mandag den 29. august 2011

YOU HAVE TO LISTEN!!!

Sådan havde jeg lidt lyst til, at råbe ind i hovedet på min bedre (?) halvdel tidligere i dag.

Jeg kan godt være sådan lidt kontrolfreak-agtig og vil allerhelst styre alting selv og også gerne bestemme det meste. Men, da jeg så har været lidt hængt op med lange arbejdsdage og fødselsdagsfestforberedelse, så jeg fik en mindre hjerneblødning og sagde; "skat, nu når jeg skal på arbejde på mandag, så kunne du jo stå for at købe Williams fødselsdagsgaver, så de er klar tirsdag morgen?" Det kunne han i al fald sagtens. No problem!
Inden han så tog afsted, for at købe dem i dag, sagde jeg; "jeg synes lige du skal tænke på, at vi ikke har ret meget plads og nu har han jo fået trillebør, støvsuger og løbecykel, som alt sammen fylder, så du må gerne købe nogle små gaver. Evt. lidt lego og en bog eller dvd?" Igen var svaret; no problem, honey.

Og hvad kommer han så hjem med, spørger i. En enorm hulahopring, som ikke lige kunne pakkes ind og en kæmpe gave fr Fætter Br. Jeg spørge så, hvad søren der er i den store pakke og han svarer; "den der indkøbsvogn vi så i føtex i går", "okay siger jeg, men havde vi ikke aftalt, at det skulle være små gaver?", "jo jo, men den var på tilbud og så kan han køre rundt med ting og sager deri", "ligesom han kan i trillebøren", "ja ja, men det er en god gave. Det ved jeg bare!" Og så lå den ligesom der.

Men okay, det siger også meget om mit enorme behov for at bestemme, for hvorfor fanden kan jeg ikke bare lade ham vælge, uden at brokke mig over, at han så ikke har valgt, det jeg bad om? Og jeg ved jo, at William vil elske gaverne. Godt han har rygrad nok til, at overhøre mig engang imellem.

Men nu må vi se om han får noget, at skulle have sagt til jul.

lørdag den 27. august 2011

Williams fødselsdagskage.


Kommer her:


Han elsker barbapapa og i kan dælme tro, det har været svært, at holde hans små fingre fra de her figurere, som jeg har lavet for en uges tid siden.
Kagen er, som sagt, banankage med tobleronemousse.

Så nu skal jeg bare lige tage mig sammen, til at rydde op i køkkenet og gå i sving med hindbærsnitterne. Det bliver sgu nok først i aften.

Edit:

Så fik jeg bagt hindbærsnitter og de er blevet godkendt af min kære mand, så nu kan fødselsdagen bare komme an.


fredag den 26. august 2011

Jeg er ikke død.

Ikke fysisk i al fald, men mentalt er jeg sgu ikke helt på toppen. Har haft alt for meget arbejde med alt for mange skrigende unger, p-møde og fødselsdagsindkøb og minus på overskudskontoen. MEN i morgen skal jeg lave kage til min aller lækreste troldeunge. Har allerede bagt banankagen, som skal fyldes med tobleronecreme og pyntes. Og hindbærsnitter skal der også til. Hjemmebagte of course. Har fundet en genial opskrift, som jeg nok lige skal smide et link til på et tidspunkt. Selvom man er ved at falde om af træthed, skal man jo være totalt overskudsagtig (eller fake overskud, som det er tilfældet her), når ens søn har fødselsdag.

Og hvor crappy en mor er man egentlig lige, når man, 3 dage før sønnikes fødselsdag, stadig ikke har købt gave? Men han mangler jo ikke en skid, så forkælet er han og vi kan snart ikke overkomme mere legetøj på vores 70 kvadratmeter. Ideer modtages gerne og de må gerne være su-venlige.

Men stay tuned, der kommer billeder i morgen engang.

tirsdag den 23. august 2011

Og så vendte reality tilbage til kanal 4!

Jeg får sgu lidt ondt i maven, når en voksen dame sidder på tv og siger, at det er en fordel for hende, at hendes søn på 6 år er flyttet hjem til far, for så har hun jo mere tid til kærlighedslivet og karrieren. Måske er det bare mig, der er farvet af min profession (må man sige sådan, når man ikke er færdiguddannet?) og min moderlige titel, men jeg fatter ikke, at man kan udholde tanken om ikke at bo sammen med sit barn. JA, det er pisse egoistisk, for far har selvfølgelig også rettigheder og derfor (ja, kun derfor. Høhø.) skal jeg aldrig skilles.

