onsdag den 3. august 2011

Jamen selv-fucking-følgelig!

skal jeg ligge syg på min 3(!) dag i praktikken. Pis altså! Man må godt ligge sig syg, når man starter et nyt sted med så mange baciller, men eddermame ikke 3. dag. Og det er jo ikke engang ungerne i vuggestuen, men min egen øgle, der har smittet mig, så det skal nok passe at jeg ender på langs igen om et par uger.

Om jeg har haft det skidt? Oh yes. Man skulle tro det var den der mandeinfluenza, for jeg nåede sgu at tænke, mon jeg overlever. Nu kæmper jeg en brag kamp for at få lidt mad og drikke i kroppen, så den begynder at fungere optimalt igen. Jeg hader den der følelse af at hele kroppen er på overarbejde; øjnene svier, lænden gør nas, maven knurrer som en tiger i brunst (knurrer de?) og alle muskler er ømme.

Om jeg ligner en hængt kat? Oh endnu mere yes. Og jeg har endda præsteret at slæbe mig i bad. Det hjalp ikke synderligt.

Om jeg har pisse fucking dårlig samvittighed over, at min søn har kaldt på moar hele dagen, uden jeg har kunne kramme og nysse ham? Fuck ja!

Om jeg kan se en lille smule positivt i sygdommen? Jo da, man får sådan en følelse af at være næsten tynd, efter at have kastet alt op en halv dag og derefter ikke have spist andet end lidt youghurt og en skive toast med smør. Desuden passer det ok ind, at manden ikke er startet i skole endnu og derfor kan passe dreng, som overhovedet ikke var syg i dag alligevel. Og havde det været tættere på næste weekend havde vi misset Williams oldemors 95 (wow, ikke?) års fødselsdag.

Om jeg har set Sex and the City hele dagen? Ja da, skal man ikke det når man er syg? Jo man skal så!

Og nu godnat.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar