tirsdag den 28. juni 2011

Just Dance!

For et par dage siden var jeg ude at gå en lang tur, fordi jeg skulle hente min cykel på skolen. Jeg havde, som altid, musik i ørerne og da Lady Gagas Just Dance begyndte at spille, kunne jeg mærke hele min krop skrige; “Dans, dans, dans!” Det er bare lidt underligt, at begynde, sådan helt uprovokeret, at danse på åben gade. Alligevel kan jeg ikke helt styre mig og komme til at gå i takt med musikken. Lidt ligesom når man kommer til at synge med på noget musik, man kun selv kan høre. Altså i høretelefonerne, ikke fordi jeg generelt hører musik andre ikke kan høre. Det ville være sært.
Nå men tilbage til dans. Jeg har gået til dans i en del år, startede som 14 årig og stoppede kort efter jeg mødte Mr. Stamina, da jeg var 20. Jeg var aldrig sådan rigtig god, eller jo jeg var god nok, fordi jeg holdt ved det i mange år, men noget naturtalent var jeg næppe. Men jeg elskede det. Følelsen af at bevæge sig til musik er fantastisk og hver gang jeg hører skøn dansemusik, fx. Just Dance, kan jeg mærke at jeg savner det. Og derfor tænker jeg, at nu må jeg lige tage mig sammen og få meldt mig på et hold. De starter igen til august, hvor jeg også skal starte i praktik og så er det jeg tænker, kan jeg overskue praktikstart OG en ny fritidsaktivitet? Måske? Måske leder jeg bare efter en undskyldning til ikke at hoppe ud i noget (semi)nyt.

5 kommentarer:

  1. Jeg kender det! Ville også ofte ønske livet var en FAME-film, hvor det er tilladt at danse på gaden (helst i benvarmere og vildt hår..)

    SvarSlet
  2. JA og Fame sangen er jo også bare så fantastisk. Den ville jeg danse til på åben gade. I swear!

    SvarSlet
  3. Men Luna....du og gemalen skal da melde jer til hos mig! ;-)

    Ved ikke hvad du har danset, men om ikke andet kan du jo give erfaringen videre til din første-elsker ;-)

    Knus

    http://vanflittig.blogspot.com/2011/06/latin-movesvil-du-lre-det.html

    SvarSlet
  4. Åh, det gad jeg smadder gerne, men der er lidt langt fra Aalborg til Roskilde. :)

    SvarSlet
  5. he he....ja, det er lidt af en tur.

    SvarSlet