Og så vil jeg ikke engang kommentere på hendes såkaldte “komiske talent”. Are you freaking kiddin’ me!? (Ok, så kommenterede jeg det måske lidt alligevel)

Ej! Åh nej! Nej nej nej! Hvad fejler kvinden! Hun er på date med en pæn fyr, der imponerende nok synes om hende og så hiver hun Dorde med de grimme tænder og den kiksede komik frem. Du godeste. Men fyren, som var ganske normal, tog det vist også som sit cue til at smutte.

Ok, måske var det i virkeligheden en fordel for sønnen, at flytte hjem til far?

Jeg bryder mig normalt ikke om alko, men kan mærke, at jeg mangler noget, at styrke mig på efter aftenens reality-overdose.

Jeg elsker bare...

når min distræte mand har pakket min opskriftsbog ned i en af de 10 flyttekasser, vi har stående og ikke kan huske hvilken. Især når vi skal holde Williams fødselsdag på søndag og det jo ligesom kræver kage.

Nå fuck det! Der er sæsonpremiere på de unge mødre.

mandag den 22. august 2011

Out of order.

Ondt i halsen (okay okay, jeg er ligeså pyldret som min mand! Thats right i said it! Altså ikke til ham, selvfølgelig.) + lang arbejdsdag + flere lange arbejdsdage i nærmeste fremtid + personalemøde på torsdag + 9-16.15 vagt på fredag (på en fucking fredag!) + Williams fødselsdagsfest på søndag = ikke eksisterende overskud = få og crappy blogindlæg.

Sorry.

lørdag den 20. august 2011

Kender i godt det?

Hvor man i en lille uges tid har hørt på ynkelige; "åh, jeg har så ondt i halsen - jeg tror jeg dør" kommenterer fra sin mand. De første par dage svarede man; "hvor er det bare synd for dig, skat. Skal jeg lave noget the?" så blev det stille og roligt til; "mmn, øv" og til sidst; "nu har du klynket i 5 dage, mon ikke du overlever?"
Herefter joker man med hvor ynkelige mænd er når de er forkølede. Venner griner. Haha jeg er sjov.

2 dage efter begynder man at mærke kras i halsen, man ved hvad der venter forude og man skal virkelig bide sig i tungen for ikke at komme med præcis sammen klynke-udsagn.

Åh nemesis, dit navn er hovmod!

P.s. Han klynker seriøst mere end jeg! Seriøst!


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 19. august 2011

Så skal der leges...

med fondant. For det er jo snart øglens fødselsdag!



- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 17. august 2011

Serie-addiction.

Jeg har en serious serie-addiction, som gør, at jeg har set de fleste serier fra ende til anden og engang imellem (ok - ofte) falder jeg over nogle, som minder lidt for meget om hinanden. Lige nu ser jeg Hellcats, som er en cheerleading-serie og den minder a wee bit om Glee.

Glee:
En sang-gruppe som mister det meste af sin funding (jeg kan ikke lige finde på et tilsvarende dansk ord) til (haha) cheerleaderne på skolen og derfor SKAL vinde alle konkurrencer, for ikke at blive lukket helt ned. For at samle penge til rejserne til konkurrencerne laver de et bake-sale. Og en af glee-pigerne, selvfølgelig med en meget kristen familie, bliver gravid.

Hellcats: (og jeg har endnu kun set de første 10 afsnit)
En cheerleading-gruppe som mister sin funding til volleyball-pigerne og derfor SKAL vinde alle konkurrencerne, for ikke at blive lukket ned. For at samle penge til rejserne, laver de et date-sale. Og en pige, med en meget kristen familie, bliver gravid.

Ej okay - jeg er jo helt urimelig nu. Der er en kæmpe forskel. Glee foregår i High School og Hellcats på college.

Og nu tænker i måske, jamen hvorfor ser du det så - søde Luna? (tænker i ikke det?) Jamen det er en seriøs addiction - i tell you! Must watch shit!

mandag den 15. august 2011

Anonym kommentar.

