søndag den 25. september 2011

RIP!

Jeg har haft en skøn weekend med masser af familiebesøg og rare stunder og havde også tænkt mig, at skrive noget sjovt om, at jeg havde dårlig samvittighed over, at være en usund mor, der bestilte pizza til aften og så endte det alligevel med, at ungen fik en nedsmeltning over, at det ikke var den pizza han plejer at spise, så han endte med kun at spise rugbrød.

Nå ja, det havde jeg tænkt mig, men så var det jeg lige mistede pusten fuldstændig, da jeg læste på facebook, at en fra min folkeskoleklasse (min venindes fætter), havde taget sit eget liv.

Puha, hvor sådan noget det bare rammer hårdt! Jeg kan slet ikke bære tanken om, at unge mennesker, på min alder, når så langt ud, at de ser døden som den eneste udvej. Det er så skræmmende!

Hvil i fred!

tirsdag den 20. september 2011

Oh my GOD!

Så tror jeg sgu da lige, at mit hjerte hoppede helt op i halsen, da en svævehylde med højtalere og stereoanlæg lige, for få minutter siden, væltede ned midt i min stue! Are you freaking kiddin' me!? Fuck, jeg blev forskrækket altså.

Og bagefter blev jeg helt dårlig af at tænke på, at havde den væltet ned få timer tidligere, kunne hele molevitten have ramt William. Og er du vimmers mand, det faldt med en voldsom kraft - det kan jeg slet ikke holde ud at tænke på. Føj da.

Så nu går jeg lige op og nysser min dreng ekstra meget og sikrer mig, at alle andre hylder og ting og sager hænger ordentligt.

Nej, nu har jeg fandeme aldrig!

Ja, nu bliver den gamle (ok, unge) sgu sur, for hvad fanden sker der for Malou Stella!!

"Jeg føler lidt, at hun er ved at flytte hjemmefra." citat mor Britta. Ok, det ville jo egentlig også være en naturlig udvikling, hun er trods alt 20 år, men problemet er bare at krampen fuldstændig har glemt sin søn! Når man er nogens mor, så kan man eddersparkemig sgu da ikke bare flytte til København og sige; "see you om 4 uger!" Kraft helvede hvor bliver jeg gal, når jeg ser så egoistisk et tøsebarn, der er fuldstændig ude af stand til at sætte sin søns behov før sine egne.

Og så den dejlige dreng, altså. Helt fra han var helt lille, har jeg været helt forelsket i ham og bare tænkt, at han kan komme hjem til mig, så skal jeg dælme nok give ham kærlighed og omsorg og trygge rammer!

Ej, hvor bliver jeg GAL!

fredag den 16. september 2011

Om skønne overraskelser.

Og nej, jeg taler ikke om valget, selvom jeg også er ganske godt tilfreds med det, jeg taler om det faktum, at jeg i torsdags blev ringet op af min søster, som fortalte at jeg var blevet moster! Hip hurra! Og så var alt det der valg lige pludselig slet ikke så interessant mere.

Vi var henne og se vidunderet i dag og hun er i sandhed vidunderlig! 3100 g, 51 cm og helt og aldeles perfekt.



Spørg lige om jeg blev skruk!

onsdag den 14. september 2011

Og så sagde vi jo...

at i alle lige gav en hånd i morgen, så vi kan få en ny regering - ik ås?

Jeg tager jeres stilhed som samtykke. Godt så!

På forhånd tak og jeg bliver smadder sur, nej skuffet (skuffet er meget værre end sur!), hvis i ikke holder hvad i lover...

lørdag den 10. september 2011

Jeg hader bare....

  1. at møde en bekendt på aftenløbetur i fancy løbeoutfit, når jeg selv forsøger at tilfredsstille min egen sundhedssamvittighed ved at gå ned og handle, alt imens jeg propper mig med guldkarameller på hele gåturen.
  2. at være verdens mest naive person, når det handler om noget, jeg ikke aner noget om. For eksempel vaskemaskiner. Jeg blev nemlig sendt ud og købe sådan en i dag. Jeg havde fået besked på hvilken en, så jeg tænkte, at det da umuligt kunne gå galt. Havde allieret mig med min gravide søster. Vi fandt da også maskinen, men i løbet af 10 minutter havde salgsassistenten (eller salgschefen, tror jeg han hed. Fint skal det være!) fået prakket mig på en ekstra forsikring til 450 kr. og afløbsrens til, hold nu fast, 414 kr. Jeg stod bare der, totalt blåøjet, og sagde; “ja, det lyder som en god ide” og “jamen det tager jeg også så” - fucking morron, jeg er. Efter at have rådført mig med min bedre halvdel derhjemme, sendte jeg min hormonfyldte søster ind, for at få mine penge tilbage og det lykkedes da også.
  3. at jeg er blevet så fucking mor-agtig, at jeg kan få en hel aften til at gå med at shoppe vinterstøvler i størrelse 25 på nettet.
  4. at jeg brugte aftenen før på at kigge efter futsko i størrelse 25 på nettet.
  5. at vi skal flytte i næste weekend og stadig kun har pakket bøger og dvd’er ned.
  6. at vores bøger og dvd’er fylder 10 fucking flyttekasser!
  7. at jeg er ved at få ondt i halsen IGEN!
  8. at jeg er så mega dårlig til at opdatere bloggen i disse dage.

