lige have den skrabede økonomi til at hænge sammen, men det skal den bare. Basta!

Det fedeste er at vi får 2 etager, så når vi smider W i seng om aftenen, skal vi ikke tænke på at han ligge ca 1,5 meter fra tv'et. Og vi får vaskemaskine og tørretumbler. Og en lille have! Jeg er helt i ekstase over det!

Gid det var mig!

Der havde 3 færdige bachelor-eksemplarer klar til aflevering.




Og jeg kan altså ikke lige finde ud ad at vende billedet rigtigt.

tirsdag den 7. juni 2011

Om dårlige vaner.

Jeg er virkelig god til at sove - som i meget! Som sådan er det jo ikke en dårlig vane, medmindre man overdriver det og det er så det jeg nemt kommer til, når jeg har mulighed for det.
Om natten sover jeg som regel fra 23 tiden og så sålænge jeg får lov om morgenen. I dag sov jeg til lidt over 8, fordi bettemanden var en dygtig sovetryne.
Men mit helt svage punkt er middagsluren eller bare luren, for det behøver ikke være til middag. Jeg elsker at sove om dagen. Det er så skønt og jeg har meget svært ved at komme op igen. I dag sov jeg fra 12-14 og snoozede den så lige et kvarte mere bagefter. Hvis ikke jeg skulle hente William ved jeg ikke hvornår jeg var kommet op. Hurra for UCN's meget få undervisningstimer!
Men en dårlig vane er det altså, det der med middagsluren, for nu føler jeg mig pludselig vildt træt i løbet af dagen, fordi mit søvnbehov stiger hver gang jeg tager en lur. Det bliver eddersparkemig en hård opstart til august, når jeg skal have 32,5 timer om ugen i vuggestue.

mandag den 6. juni 2011

Føj!

Hvor jeg synes det er klamt, at stikke kameraer op i fjæset på Lene Espersen til hendes fars begravelse. Nogle gange er journalistik, eller manglen på samme, simpelthen så frastødende.

Må jeg be' om lidt medfølelse, medmenneskelighed og empati, tak!

De fede må svede.

Okay, jeg ved godt, at det måske er at strække den lidt at kalde mig fed, men jeg sveder seriøst konstant i det her vejr. Altså på den ufede jeg-er-i-overgangsalderen-måde. Jesus Christ, her er varmt! Og fordi det er så varmt, har jeg haft mere eller mindre konstant hovedpine i en lille uge nu. Om det er varmen, der får mig til at spænde i skuldrene, eller lyset i øjnene aner jeg ikke, men hovedpinen har været en fast følgesvend desværre.

Men jeg skal ikke kun brokke mig, for jeg har nemlig overstået min formidlingsdag i dag og kan nu se frem til 3 fridage med min søde mand, som endelig er blevet færdig med sin bachelor, som han afleverer på torsdag. Og så er der snart helt ferie! 4 uger holder vi fri med William og den sidste uge inden jeg starter, kommer han så afsted, så jeg kan forberede mig på praktikstart.

I uge 29 skal vi passe hus og hunde for mine forældre, så der har vi et stort hus i Hals for os selv. Det bliver så skønt! Williams faster har fået ad vide, at hun bare kan komme og bo hos os når hun har lyst i den uge og hun glæder sig om muligt mere end os.
Det der sommer er nu egentlig okay, selvom jeg kampsveder.

lørdag den 4. juni 2011

Mærkedag.

William har fået sin første hudafskrabning. Ja, det skulle jo ske nu hvor vejret er til shorts.
Jeg klippede et par slidte cowboybukser til shorts og han havde slet ikke set det komme, da han faldt. Det plejer jo ikke gøre ondt, når han falder ned på knæene. Han græd og kiggede bebrejdende på mig, som om han tænkte; hvorfor mor, hvorfor?

Da han faldt for 2. gang kunne min samvittighed ikke klare det mere og han fik lange bukser på. Hans små tykke knæ er helt røde og hver gang han får øje på dem siger han; "Av! Mor puste."

Hvor jeg dog elsker det lille væsen.

fredag den 3. juni 2011

Dage med knald på.

Ja, det har vi haft.

Tirsdag: rengøringsvanvid. Der blev skrubbet og skuret så meget, at jeg desværre må indrømme at jeg havde ondt i benmuskulaturet et par dage efter.

Onsdag: Hvad der føltes som verdens længste tog tur til Silkeborg. William tog det nu pænt, men vi havde 2 skift, for vi skulle jo lige smide en kontrabas af i Randers. Sådan noget gør vi nemlig.

Torsdag: Konfirmation med meget sulten dreng, der er ved at få kindtænder og derfor voldskreg hver gang han fik mad i munden. BTW så findes der ikke noget mere stressende end at have en utrøstelig dreng foran 30 mennesker, man ikke rigtig kender.

Fredag: Hyggelig shoppetur med yndlingsdrengene og svigermor om formiddagen. Lang og meget varm køretur tilbage til Aalborg om eftermiddagen.

Og nu nyder jeg bare at være hjemme og have masser af sol og fridage i den nærmeste fremtid. Og jeg glæder mig voldmeget til at sove i min egen seng. Og jeg ved godt det er grimt og ret ukorrekt at starte sætninger med og, men jeg er ret ligeglad.