tirsdag den 26. juli 2011

Unaturlige fødsler på tv.

Hvor ville jeg ønske, at de ville prøve at lave nogle mere realistiske fødsler på tv. Det er så misvisende overfor alle der ikke har født, at de ser på tv, at man styrtet på hospitalet så snart man mærker den første ve eller vandet går. Klip til hvor man pruster og stønner 10 minutter på fødelejet for derefter at få en lille smuk lyserød og helt ren baby op på maven. Cut the crap tv3, sådan sker det jo aldrig. Det sker derimod noget oftere, at man vader frem og tilbage på 70 m2 lejlighed med monster veer i mange timer, før man ringer og trygler om, at få lov at komme på fødegangen. Så vælter man sit enorme korpus ind i en taxa, hvor chaufføren fatter bjælde af at man har veer og spørger om alt og intet, indtil manden kommer med taskerne og beder ham klappe kaje og komme afsted. Så trasker man igennem sygehuset, for at komme til fødegangen, som de selvfølgelig har placeret længst væk. Så har man avforhelvede-veer i en 3-4 timer mere, før de bliver til avforhelvedeisatannukanjegikkeholdedetudmere-veer og man trygler om en epidural. Den er så til gengæld som sendt fra himlen og man har ikke ondt de næste par timer. Så begynder smerten igen. Slet ikke så slem som før, men man er så udmattet og angst for tanken om at det igen skal gøre nas, at man bare tuder og siger, jeg kan ikke mere! Så får man endelig lov til at presse og det gør faktisk ikke ondt, det er bare så pisse hårdt, at kræfterne næsten ikke slår til. Fordi man har fået epi kan man ikke mærke veerne, så det er ikke skide fedt, at de siger; “bare pres når du har veer”, til sidst skriger man; “så sig for helvede da til når jeg har en ve, så jeg kan presse”. (man havde en ve-måler på, så de kunne altså se det på skærmen) Pludselig begynder babys hjertelyd at falde og der er ligepludselig mange på stuen. Nogen ringer til nogen og nogen bestemmer at nu skal han UD! Nogen klipper, heldigvis uden at spørge om lov først, for så tror jeg man var besvimet. Man presser og presser og vupti så er han ude. Helt blå og rød og smurt en i stads, med den grimmeste hovedform man har set. Men det er overstået og han bliver smadder pæn efter et stykke tid.



Det er løgn, at man glemmer alle ubehagelighederne efter et stykke tid, de virker bare ikke så vigtige, i forhold til det vidunder man får ud af det.

4 kommentarer:

  1. Du har så evigt ret Luna. Jeg har ofte tænkt det samme. Og så den der -"Og så tog vi lige et spil kort imellem veerne, og jeg fik også lige ringet til dén og dén for at fortælle, at NU var det altid NU!" Erhm.... Ok... ;)

    SvarSlet
  2. Frederikke: Tak tak, han er godt nok snart 2 år gammel, men han er stadig lækker. :)

    Lise: Folk lyver monster meget når det kommer til fødsler, men ikke mig. No no her kan i få alle detaljer om syninger og efterfødselsblødning. Yummi! :)

    SvarSlet
  3. He he godt der er nogen der tør at være realistiske

    SvarSlet