Jeg elsker bare....

  1. at jeg får min helt egen vaskmaskine, tørretumbler og have i næste weekend!
  2. at min søn er så kærlig, at han kommer og puster på mig, når jeg klager over begyndende ondt i halsen.
  3. at William siger stal i stedet for skal og ette i stedet for ikke. Det lyder pisse sødt!
  4. at det er søndag i morgen.
  5. at der findes mennesker med en IQ under 80, så jeg kan se tv som Jersey Shore.
  6. at jeg elsker mit praktiksted og har fået den dygtigste og sødeste vejleder.
  7. at jeg bliver moster om ganske få uger! Det er da for vildt!

onsdag den 7. september 2011

Opskrifter, opskrifter.

Nu har jeg flere gange lovet, (og så glemt igen) at smide nogle opskrifter på bloggen, så her kommer de!

Hindbærsnitterne
, som er de bedste jeg har bagt ever, stammer fra bladet boligliv. Altså opskriften stammer derfra, men den kommer her:

(svarer til 1 bageplade - ca. 20 store snitter)

500 g hvedemel
2 tsk bagepulver
250 g smør eller margarine
200 g sukker
2 tsk vaniliesukker
1 dl vand
3 dl hindbærmarmelade (jeg brugte lidt mere)

1) bland mel og bagepulver og smulder smørret deri.

2) bland sukker og vaniliesukker i dejen og saml den med vandet.

3) rul dejel ud i 2 lige store firkanter, fordel marmelade på den ene og læg den anden ovenpå. Tryk kanterne sammen. (et lille tip: jeg kan ikke overskue at skulle flytte på så stor en plade dej, til en hel bageplade, så jeg deler det og laver to halve på to bageplader. Meget nemt!)

4) Bag i ca. 25 min ved 200 grader eller til overfladen er lysebrun. Lad den køle inden du kommer glasur og krymmel på. Skær den ud til sidst.


Banankage:

(gange med 3 til en bageplade)

3 æg
170 g sukker
2 tsk vaniliesukker

Ovenstående piskes til en luftig masse

125 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Blandes sammen.

100 g smeltet afkølet smør

Melblanding vendes forsigtigt (jeg er sjældent særlig forsigtig, men det står i opskriften) i dejen skiftevis med smør.

2-3 mosede bananer puttes i til sidst
Kom evt. også noget hakket chokolade i, hvis ikke der kommer chokolade ovenpå også, så kan det blive for meget.

Bages ved 175 g ca. 55 min eller til der ikke sidder dej fast, når man stikker en strikkepind deri.


Tobleronecreme:

200 g toblerone (man kan sagtens bruge mindre)
1/4 l piskefløde

Chokoladen smeltes over vandbad og køles. Fløden piskes stiv og chokoladen blandes i. NEMT!

Så kan i bare komme i gang!

lørdag den 3. september 2011

Graviditets diskrimination!

Ja, det eksisterer sgu og det er fadme ikke i orden.

Jeg var i byen og shoppe og spise frokost med min søster i dag. Hun er gravid i uge 37, er super slank og har en kuglerund mave. Hun vejer nu 60 kilo og har taget 12 kilo på. Alle steder vi gik blev der smilet stort, spurgt interesseret ind til bebs i maven (som i øvrigt skal hedde Karla) og serveret ekstra kaffe og kage. Flere gange, i løbet af dagen, måtte vi kigge undrende på hinanden, fordi venligheden blandt det arbejdende personale på cafen simpelthen var overdrevet. Hun fik jævnligt kommentarer om, at det det KUN sad på maven og det er åbenbart det folket kan lide.

Og så var det, jeg tænkte tilbage på min egen graviditet. Jeg vejede 65 kilo før jeg blev gravid og endte skræmmende tæt på 90 - og det var altså, da jeg stoppede med at stille mig på vægten, et par uger før termin, fordi jeg var bange for, at vægten skulle dø. Jeg var enorm. Hvallike. I kid you not.
Da jeg var ca. 6 mdr. henne fik jeg min første det-er-nok-lige-op-over-kommentar og hen mod slutningen fik jeg dagligt wow-hvor-er-du-enorm-det-er-nok-tvillinger-kommentaren. Øh tak for det, må jeg godt betale for mine varer nu?
Der var eddermame ikke noget med at blive tilbudt ekstra kage og kaffe i byen. Måske fordi de tænkte, at jeg da vist fik kage nok? Nå, men det er fandeme ikke fair. Garanteret hendes mave er helt normal igen efter et par uger, imens jeg, 2 år efter fødslen, stadig har en mave, der ligner hævet bolledej! FML!