Jeg har fået en anonym kommentar til mit sidste indlæg, som jeg har slettet, fordi den (kommentaren) var ondskabsfuld og tåbelig, men alligevel vil jeg egentlig godt dele den med jer. Så kan vi nemlig sammen analysere på hvilken person det er, der nyder at svine andre folk til.
Kommentaren kommer her:

vi ved hvem du er, fedesen. vi ved hvem din mand er. nu kan det da ikke vare længe før vi finder ud af hvem bitterfissen er. jubi.

Først og fremmest kan vi konstatere, at vedkommende ikke just er dansklærer. Ikke engang så simpel en grammatisk handling, som at skrive det ord sætningen starter med med stort, kan personen magte. Noget helt andet er, at jeg på intet tidspunkt har forsøgt at være anonym. Mit navn er ikke ligefrem Helle eller Line, så jeg er ret nem at finde. Jeg har også flere billeder af mig selv, min mand og min søn på bloggen. Så du ved hvem jeg er. No shit, Sherlock.

Og til de af jer, der ikke er klar over det, så er der flere konspirationsteoretikere ovre hos Bethany, der mener at jeg kender hende. De tanker styrer de selv, men om jeg begriber, hvordan de kan tro, at de kan finde ud af hvem B er igennem min blog? Jeg aner ikke hvem hun er og selv hvis jeg gjorde, ville der nok næppe være skjulte hints på min blog.

søndag den 14. august 2011

Og lidt billeder.


Manden min vender liger verdenssituationen med sin fætter.


Lækre William og far.



William og faster på himmelbjerget. (Ja, det er en sten, men den er oppe på himmelbjerget.)

Om gamle damer og cowboys.



Vi er lige kommet hjem fra Silkeborg, hvor vi i går var til Williams oldemors 95 års fødselsdag. Det er da lidt vildt, ikke? Altså, hun er 95, bor for sig selv, har trappe op til sin lejlighed og får ikke andet hjælp end lidt rengøring en gang imellem.
Hun forsøgte ihærdig at vise entusiasme overfor alle de mange gaver, men i virkeligheden kunne man bare se hun tænkte, åh nej, endnu en lysestage - hvor i alverden skal den nu stå. Og jeg kan sgu godt forstå hende. Hun har 5 børn, en hel masse børnebørn og oldebørn og så har hun en lille lejlighed på 70 m2. Selv med god vilje kan alle de gaver jo ikke proppes derind.

Vi kom hjem til svigerfamilien om eftermiddagen efter festen og så udnyttede manden og jeg, at der var barnepiger overalt og tog ud og spiste. Det var også lidt for længe siden, vi havde været på kærestetur, kunne jeg mærke.

Nå, men nu vil jeg godt lige udnytte skrivepladsen til at undres. Der var contry/western-festival i Silkeborg i den her weekend og jeg lyver ikke, når jeg siger, at der var fake cowboys over alt. Og så er det jeg ikke ved om jeg skal grine eller græde, for de mener det sgu - de der mænd og kvinder, sjovt nok altid på 45 plus, der render rundt iført cowboyhat med påsat vaskebjørnshale(?), jakker men flænser og lange støvler. Men det er som om, jeg ikke rigtig kan tage dem seriøst, når de sidder på Jensens Bøfhus, med deres cowboy-udstyr og bestiller en fitness kylling menu. Seriøst?
Oven i hatten var vi så heldige, at festivalen blev afholdt i indelukket, som ligger kun 5 min fra svigerfamilens hus, så vi kunne høre country musik det meste af natten. Oh joy!

fredag den 12. august 2011

Just another friday night.

Lige midt i Williams bad og pakning til silkeborgstur imorgen, udbryder manden min lige pludselig; “Se den her taske, ved du hvad den skal bruges til? Den skal fyldes med dåsemad, tæppe, førstehjælpskit, snor, vandrensningstabletter og stormtændstikker og så skal det være vores emergencytaske.”
Imens jeg forsøger at tilbageholde mit grin får jeg fremstammet; “Seriøst!? Og hvilken katastrofe er det du forventer, som kræver lige præcis de ting?”
Ham; “hvis der bliver krig eller en af os må flygte ud i en skov.”

Mig; “og hvorfor skulle vi flygte ud i en skov?”

Ham; “hvis vi var blevet beskyldt for noget vi ikke havde gjort.”

Mig; “så skal vi flygte ud i skoven og spise de fire dåser med, der kan være i den der taske eller hvad?”

