onsdag den 7. september 2011

Opskrifter, opskrifter.

Nu har jeg flere gange lovet, (og så glemt igen) at smide nogle opskrifter på bloggen, så her kommer de!

Hindbærsnitterne
, som er de bedste jeg har bagt ever, stammer fra bladet boligliv. Altså opskriften stammer derfra, men den kommer her:

(svarer til 1 bageplade - ca. 20 store snitter)

500 g hvedemel
2 tsk bagepulver
250 g smør eller margarine
200 g sukker
2 tsk vaniliesukker
1 dl vand
3 dl hindbærmarmelade (jeg brugte lidt mere)

1) bland mel og bagepulver og smulder smørret deri.

2) bland sukker og vaniliesukker i dejen og saml den med vandet.

3) rul dejel ud i 2 lige store firkanter, fordel marmelade på den ene og læg den anden ovenpå. Tryk kanterne sammen. (et lille tip: jeg kan ikke overskue at skulle flytte på så stor en plade dej, til en hel bageplade, så jeg deler det og laver to halve på to bageplader. Meget nemt!)

4) Bag i ca. 25 min ved 200 grader eller til overfladen er lysebrun. Lad den køle inden du kommer glasur og krymmel på. Skær den ud til sidst.


Banankage:

(gange med 3 til en bageplade)

3 æg
170 g sukker
2 tsk vaniliesukker

Ovenstående piskes til en luftig masse

125 g hvedemel
1 tsk bagepulver

Blandes sammen.

100 g smeltet afkølet smør

Melblanding vendes forsigtigt (jeg er sjældent særlig forsigtig, men det står i opskriften) i dejen skiftevis med smør.

2-3 mosede bananer puttes i til sidst
Kom evt. også noget hakket chokolade i, hvis ikke der kommer chokolade ovenpå også, så kan det blive for meget.

Bages ved 175 g ca. 55 min eller til der ikke sidder dej fast, når man stikker en strikkepind deri.


Tobleronecreme:

200 g toblerone (man kan sagtens bruge mindre)
1/4 l piskefløde

Chokoladen smeltes over vandbad og køles. Fløden piskes stiv og chokoladen blandes i. NEMT!

Så kan i bare komme i gang!

1 kommentar: