tirsdag den 14. juni 2011

Om gynækologiske undersøgelser.

Så så man lige os være totalt voksne og ansvarsfulde til møde med advokat i dag. Okay, så voksne var vi måske heller ikke, da vi sad i venteværelset og fnes over, at det jo slet ikke så lige så cool ud, som i alle de amerikanske advokat-serier. Men manden var flink og mente bestemt vi skulle køre sagen, hvis vi kunne få fri process, så det gør vi og så må tiden vise hvad vi får ud af det.

Og så så man lige mig være endnu mere voksen, da jeg, helt uden tuderi og tvang (ok en lille smule tvang, for lægesekretærdamen fik et magttrip og nægtede at forny min p pille recept) fik lavet den der horrible celleforandringsskrabetest. Av. Eller ikke så meget av, som bare øv. Der findes nemlig ikke ret mange situationer, hvor jeg føler mig så lille, som når jeg lige skal smide bukserne og stikke hele skrævet op i fjæset på en dame, der helt sikkert glæder sig til at blive færdig, så hun kan få lov igen bare at kigge folk i ørerne.

Da jeg var til 8 ugers undersøgelse efter Williams fødsel snød lægedamen mig til at få foretaget selvsamme ubehagelige test. “Nu du er her, kan vi lige så godt lige få det overstået.” Jeg havde mest lyst til at sige, nej tak - jeg er faktisk slet ikke 23 endnu, for det var jeg ikke og hvor pinligt det end er at indrømme, så havde jeg aldrig fået foretaget en gynækologisk undersøgelse før jeg blev gravid med William. Og når man er gravid, så er det på en eller anden måde, slet ikke så slemt, for så har det ligesom et formål at de rager rundt dernede i de sydligere regioner. Anywho, jeg var for autoritetstro til at sige nej, så jeg fik det overstået og tænkte; yay, så skal jeg ikke tænke på det i nogle år. Little did i know, for et par uger senere kom der svar om, at testen var ugyldig og at jeg lige skulle få en tid til en ny. Det er så over halvandet år siden og de har imellemtiden sendt mig en hel del breve om, at NU skal jeg altså huske den der test. Og jeg har også haft tider til det ind imellem, men der er altid kommet et eller andet i veje, måske mest min uvilje?

Men jeg siger jer, hvis den her test også er ugyldig, så bliver jeg så gu da en kende irritabel! Og så har vi vist talt nok om mit underliv for i dag, ikke?

6 kommentarer:

  1. Det ER bare ikke behageligt. Jeg kan da også sagtens huske, at der på forunderlig vis gik mange måneder, fra jeg fik mit indkaldelsesbrev til den pågældende undersøgelse, og til jeg fik "tid" (aka lettet røven) til at ringe til lægen og få en aftale. Haha.
    Jeg håber, at din test er gyldig!

    SvarSlet
  2. Tak, det har den nemlig bare at være.

    SvarSlet
  3. Åh men Luna, det er bare så vigtigt! Jeg har haft celleforandringer 2 gange og jeg er altså kun 26 år. Ved godt at det er ubehageligt og jeg hader også de undersøgelser. Men det skal bare gøres. For tænk nu hvis?!.
    Ja undskyld hvis det lød belærende. Det var ikke ment sådan :)

    SvarSlet
  4. Det er helt i orden og jeg ved det også godt. Hvad sker der så hvis man har celleforandringer?

    SvarSlet
  5. Jamen det kommer an på om det er lette/moderate eller svære celleforandringer. hvis man har lette/moderate celleforandringer, gør man vist ikke noget. Andet end at holde øje med om de udvikler sig. Ved svære celleforandringer (som jeg har haft) skal man have foretaget et keglesnit. Som er dødubehageligt. Men hurtigt overstået.

    SvarSlet
  6. Keglesnit? Det lyder skræmmende.

    SvarSlet