Ham; “ja, det er da en start.”

Mig; (smågrinende) “så skal du godt nok huske, at putte en dåseåbner i tasken, for det ville være så ærgerligt, at stå ude i skoven med dåsemad og ingen dåseåbner.”

Ham; “jeg gider ikke fortælle dig om mig ide, når du gør grin med mig!”

Oh dear god altså. Godt han er sød, smuk og dejlig, for nogle gange er han altså lidt sær.

tirsdag den 9. august 2011

Og i klapper kaje!

JA, kuren er fucked efter kun 1 1/2 dag. Fucking fuck.

Jeg kunne komme med masser af undskyldninger som; timingen var forkert (tag dig sammen kvindemennesker - hvornår fanden er timingen rigtigt til kur?), jeg var for sur (bliv dog voksen og lad være med at skabe dig som en teenager, der ikke får sin vilje!) og manden bakkede også ud (det er også værre at være fed kvinde end fed mand), men alle ved jo, at det bare betyder at vi ikke var udholdende nok. Jeg har bestemt, at vi dog skal holde os til nogle regler alligevel, så vi ikke bliver for fede. Vi skal spise grøntsager hver aften, spise brune ris og fuldkornspasta i stedet for almindelige og så kun snacke den i weekenden. (I dag gælder ikke - jeg har jo været sund i hele 36 timer!) Nu ikke flere undskyldninger.

Og så snakker vi ikke mere om det. Fandeme.

mandag den 8. august 2011

Jeg er gnaven.

Sådan rigtig sur og grumpy på den der jeg-har-ikke-fået-sukker-idag-måde. HADER første dag på kur. Og så var det fandeme også mandag. Mandag med arbejdstid der hed 7.45-15.45 - eddermame en lang dag at være på kur på. Og hvem er den idiot (mig!) også, der har besluttet, at man altid starter kur en mandag? Det er sgu da den værste planlægning ever. Som om mandag ikke er tough nok i sig selv.

Jeg er fucking sulten, men den blotte tanke om endnu en grøntsag er helt uudholdelig. Så hellere sulte. Jeg får altid sådan et indædt had til agurk, når jeg er på kur. Har jeg spist bare den mindste smule agurk, føles det som om lortet bliver siddende i svælget på mig resten af dagen.

Og desuden har jeg absolut intet på hjertet, men jeg skriver alligevel, fordi jeg er så pisse gnaven og har brug for at få det ud, så det ikke går mere ud over min stakkels mand. Som i øvrigt også er på kur og på ingen måde reagerer på samme destruktive vis som jeg. Han sidder bare der i sofaen og griner totalt fjoget over, at proppe sådan en musik-dims helt hen til mit øre. "Kan du høre lyden?", siger han. Selvfølgelig kan jeg høre det - du stikker dimsen helt ind i min øregang. Pisse irriterende!

lørdag den 6. august 2011

Nej tak. Tror jeg nok...

Okay, jeg har de her skide 8 kilo, som bare nægter at forsvinde fra min mave og mine lår og jeg hader dem! Jeg bliver ved med at udskyde den horrible kur, men jeg VIL eddersparkemig af med dem inden næste graviditet. Basta! Jeg nægter simpelthen at blive en af de kvinder, der beholder 5 (eller 8) ekstra kilo ved hver graviditet. Som om det ikke er nok, at mit maveskind er blevet maltrakteret og ligner hævet dej, der er sprukket.

Faktisk vejer jeg ca. det samme som før W, men det var også for meget dengang.

Nå men back on track; problemet er at vi har den her køkkendame i vuggestuen, som jævnligt kreerer sager som denne: (EDIT: Til personalet of course! Børnene bliver propfyldt med økologi og grøntsager. Sådan, så har vi det på plads. Jeg vil jo nødig sende spelt-politiet i højeste alarmberedskab.)



Og hvordan fanden siger man nej tak til sådan en sag? Ja, jeg spørger bare!

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 4. august 2011

"Kloge" William.

Nogle gange præsterer min søn, at virke utroligt klog og utroligt dum på samme dag. For eksempel i dag. I present to you evidence A, B and C.

A (klog):
Han kommer ind ad døren efter at have været i dagpleje og jeg siger; "hej skat, skal vi ikke tage dine sko af?" hvortil han svarer; "nej mor, det er ikke sko, det er sandaler!"

