søndag den 12. juni 2011

Ude godt, men hjemme bedst?

Jeg elsker at være på besøg hos min familie. Både i Silkeborg hos svigerfamilien og i Hals hos min familie. Det er så fedt, at komme ind ad lågen med en jublende dreng, der er i ekstase over at se mormor, morfar og alle hundene og som kan aktivere sig selv hele eftermiddagen, fordi der er stor have med sandkasse, gynge og jordbærbede. Man bliver vartet op med lækker mad og nybagte kager og det bliver ikke ligefrem værre af, at man kan tage en lang holde-i-hånden-gå-tur når krapylet er puttet, fordi der altid er nogen der kan høre efter ham.
Summa summarum: familieweekend; Im a fan!

MEN, for der er et men, vi kommer altid hjem med fuldstændig smadrede rygge, af at ligge på de dersens meget smarte, men utrolig lidt behagelige, sovesofaer. Av, siger jeg bare! Og det hjælper ikke just, at yndlingsynglet vågner klokken 03.58, stiller sig op i sin seng og udbryder; “HOV. Hej mor”, med jordens friskeste stemme, fordi han normalt ikke sover i samme rum som os. Heldigvis kunne han da lokkes til at sove videre i vores seng, hvilket igen betød at vi måtte lægge os på en arm hver, så lilleprinsen kunne brede sig i midten af rædselssengen.

Ah, det skal blive godt at komme i min egen seng senere.

1 kommentar:

  1. "Hov! Hej mor!" Hahaha!

    Og ja familieweekender er herlige! Især fordi at Silas har sin helt egen tremmeseng hjemme hos bedsterne! Det vil sige IKKE på gæsteværelset hvor vi sover ;-) Så snakker han kl. 03.58 så hører jeg det ikke!

    SvarSlet