torsdag den 14. juli 2011

Fucking økonomi!

Åh hvor jeg dog hader at være fattig! Og JA, jeg ved godt at danskere er umådeligt forkælede, når de får penge for at studere, men det ændrer altså ikke på, at to gange su er ret lidt, når man har barn. Og JA, jeg ved godt vi selv har valgt det, men derfor må jeg godt brokke mig. Gu' må jeg så. Det er mig der bestemmer her. Tju bang chokolademand.

Lige nu er det ekstra meget røv, fordi Mr. Stamina går fra en bachelor til en kandidat og det åbenbart er umuligt for su-folk, at sørge for at su'en kommer til tiden i sådanne tilfælde. Derfor har han intet fået her 1. juli og måske får han det først efter 1. august. Oveni det er vi da lige så heldige, at jeg intet får til 1. august, fordi min hjernelamme uddannelse synes det er monster smart, at gøre praktiklønnen efterbetalt, når su er forudbetalt. Derfor ingen penge til mig, når jeg starter i praktik. Tilgengæld får jeg dobbelt til februar, når jeg slutter min praktik, men det kan jeg jo ikke bruge til en skid nu. Så det er bare skønt, at have maxet begge kassekreditter ud, når man lige om snart skal smide 21.000 i indskud. (indsæt selv sarkastisk smiley) Oh yes! Christ, hvor jeg glæder mig til vi begge får job og vi kan få lidt luft i økonomien og måske endda starte en af de dersens opsparinger. Er det ikke det de hedder?

Så lige nu sparer vi så meget vi nu kan, hvilket betyder at aftensmaden i aften står på tøm fryser/køleskab/skab-mad. Jeg tror det bliver noget med frikadeller, bacon, kartoffelbåde, spaghetti, røræg og knækbrød. Yummi! Vi har endda været ved at sælge bøger, playstationspil osv. så vi kan holde os kørende til børnepenge (og forhåbentlig su) dukker op i næste uge engang.
Heldigvis tager vi til Hals i morgen, for at passe hus, så der kan vi da tømme mine forældres fryser, hvis vi da kan få os til det. Det tror jeg godt vi kan.

I det mindste er William ikke stor nok til, at kræve dyre aktiviteter i ferien, han er helt tilfreds med sandkasse, gynge og regnvejr.


2 kommentarer:

  1. Åh jo jeg vil gerne med i klagekoret! SU som kun er lidt over 4000 kr udbetalt - det kan man altså ikke leve af! Og manden er netop blevet fyret fordi han er syg. Jo du kan tro jeg også glæder mig til at være færdig med statens uddannelsesstøtte.
    Og jo selvfølgelig er vi heldige overhovedet at få penge for at studere, men derfor kan man da godt glæde sig til lidt luft.

    SvarSlet
  2. Tjae....heldige og heldige. Det er jo bla. det vores tårnhøje skatter går til ;-)

    Og gu er det iorden at råbe RØV, når man står uden indtægt!

    K.H June

    SvarSlet