B (knap så klog):
Han sidder i badekarret og pludselig skriger han og stiller sig op på tæerne; "der er hundepøller i badekarret" skråler han. Øhm nej, søde skat, det er dine egne pøller.

C (knap så klog):

Han er i brusebad med sin far efter badekars-episoden og jeg kan høre følgende samtale:

William: "far har en tissemand."

Far: "ja, det er rigtigt."

William: "mor har ikke en tissemand."

Far: "nej, det har hun nemlig ikke."

William: "mor har en numse."


Men han er eddermame dejlig!

onsdag den 3. august 2011

Jamen selv-fucking-følgelig!

skal jeg ligge syg på min 3(!) dag i praktikken. Pis altså! Man må godt ligge sig syg, når man starter et nyt sted med så mange baciller, men eddermame ikke 3. dag. Og det er jo ikke engang ungerne i vuggestuen, men min egen øgle, der har smittet mig, så det skal nok passe at jeg ender på langs igen om et par uger.

Om jeg har haft det skidt? Oh yes. Man skulle tro det var den der mandeinfluenza, for jeg nåede sgu at tænke, mon jeg overlever. Nu kæmper jeg en brag kamp for at få lidt mad og drikke i kroppen, så den begynder at fungere optimalt igen. Jeg hader den der følelse af at hele kroppen er på overarbejde; øjnene svier, lænden gør nas, maven knurrer som en tiger i brunst (knurrer de?) og alle muskler er ømme.

Om jeg ligner en hængt kat? Oh endnu mere yes. Og jeg har endda præsteret at slæbe mig i bad. Det hjalp ikke synderligt.

Om jeg har pisse fucking dårlig samvittighed over, at min søn har kaldt på moar hele dagen, uden jeg har kunne kramme og nysse ham? Fuck ja!

Om jeg kan se en lille smule positivt i sygdommen? Jo da, man får sådan en følelse af at være næsten tynd, efter at have kastet alt op en halv dag og derefter ikke have spist andet end lidt youghurt og en skive toast med smør. Desuden passer det ok ind, at manden ikke er startet i skole endnu og derfor kan passe dreng, som overhovedet ikke var syg i dag alligevel. Og havde det været tættere på næste weekend havde vi misset Williams oldemors 95 (wow, ikke?) års fødselsdag.

Om jeg har set Sex and the City hele dagen? Ja da, skal man ikke det når man er syg? Jo man skal så!

Og nu godnat.

tirsdag den 2. august 2011

Gode intentioner.

Så er anden dag i praktikken veloverstået.
Jeg skulle først møde klokken 9, så jeg havde tænkt, at vi skulle sove længe, have en hygge-morgen og så kunne jeg lige aflevere Øglen inden arbejde. Needless to say i thought wrong.
Klokken lidt i seks vågnede en pylret dreng, der klynkede; “jeg stal ha’ noget vand!”, det fik han så og døren nåede kun lige blive lukket før der lød et sølle; “jeg stal ind og sove i mor og fars seng.” Sovet mere blev der næppe og efter 15 minutters moslen fik min søde mand ondt af mig og stod op med ham. Da jeg så var stået op og vi var ved at være klar til at tage afsted, så kaster knægten op ud over hele gulvet. Yummi. Nå - ny plan. Knægten bliver hjemme ved far og jeg tager i vuggestuen. Efter en lang men god dag kommer jeg hjem til dette:



Man kan da heller ikke efterlade de to alene. Nå skidt pyt, imorgen kan jeg nemlig se frem til en 8-11.45 vagt. Yay!

mandag den 1. august 2011

Virkeligheden

Jeg vil smadder gerne skrive noget klogt og sjovt, men det er mig fysisk umuligt lige nu. Hvorfor skriver du så, spørger i. Ja, fordi jeg kan. Basta.
Jeg er så træt! Så mega træt. Jeg har haft første dag i vuggestuen i dag - 8 timer. Pyha, det er meget for en studerende som mig, der er vant til 16 timer om ugen eller faktisk slet ingen timer de sidste 6 uger. Mit hoved føles lidt som om det er lige ved at eksplodere hele tiden. Det var en god dag, men lige nu er jeg kun i stand til, at sidde i min sofa med benene oppe og se sex and the city imens jeg voldæder pringles og flødeboller. Tror sgu snart jeg skrider i seng.