onsdag den 22. juni 2011

Undskyldninger.

Ja dem er der mange af og her kommer så lidt fra mig. Jeg har været lidt sløv med bloggen. Har egentlig flere gange haft lyst til, at sætte mig og skrive noget, men så har jeg været for træt til at skrive noget, der ikke lyder som om jeg har en IQ på 80.

Mandag var jeg på praktikforbesøg i den vuggestue jeg skal starte i til august. Det var super fedt og de var så søde, både børn og voksne, men er du vimmers mand man bliver ør i hovedet efter 6 timer sammen med så mange børn under 3 år. Om aftenen var jeg på skønherlig date med yndlingsveninden og vi spiste pandekager til den helt store guldmedalje og talte om alt fra dumme bachelorvejledere til præventionsmidler.

I går blev min lillesøster student. Det er jo sindssygt som tiden går. Jeg husker da jeg gik i folkeskole og bare syntes, at et skoleår føltes så utrolig langt. Nu når jeg nærmest ikke pakke julepynten væk inden der holdes diverse sommerfester. Det værste er sådan set, at det minder mig om at det er hele 5 år siden jeg blev student. Jeg husker det jo ellers som om det var i går, men det var det så ikke. Men hun var glad, fik masser af gaver og vi andre fik en masse god mad og hyggeligt selskab.

I dag har jeg været i skole og i morgen står den på et sidste besøg i vuggestuen og så er der FERIE i 5 uger. Eller dvs. vi skal så også lige til herrens dimission i morgen eftermiddag og SÅ er der ferie. Det bliver fedt. Nej fantastisk!

2 kommentarer:

  1. Det er okay at forsømme bloggen på grund af den virkelige verden. Det omvendte ville være værre ;-)

    Tillykke med både søster og mand :-)

    Har du for øvrigt hapset den sidste plads på kurset?

    SvarSlet
  2. Jeg har ikke fået svar, så jeg ved ikke om hun har set min mail, men jeg HÅBER det!

    SvarSlet