lørdag den 3. september 2011

Graviditets diskrimination!

Ja, det eksisterer sgu og det er fadme ikke i orden.

Jeg var i byen og shoppe og spise frokost med min søster i dag. Hun er gravid i uge 37, er super slank og har en kuglerund mave. Hun vejer nu 60 kilo og har taget 12 kilo på. Alle steder vi gik blev der smilet stort, spurgt interesseret ind til bebs i maven (som i øvrigt skal hedde Karla) og serveret ekstra kaffe og kage. Flere gange, i løbet af dagen, måtte vi kigge undrende på hinanden, fordi venligheden blandt det arbejdende personale på cafen simpelthen var overdrevet. Hun fik jævnligt kommentarer om, at det det KUN sad på maven og det er åbenbart det folket kan lide.

Og så var det, jeg tænkte tilbage på min egen graviditet. Jeg vejede 65 kilo før jeg blev gravid og endte skræmmende tæt på 90 - og det var altså, da jeg stoppede med at stille mig på vægten, et par uger før termin, fordi jeg var bange for, at vægten skulle dø. Jeg var enorm. Hvallike. I kid you not.
Da jeg var ca. 6 mdr. henne fik jeg min første det-er-nok-lige-op-over-kommentar og hen mod slutningen fik jeg dagligt wow-hvor-er-du-enorm-det-er-nok-tvillinger-kommentaren. Øh tak for det, må jeg godt betale for mine varer nu?
Der var eddermame ikke noget med at blive tilbudt ekstra kage og kaffe i byen. Måske fordi de tænkte, at jeg da vist fik kage nok? Nå, men det er fandeme ikke fair. Garanteret hendes mave er helt normal igen efter et par uger, imens jeg, 2 år efter fødslen, stadig har en mave, der ligner hævet bolledej! FML!

11 kommentarer:

  1. Lyder ca lige så fedt som når folk kommer og spørger hvor langt man er henne... 'Jeg er ikke gravid, bare tyk.' siger man så med noget der skal ligne et smil.. Har endda prøvet at nogen insisterende er blevet ved: 'Ej, så ville du da ikke gå og vise din mave frem på den der måde!!!' Øh.. jo, den er god nok - jeg ER bare tyk - står i øvrigt også og drikker en bloody mary - hint hint? Kan NOK være at den ellers spritnye Noa Noa jakke til 1700,- ALDRIG kom på igen!!!

    Men er det ikke ligemeget? Er børnene inden i maverne ikke lige dejlige uanset om man har taget 10 eller 30 kg på? <3

    SvarSlet
  2. Åh nej, jeg får det helt skidt! Hvorfor bliver de ved!? PINLIGT!

    Jo børnene er skønne, men derfor er det da også pisse unfair, at jeg efterfølgende skal ligne udskidt æblegrød, når andre beholder deres glatte maveskind!

    SvarSlet
  3. Ikke for at være ond, men hvis du var så tyk (og stadig vejer for meget) var det nok meget godt at du ikke fik ekstra kage ;-)

    SvarSlet
  4. Hvorfor starte en sætning med "ikke for at være ond" når det er præcist hvad du har tænkt dig? Det er jo dybt uintelligent..

    Desuden er min lillesøster ikke tyk og man bestemmer faktisk ikke selv hvordan ens krop reagerer på en graviditet.

    Derimod bestemmer man selv om man vil arbejde på at have en personlighed der gør at andre gider være sammen med en, måske du skulle arbejde på den del?

    SvarSlet
  5. Rolig nu med de graviditetshormoner, Line. :)

    SvarSlet
  6. yrk Luna...

    Og jeg sidder her i uge 30 og nogen og synes at jeg er en gigantuøs strandet blåhval her i 2. graviditet... i min første graviditet roste alle min fine lille mave som KUN sad lige der hvor den skulle sidde...
    Den her gang har folk fandeme ikke turde spørge om jeg var gravid fordi de troede jeg bare var blevet fed! Jamen TAK... jeg vejer 2 kg mere end sidst... til gengæld er babymaven enorm... det er fandeme røv!

    Tak for god blog i øvrigt!

    SvarSlet
  7. Åh nej Katrine, jeg kan slet ikke overskue det, hvis jeg bliver større næste gang!

    SvarSlet
  8. Der er aldrig nogen der starter en sætning med 'ikke for at være rar, men...' (jeg synes at tykke mennesker godt må spise kage hvis de vil - også i offentlighed- det smitter jo for hevled ikke <3)

    SvarSlet
  9. Millesmutti.blogspot.com

    I love you Luna. Fordi vi blev lige store, fordi vi begge fik gigant-babyer, og fordi vores maver til stadighed ligner hævet bolledej!

    Fuck om vi stadig vejer en tand for meget, vi har det jo godt og er de bedste mødre i verden!

    :) Lise

    SvarSlet
  10. Jeg er i 29. uge nu, og jeg er også ved at løbe tør for de falske smil. Næste gang der er en, der siger noget om "oppe over" eller trillinger, så får de en olfert.

    SvarSlet
  11. Det er fandme i orden Karoline!

    SvarSlet